TUI lancerer kør-selv-ferie i Europa
10.4.2024 09:29:22 CEST | TUI Danmark A/S | Pressemeddelelse
Rejseselskabet vil udnytte deres omfattende hotelplatform til at sælge kør-selv-ferie til danskerne.

Rejseselskabet TUI fortsætter ufortrødent med at udvide deres portefølje af ferieprodukter med det formål at have noget for enhver smag til deres danske gæster. Seneste skud på stammen er kør-selv-ferie, også kaldet bilferie, hvor TUI hovedsageligt vil tiltrække gæster, som foretrækker at tage bilen på ferie fremfor flyet. Det vil de gøre med et stort udbud af hoteller i Europa, konkurrencedygtige priser og en voksende portefølje af valgmuligheder.
”Kør-selv-ferie er enormt populært blandt danskerne. Med vores store portefølje af hoteller i Europa og lancering af bl.a. skiferier, er det lige til højrebenet at gå ind på markedet for kør-selv-ferie. Danskerne vil gerne have mange muligheder at vælge imellem, når de selv kører på ferie, så det vil vi være med til at give dem,” siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos rejseselskabet TUI.
Det er en stigende interesse for selv at køre på ferie blandt TUI’s gæster, som har fået selskabet til at lancere ferieformen på deres hjemmeside.
”Hos vores egne gæster ser vi en stigende interesse for at bestille hotel på vores hjemmeside og køre selv, ligesom vi modtager flere spørgsmål omkring muligheden,” siger Mikkel Hansen.
Nogle af de lande, TUI har kør-selv-ferie til, er populære bilferiedestinationer som Italien, Frankrig, Tyskland og Østrig. TUI tilbyder lige nu mere end 2.600 hoteller til ti lande i Europa.
Kontakter
Mikkel HansenKommunikationschefTUI Danmark
Tlf:+45 33 47 90 75mikkel.hansen@tui.dkBilleder
Om TUI
TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. TUI-aktien er børsnoteret på London Stock Exchange og det regulerede uofficielle marked i Tyskland. I regnskabsåret 2019 havde TUI-koncernen omkring 70.000 ansatte, 28 millioner kunder og en registreret omsætning på 19 mia. euro. Hele værdikæden for turisme er under ét tag og tæller, foruden online marketingplatforme på tværs af Europa, 400 TUI-ejede hoteller, 15 krydstogtskibe og fem flyselskaber med mere end 100 fly. TUI-brandet har eksisteret i Danmark siden 2016 og hører under koncernens nordiske afdeling. TUI har sit danske kontor i København.
Følg pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
TUI Musement kårer Europas 30 mest populære slotte og paladser i 202617.9.2026 11:03:32 CEST | Pressemeddelelse
Europæiske slotte og paladser fra Tjekkiet, Storbritannien, Østrig, Frankrig, Polen, Spanien, Tyskland og Rumænien dominerer top 10.
Populær hotelkæde åbner første hotel i Thailand14.9.2026 11:52:43 CEST | Pressemeddelelse
RIU Hotels & Resorts debuterer i Phuket efter mange års ønsker fra nordiske gæster.
Goa vender tilbage i TUI's rejseprogram31.8.2026 14:29:34 CEST | Pressemeddelelse
Til vinteren 2026/27 kan danskerne igen booke ferie til den indiske solferiedestination hos TUI.
Undersøgelse: 4 ud af 10 rejsende besøger turistattraktioner for at få indhold til sociale medier21.8.2026 09:10:09 CEST | Pressemeddelelse
Undersøgelsen kortlægger, hvordan sociale medier påvirker rejseinspiration, booking af aktiviteter og måden, folk oplever og deler deres ferie på
Undersøgelse: Derfor rejser danskerne væk på ferie10.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap fire ud af ti danskere bruger en ferie i udlandet til at flygte fra hverdagen. For mange er det ikke vejret, der driver dem afsted – men hverdagens rutiner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


