Fodboldfællesskab skal skabe forandringer for udsatte borgere i Ishøj
11.4.2024 07:30:00 CEST | Ombold | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune, Ishøj IF, DBU Sjælland og OMBOLD er gået sammen for at bekæmpe ensomhed og stofmisbrug gennem fodbold og fællesskab. Nu bliver der oprettet et særligt hold i Ishøj IF, hvor alle, der kæmper med sociale udfordringer, kan spille fodbold gratis hver uge.

Fodboldbanerne i Ishøj lægger hver dag græs til tåhylere, indersidespark og high fives blandt store som små. Det giver både socialt samvær og point på sundhedskontoen.
Mennesker, der kæmper med hjemløshed eller misbrug, er dog sjældent en del af fodbold-fællesskabet og går derfor glip af de gavnlige effekter af fodbolden.
Men det skal der laves om på nu.
I et nyt initiativ åbner Ishøj IF døren til klubhuset for alle, der kæmper med udsathed. Helt konkret vil klubben tilbyde en ugentlig gratis fodboldtræning, som har fællesskabet i fokus, og som tager højde for deltagernes fysiske, mentale og sociale udfordringer.
Initiativet sigter mod at styrke både de sociale kompetencer og den fysiske sundhed hos deltagerne og er et samarbejde mellem Ishøj Kommune, Ishøj IF, DBU Sjælland, DBU og OMBOLD.
- Idræt og motion skal være for alle i Ishøj - også vores sårbare borgere. Derfor er det afgørende, at klubber som Ishøj IF går forrest for at skabe positive fællesskaber for alle. Det er vigtigt at støtte op om, at også udsatte mennesker kan deltage i et positivt idrætsfællesskaber, for de positive fællesskaber bidrager til, at vi får bedre livskvalitet. Og det gælder også, når man er i en udsat position, siger Anne Kirstine Svanholt, centerchef for Center for voksne og velfærd i Ishøj Kommune.
Et godt samarbejde er vejen til succes
Træningen i Ishøj er en del af projektet Inklusion i fodbold Danmark, hvor målet er at få flere udsatte mennesker til at blive en del af de lokale fodboldklubber, og ifølge OMBOLD er potentialet stort i Ishøj Kommune.
- Hvis vi skal lykkes med at få mennesker, der kæmper med psykisk sårbarhed, misbrug og hjemløshed til at blive en del af den lokale fodboldklub, så kræver det, at der gøres en ekstra indsats. Den indsats leverer Ishøj Kommune og Ishøj IF i den grad, og jeg er derfor ikke i tvivl om, at vi kan skabe et fodboldfællesskab for kommunens udsatte borgere, der kan være med til at skabe positive livsforandringer i forhold til bedre fysisk sundhed og mental trivsel hos spillerne, der deltager, udtaler Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD.
Den lokale fodboldklub, Ishøj IF, glæder sig også til, at de nye fodboldspillere træder ind over kridtstregerne:
- Vores motto i Ishøj IF er ’Sammen er vi stærkere’, og det er noget, som vi gør alt for at efterleve hver eneste dag. Derfor giver det også god mening for os at invitere kommunens udsatte borgere indenfor i vores fællesskab. Vi kommer til at skabe et værdifuldt fodboldfælleskab, hvor der skal være plads til, at alle kan udvikle sig i deres eget tempo, fortæller Kim Herskov, næstformand i Ishøj IF.
Bag projektet der er støttet af Nordea-fonden, står OMBOLD, DBU og DBU Bredde. Ambitionen er at inkludere mindst 360 udsatte mennesker om året i traditionelle fodboldforeninger i 12 forskellige klubber. På længere sigt er målet, at konceptet skal udbredes til kommuner i hele landet, så udsatte mennesker får bedre muligheder for at blive en del af foreningsidrætten i Danmark.
Læs mere om projektet her: https://ombold.dk/inklusion-i-fodbold-danmark
Mere information
OMBOLD-holdet træner hver fredag fra kl. 11.00 til 12.30 i Ishøj IF, Vejledalen 17, 2635 Ishøj.
Kontakter
Kasper SusaaKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 51 35 91 60kasper@ombold.dkOmbold
NGO’en OMBOLD er med hjemløselandsholdet i spidsen et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte mennesker. Fodboldfællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Rasmus fra Haderslev hædres ved DM i gadefodbold for voksne i udsatte livssituationer4.9.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
38-årige Rasmus Eldevig havde svært ved at finde et fodboldfællesskab, der fungerede for ham, da han flyttede til Sønderjylland. I Ombold Haderslev blev det anderledes. I dag er han selv en af dem, der får fællesskabet til at hænge sammen. Fredag den 4. september modtog han Ombolds Klem, Kram & Kærlighedspris ved DM i Ombold gadefodbold i Aarhus.
250 fodboldspillere i udsatte positioner samles til DM i gadefodbold i Aarhus1.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 spillere fra hele landet samles den 4. og 5. september på Herman Sallings Plads til Danmarksmesterskaberne i Ombold gadefodbold. Mange lever eller har erfaring med hjemløshed, stofbrug, psykisk sårbarhed eller social isolation. Mesterskaberne afholdes i samarbejde med Aarhus Kommune og VSK Aarhus.
Kvindefodbolden vokser, men ikke alle kvinder er med: OMBOLD sætter kvinder i udsatte positioner på banen på Rådhuspladsen19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. august sætter OMBOLD kvinder i udsatte positioner og deres adgang til fodboldens fællesskaber på dagsordenen, når Rådhuspladsen i København bliver fyldt med kvindefodbold. I alt er omkring 150 spillere fordelt på 20 hold klar til at gå på banen i løbet af dagen. Først mødes kvinder fra OMBOLDs fodboldfællesskaber fra hele landet til kvindestævne. Derefter går virksomheder, organisationer, kendte profiler og fodboldlegender på banen til OMBOLD SponsorCup for Kvindehold. Dagen skal vise, at fodboldens fællesskaber skal være for alle kvinder og samtidig samle støtte til OMBOLDs Hjemløselandshold for kvinder, som skal repræsentere Danmark ved VM i gadefodbold for hjemløse i Mexico til januar 2027.
Omkring 200 spillere i udsatte positioner mødes til stort gadefodboldmesterskab i Vordingborg11.8.2026 07:43:03 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 13. august bliver Vordingborg samlingspunkt for 30 OMBOLD-hold fra hele Danmark, når OMBOLD afholder De Åbne Sjællandske Mesterskaber i gadefodbold på kunstgræsbanen ved DGI Huset med støtte fra Vordingborg Kommune. Spillerne er voksne i udsatte livssituationer. Mange har erfaringer med hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed og står ofte uden for den traditionelle foreningsidræt.
Silkeborg er for fjerde gang vært for stort gadefodboldmesterskab for mennesker i udsatte positioner16.6.2026 07:56:25 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 200 spillere fra hele landet gæster den 18. juni Torvet i Silkeborg, når De Åbne Jyske Mesterskaber i OMBOLD-gadefodbold samler mennesker i udsatte positioner om fodbold, fællesskab og nye relationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum