Ny håndbog: Viden og støtte til unge pårørende, der har kræft tæt på
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft? Ny håndbog giver gode råd til unge pårørende.
![- Som ung pårørende bliver man ramt på et meget sårbart tidspunkt i livet, og man kan føle sig meget alene. Vi håber, at vi med håndbogen kan vise de unge pårørende, at de ikke er alene. De kan både finde fællesskab og støtte, siger projektleder i Ung Kræft, Louise Jespersen.](/data/images/public/2700313/13802882/85370974-560d-4813-8416-4af8e1940532-w_720.png)
I dag lancerer Ung Kræft i Kræftens Bekæmpelse en ny håndbog, der særligt skal støtte unge pårørende. Årligt får ca. 1600 unge mellem 18 og 39 år kræft. Omkring dem står deres pårørende klar til at hjælpe og støtte, pårørende, som ofte også selv er unge og i gang med at uddanne sig, flytte hjemmefra eller måske stifte familie.
I den nye håndbog ’Når du har fået kræft – Håndbog til dig, der er ung pårørende til en ung med kræft’, kan unge pårørende finde svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i et kræftforløb. Det kan f.eks. være i forhold til mødet med sundhedsvæsenet, studie- og arbejdsliv og muligheder for vejledning og hjælp.
- Som ung pårørende bliver man ramt på et meget sårbart tidspunkt i livet, og man kan føle sig meget alene. Vi håber, at vi med håndbogen kan vise de unge pårørende, at de ikke er alene. De kan både finde fællesskab og støtte, siger projektleder i Ung Kræft, Louise Jespersen.
Støtte i en sårbar tid
Håndbogen beskriver også, hvordan du kan passe på dig selv som pårørende og de mange bekymringer og følelser, man kan have. Det fortælles gennem personlige historier og citater fra unge, der er pårørende til en kæreste, søster, bror eller god ven med kræft.
Én af dem er Line Beck. Hun blev pårørende som 31-årig, da hendes kæreste fik kræft.
- Jeg følte mig bare så ung. Det var meget angstfyldt, men jeg var den nærmeste. Jeg smed alle hæmninger og spurgte igen og igen, indtil jeg fik svar, hvis der var noget, jeg syntes, var vigtigt. Jeg var nødt til at tage rollen på mig, siger Line.
- Jeg vil gerne sige en stor tak til Line og alle de andre unge, der giver bogen nærvær og autenticitet ved at bidrage med deres erfaringer. Jeg tror, at mange vil kunne spejle sig i netop de personlige historier, siger projektleder Louise Jespersen.
FAKTABOKS: Her finder du håndbogen
- Den nye håndbog fås på hospitalet og kan også downloades som pdf eller bestilles på Ung kræfts hjemmeside. Her kan du også læse mere om håndbogen.
- Ung Kræft er et fællesskab, som støtter, oplyser og inspirerer unge kræftramte og unge pårørende og efterlevende til unge kræftramte i alderen 18-39 år. Ung Kræft er en del af Kræftens Bekæmpelse.
Kontakter
Nanna Kathrine RiiberRedaktør og kommunikationsrådgiverKræftens Bekæmpelse
Tlf:35 25 79 84Tlf:22 63 04 27nankk@cancer.dkLinks
Om Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Nye tal: Flere overlever frygtet kræftsygdom3.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbedret kirurgi, mere effektiv kemobehandling og kræftpakker har forbedret overlevelsen efter kræft i bugspytkirtlen, viser nye tal. Det er dog stadig en alvorlig sygdom med dårlig prognose.
Kræftens Bekæmpelse: Danmark bør følge resten af Europa og få flere røgfri strande27.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste danskere ville foretrække en strandtur uden røg og cigaretskod, viser en ny rundspørge.
Forbedret kræftoverlevelse over en 15-årig periode – men et område af Danmark er noget bagud26.6.2024 09:02:32 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse ser på kræftoverlevelsen på regionalt plan.
Nitrat fra planter bidrager positivt til menneskers sundhed25.6.2024 08:58:52 CEST | Pressemeddelelse
Nitrat fra planter er forbundet med en mindsket risiko for dødelighed, mens nitrat fra andre kilder såsom animalske fødevarer, forarbejdet kød og postevand er forbundet med en højere risiko for dødelighed. Det viser ny forskning.
Kræftens Bekæmpelse opfordrer til politisk mod og handlekraft11.6.2024 13:42:27 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstrukturkommissionen giver Christiansborg en unik mulighed for at fremtidssikre sundhedsvæsenet, mener landets største patientforening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum