Dansk Flygtningehjælp: Vedtagelsen af EU’s asylpagt forringer flygtninges rettigheder
En reform af det fælleseuropæiske asylsystem, den såkaldte EU’s asylpagt, forventes vedtaget onsdag. Det vil betyde en forringelse af flygtninges rettigheder i Europa.
Dansk Flygtningehjælp er bekymret for, at mennesker på flugt fremover, i endnu højere grad end i dag, vil blive enten holdt ude af Europa gennem såkaldte voldelige pushbacks eller blive lukket inde i centre under kummerlige forhold ved EU’s ydre grænser.
Sådan har virkeligheden desværre været i mange år, og EU’s asylpagt er ifølge Dansk Flygtningehjælp ikke løsningen på de udfordringer, der møder mennesker, som søger beskyttelse i Europa eller på den manglende ansvarsfordeling mellem EU’s medlemslande. Det er en forspildt mulighed for både flygtninge og EU.
“EU’s asylpagt vil ikke forbedre forholdene for asylansøgere og flygtninge i Europa. Vi er bekymrede for, at endnu flere mennesker vil skulle leve under kummerlige og uværdige forhold, mens de får deres asylansøgninger behandlet i mangelfulde procedurer”, siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Charlotte Slente.
Støtterne af EU’s asylpagt fremhæver, at reformen vil være en forbedring af det nuværende system, blandt andet fordi man indfører en solidaritetsmekanisme. Ideen er, at medlemsstaterne ved EU’s ydre grænse skal behandle et bestemt antal asylansøgninger ved grænserne, og at de øvrige medlemsstater kan udvise solidaritet på den måde, som de ønsker.
Imidlertid fastholder EU’s asylpagt, at det land, der registrerer en asylansøgning – oftest grænselandene – også vil være ansvarlig for at behandle ansøgningen, medmindre andre lande tilbyder at hjælpe. Samtidig lægges der op til, at asylansøgerne opholder sig i lukkede centre eller fængsler, mens de afventer en afgørelse. Det er et yderligere ansvar for de lande, som allerede nu oplever, at de modtager mange asylansøgere. Dansk Flygtningehjælp frygter, at det vil være dem, der kommer til at betale prisen.
Øget risiko for vold og pushbacks
Dansk Flygtningehjælp og andre organisationer har i mange år dokumenteret, hvordan EU’s medlemsstater systematisk udsætter flygtninge og migranter for pushbacks og vold for at forhindre dem i at komme ind i EU. Med EU’s asylpagt øges risikoen for, at asylansøgere nægtes adgang til beskyttelse, fordi den tillader, at medlemsstaterne kan fravige asylansøgeres rettigheder, hvis de oplever såkaldt “instrumentalisering af migranter”.
“EU’s asylpagt forhindrer ikke, at flygtninge og migranter udsættes for pushbacks og vold ved EU’s grænser. I stedet indføres ny lovgivning, som gør det muligt at fravige og indskrænke asylansøgeres rettigheder i særlige situationer, såsom når en medlemsstat oplever at være udsat for såkaldt “instrumentalisering af migranter.” Vi frygter derfor, at endnu flere mennesker vil blive hindret adgang til beskyttelse”, siger Charlotte Slente.
“Instrumentalisering af migranter" er et nyt begreb, som bliver indført med EU's asylpagt blandt andet som svar på situationen ved den polsk-belarusiske grænse. Det betyder, at medlemsstaterne kan fravige eller indskrænke asylansøgeres rettigheder i situationer – herunder også at nægte adgang – hvor medlemsstaten oplever at være i en krise, fordi et tredjeland lader asylansøgere rejse mod EU.
Mere frihedsberøvelse og forringede retsgarantier
Derudover risikerer de asylansøgere, som opnår at blive registreret at skulle opholde sig i et lukket center eller fængsel, mens asylsagen behandles – eller afvises – i nye screenings- og grænseprocedurer. Erfaringen fra de græske øer viser i den forbindelse, at det er sværere at få en fair behandling af sin sag, når man er frihedsberøvet eller lever isoleret under uværdige forhold.
Endelig medfører øget brug af nye procedurer med færre retsgarantier ved Europas ydre grænser forhøjet risiko for, at flygtninge udsendes til et land, hvor de kan blive forfulgt, såkaldt refoulement. Det skyldes, at grænseprocedurer har svagere retssikkerhedsgarantier og derfor bør de ifølge Dansk Flygtningehjælp kun benyttes til en afgrænset type sager.
Dansk Flygtningehjælp mener, at de mange negative konsekvenser for asylansøgeres mulighed for at opnå beskyttelse er bekymrende. De næste to år bør medlemsstaterne derfor planlægge implementering af EU’s asylpagt på en måde, som sikrer asylansøgeres rettigheder.
“EU’s asylpagt skal rulles ud i hele EU fra 2026. Det er et kompliceret regelsæt, som på en række områder åbner mulighed for at begrænse asylansøgeres helt grundlæggende rettigheder. Det er derfor afgørende, at medlemsstaterne nu involverer både asylansøgere og civilsamfund i planlægningen af implementeringen”, siger Charlotte Slente.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:28 11 67 27press@drc.ngoOm Dansk Flygtningehjælp
Dansk Flygtningehjælp er Danmarks største NGO. Vi er samtidig en af verdens førende organisationer med speciale i at hjælpe mennesker på flugt. Vi arbejder for verdens flygtninge i 40 lande rundt om i verden.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp
Håb for liv: Våbenhvilen i Gaza må ikke bryde sammen igen10.10.2025 15:28:57 CEST | Pressemeddelelse
Meddelelsen om en ny våbenhvile mellem Israel og Hamas er et øjebliks lettelse efter to år med ubønhørlig ødelæggelse, belejring og sult. Efter flere mislykkede forsøg på pauser, skal denne våbenhvile føre til mere end blot stilhed mellem luftangreb.
VOX – nyt fælles civilsamfundshus på Lyngbyvej i København1.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
12 civilsamfundsorganisationer flytter i disse dage ind i VOX – et nyt flerbrugerhus på Lyngbyvej 100, som bliver samlingspunkt for både nationale og internationale civilsamfundsorganisationer. VOX skal danne rammen om et levende og bæredygtigt arbejdsmiljø for op mod 800 medarbejdere.
Dansk Flygtningehjælps reaktion på FN’s Undersøgelseskommissions konklusion om Folkedrab i Gaza midt i massefordrivelse17.9.2025 11:38:24 CEST | Pressemeddelelse
Konklusionen fra FN’s Uafhængige internationale undersøgelseskommissions om, at staten Israel begår folkedrab i Gaza, pålægger det internationale samfund en moralsk forpligtelse til straks at håndhæve en våbenhvile, sikre uhindret adgang til livreddende nødhjælp og sikre enden på næsten to års rædselsfuld lidelse blandt civile.
Ny offensiv og masseevakueringer efterlader 800.000 uden et sikkert sted at flygte til11.9.2025 11:48:52 CEST | Pressemeddelelse
Den israelske hærs ordre om, at over 800.000 palæstinensere skal evakueres fra Gaza By, er både ubegribelig og ulovlig
Katastrofal humanitær krise udfolder sig med hungersnød og ny israelsk militæraktion, der skaber yderligere fordrivelse i Gaza .22.8.2025 15:58:19 CEST | Pressemeddelelse
København, 22. august 2025 – Bekræftelsen af en menneskeskabt hungersnød i Gaza forværres af en ny israelsk militæraktion, som skal tage fuld kontrol over Gaza by. Det skaber ny fordrivelse og bringer allerede sultende familier i livsfare. Erklæringen om hungersnød i Gaza – annonceret i dag af den FN-støttede Integrated Food Security Phase Classification (IPC), verdens førende eksperter i fødevareusikkerhed og hungersnød – følger efter måneder med advarsler om stigende sult, stigende underernæring og desperation. "Den nuværende israelske militæroperation for at erobre Gaza by tvinger en befolkning midt i et erklæret hungersnødsområde til at flytte sig endnu en gang. Men de er for svage og udmattede. Sultende familier har brug for øjeblikkelig livreddende nødhjælp, herunder mad, vand og lægehjælp," siger Giulia Canali, DRC's operationschef for det besatte palæstinensiske område. Før IPC's erklæring om hungersnød viste interviews fra DRC med fordrevne i hele Gaza, lavet fra maj til juli
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum