’Murstensmillionær’?: Så stor er din formue

Del

Husejernes friværdi steg overraskende til i snit 1,25 mio. kr. i 2023. I 44 kommuner er formuen i huset på mere end en mio. kr.

Boligejernes friværdier steg overraskende i 2023.
Boligejernes friværdier steg overraskende i 2023. Foto: Palle Skov

Friværdierne voksede støt i 2023 - mod eksperternes forventning.

I snit fik boligejerne en friværdistigning på cirka 110.000 kroner gennem året.

Den gennemsnitlige friværdi pr. parcelhus på landsplan er på cirka 1,25 mio. kroner, viser en opgørelse fra Realkredit Danmark, som Home har set nærmere på.

”Boligejerne er blevet bedre polstret det seneste år, og det giver familierne en større tryghed og flere muligheder i deres privatøkonomi,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

I kølvandet på inflationskrisen og de kraftige rentestigninger i 2022 forudså mange prisfald.

”Således gik det som bekendt ikke, da inflationen faldt kraftigt tilbage, renterne stabiliserede sig, arbejdsmarkedet fortsatte sin fremgang, og endeligt betød boligskattereformen, at især markedet for ejerlejligheder oplevede et markant rygstød i 2023 i kampen for at opnå en permanent skatterabat,” forklarer Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Opgørelsen viser, at der er stor forskel på friværdien rundt i kommunerne. Fra 8,4 mio. kr. i toppen til 250.000 kr. i bunden.


FAKTA: Boligtyper - så meget steg friværdierne i 2023 på landsplan

Størst var friværdistigningen for ejerlejligheder, som i gennemsnit voksede med 230.000 kroner, mindst for sommerhusene med 30.000 kroner, mens den tilsvarende stigning var på 100.000 kroner for parcelhuse.


FAKTA: Se ’højdespringere’ og ’bundskrabere’

Ser vi ud over landets 98 kommuner, så er den gennemsnitlige parcelhusejer millionær i friværdi i 44 kommuner.

Se hele listen over alle kommuner herunder. 

  • På Frederiksberg finder vi landets højeste friværdier med en gennemsnitlige friværdi pr. parcelhus på cirka 8,4 mio. kroner. Men markedet er relativt småt, så her skal tallene tages med visse forbehold.
  • Herefter er der et spring ned til Gentofte på 5,6 mio. kroner, mens vi nærmer os 4 mio. kroner i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal.
  • Første jyske kommune på listen over højeste friværdier er ikke overraskende Aarhus, hvor den gennemsnitlige parcelhusejer har en friværdi på 2,3 mio. kroner. Aarhus placerer sig på 14. pladsen.
  • Skuer vi yderligere ned over listen, er Odense nummer 32 med en gennemsnitlig friværdi på 1,387 mio. kroner og Aalborg er nummer 38 med et niveau på 1,145 mio. kroner.
  • Helt i bunden af listen er Lolland, hvor den gennemsnitlige friværdi er noget mere beskeden på 250.000 kroner.


Fremgangen i friværdierne blev ikke kun hjulpet på vej af stigende boligpriser i 2023. Vi lånte også mindre i boligen og omlagde vores lån, så restgælden blev mindre, forklarer Realkredit Danmark.

Trods den flotte fremgang i friværdierne gennem 2023 så er vi ikke tilbage på tidligere tiders topniveau. Friværdierne toppede i andet kvartal 2022, inden boligpriserne dykkede kraftigt i andet halvår af 2022.

Kilde: Realkredit Danmark

--------

TABEL: Se Realkredit Danmarks liste herunder over den gennemsnitlige friværdi pr. parcelhus på tværs af landets kommuner.

Kontakter

Billeder

Boligejernes friværdier steg overraskende i 2023.
Boligejernes friværdier steg overraskende i 2023.
Foto: Palle Skov
Download
Boligejernes friværdier steg overraskende i 2023.
Boligejernes friværdier steg overraskende i 2023.
Foto: Palle Skov
Download
TABEL: Realkredit Danmarks liste over den gennemsnitlige friværdi pr. parcelhus på tværs af landets kommuner.
TABEL: Realkredit Danmarks liste over den gennemsnitlige friværdi pr. parcelhus på tværs af landets kommuner.
Download

Om home

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 850 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye