Testgade skal give erfaring med bevaringsværdig- og bæredygtig gaderenovering

Del

I Nysted har Strandstræde gennem den seneste tid gennemgået en større renovering. En renovering, der skal give Guldborgsund Kommune erfaringer til lignende renoveringer i fremtiden. Arbejdet i strædet er nemlig foregået med stort hensyn til bæredygtighed og bevaringsværdighed.  

Strandstræde indvies onsdag den 17. april kl. 16.30-17.30, hvor alle er velkomne.  

Strandstræde i Nysted er udseendemæssigt ført tilbage til tiden omkring år 1900
Strandstræde i Nysted er udseendemæssigt ført tilbage til tiden omkring år 1900 Guldborgsund Kommune

I Nysted er Strandstræde netop blevet renoveret. Hvor strædet tidligere havde asfaltbelægning, er det nu ført tilbage til et udseende svarende til år 1900 med brostensbelægning og nye lygtepæle i en stil, der passer til perioden.  

- Vi har strenge krav til husenes udseende i Nysted for at bevare den historiske perle, som byen er. Derfor var det helt naturligt at tilbageføre strædet, så det lever op til samme høje standard. Resultatet er blevet rigtigt flot, og møder også allerede stor ros i området. Derfor håber vi også, at mange vil gøre os selskab, når vi lige om lidt indvier Strandstræde, siger formand for Teknik, Klima og Miljøudvalget Jesper Blomberg.  

Indvielsen foregår onsdag den 17. april kl. 16.30-17.30, hvor alle er velkomne.

Fokus på bæredygtigt anlægsarbejde 

Det er ikke kun den historiske tidsperiode, der er taget hensyn til i renoveringen. Der er også testet flere tiltag, som gør renoveringen mere bæredygtig end en vanlig renovering. 

  • I konstruktionen af vejen er der brugt mindre bundgrus end normalt, hvilket har reduceret mængden af jord, der skulle flyttes og deponeres. Dette har også betydet, at der er sparet på udgravning af råstoffer i grusgrave. Denne løsning har reduceret lastbilkørsel til og fra byggepladsen og minimeret gravearbejdet i forbindelse med håndtering af jord og grusmaterialer. 
  • Brostenene er genbrug, hvilket har elimineret behovet for nye råstoffer til belægningen. 
  • For at imødekomme fremtidige ændringer i regnvandshåndtering i Nysted, er afvandingsplanlægning og kloakering blevet ændret og tilpasset. Regnvand og øvrigt spildevand er separeret, og i forbindelse med håndtering af regnvand er der ikke rørlagt kloakering, hvilket vil sikre en nemmere og billigere drift og vedligeholdelse i fremtiden. 

- Alt i alt er renoveringen et eksempel på, hvordan vi kan balancere omkostninger og langtidsholdbarhed, mens vi tager hensyn til miljøet og vores historiske arv. Hvis renoveringen lever op til vores forventning, er der ingen tvivl om, at det kan blive vejen frem i lignende renoveringer i fremtiden, siger udvalgsformanden.  

Tilgængelighed

Selvom strædet nu har brostensbelægning er der stadig taget hensyn til tilgængelighed. Et felt med glatslebne og jetbrændte brosten er blevet etableret i hele strædets længderetning. Denne type belægning er mere jævn end traditionelle brosten, hvilket forbedrer tilgængeligheden for handicappede. 

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Ny handleplan for landdistriktsudvikling: forsøgsordning i Eskilstrup10.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Guldborgsund Kommune er i gang med at udvikle en ny handleplan for landdistriktsudvikling, der skal give retning til kommunens strategiske arbejde med at fremme udviklingen i landdistrikterne. Samarbejdet omkring landdistriktsudvikling involverer både Center for Teknik & Miljø og Center for Borger & Branding, og målet er at styrke livskvaliteten og borgernes muligheder for at bo og arbejde i landdistrikterne. Derudover lægges der vægt på inddragelse af lokale foreninger, virksomheder og borgere i udviklingsprocessen.

Udvalg genovervejer bevarende lokalplaner for Nysted27.6.2024 11:38:46 CEST | Pressemeddelelse

De to lokalplaner, der gælder for Nysted, er i øjeblikket til politisk genovervejelse. Politisk peger man på, at planerne er for detaljerede og restriktive. En løsning kan være at ændre på administrationsgrundlaget, så borgerne får friere rammer til for eksempel energirenovering. Sagen har netop været på dagsordenen hos Teknik, Klima og Miljøudvalget, og den kommer igen for udvalget til august.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye