Nyt HOFOR-anlæg får markant mere biogas ud af københavnernes spildevand
Københavnernes bygas indeholder CO2-neutral biogas produceret på spildevand. Et nyt anlæg, som HOFOR nu tager i brug, kan få 66 pct. mere biogas ud af den samme mængde spildevand. Det er et vigtigt skridt i retning af at udnytte det fulde biogaspotentiale i københavnernes spildevand, hvilket vil medføre, at københavnerne reelt bliver selvforsynende med gas til komfuret.

BIOFOS har i snart mange år brugt københavnernes spildevand til at producere CO2-neutral biogas. Den blander HOFOR i bygassen, hvor den erstatter fossil naturgas. Nu indvier HOFOR et testanlæg, hvor man med en spritny teknologi kan få markant mere biogas ud af spildevandet. Det bidrager til, at bygassen også i fremtiden kan være CO2-neutral og betyder, at Københavns Kommune får nemmere ved at nå sine ambitiøse klimamål.
Spildevandet bliver til biogas
Testanlægget er opført på BIOFOS’ Renseanlæg Avedøre, hvor spildevand fra det vestlige og sydlige København bliver til biogas. Det nye testanlæg er det første i Danmark, hvor biogas fra spildevand indgår i et såkaldt Power-to-Gas-anlæg. I løbet af det næste år skal anlægget gennemtestes, og går alt, som det skal, vil HOFOR til den tid beslutte at bygge et anlæg i stor skala.
”Det er grøn energi-innovation, når det er bedst. Vi bruger helt nye teknologier, så vi kan effektivisere processerne og øge mængden af biogas fra spildevandsanlæg markant. Dermed bidrager vi klart til den grønne omstilling – til gavn for klimaet, københavnerne og resten af Danmark,” siger chefen for Bygas i HOFOR, Morten Stanley.
100 pct. CO2-neutral i 2025
Den nye metode kan altså danne mere biogas fra den samme mængde spildevand. Hvis testanlægget virker, vil det betyde, at HOFOR kan sikre, at bygassen bliver 100 pct. CO2-neutral.
”Vi har aftaler om at aftage biogas fra alle de tre renseanlæg i hovedstaden. Københavnernes eget spildevand bliver således omdannet til biogas, der blandes i bygassen og sendes tilbage til københavnerne. Det er genbrug, der vil noget. Vores plan er at levere 100 pct. CO2-neutral bygas i 2025,” siger Morten Stanley.
For borgerne i hovedstaden betyder det, at de så at sige bliver selvforsynende med bygas. Det, der forsvinder, når man trækker ud på badeværelset, vender tilbage i køkkenet på et senere tidspunkt – som bygas.
FAKTA OM PROJEKTET
- Bygas i København består lige nu af 65 pct. biogas og 35 pct. naturgas.
- Testanlægget skal vise, om det er muligt at udvinde mere biogas fra spildevandet.
- Hvis bygassen kun indeholder biogas, er den 100 pct. CO2-neutral.
- HOFOR tester anlægget i løbet af det næste år.
- Hvis metoden virker, vil et nyt anlæg i fuldskala være klar i 2027.
FAKTA OM POWER-X
Power-to-X (PtX) er betegnelsen for en række teknologier, som alle tager udgangspunkt i, at strøm baseret på vedvarende energikilder - sol og vind - udnyttes til at fremstille brint. Det beskriver den proces, hvor strøm og vand bliver lavet om til brint gennem elektrolyse. Brinten kan bruges direkte i f.eks. lastbiler, færger eller i industrien, men den kan også viderekonverteres til andre brændstoffer, i dette tilfælde til biogas.
Kontakter
Frans Rønnov
fraron@hofor.dk
27 95 21 38
Billeder

Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.500 ansatte og en årlig omsætning på over 6 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Tre ud af fire danskere aner ikke, hvor meget vand de bruger23.10.2025 09:10:56 CEST | Pressemeddelelse
Selvom over halvdelen af danskere mener, at det er vigtigt at spare på vandet, så kender tre ud af fire ikke deres vandforbrug, viser ny Epinion-undersøgelse. Det giver et kæmpe potentiale for vandbesparelse, der kan mindske risikoen for vandmangel i hovedstadsområdet. Der er også penge at spare, siger ekspert i drikkevand.
Prisen for varme i København bliver justeret til november17.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Temperaturen har i år være langt højere end forventet. Det betyder, at HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, ikke har fået de forventede indtægter hos kunderne. Men omkostningerne til at vedligeholde rør og levere varmen er de samme, og derfor er HOFOR nødt til at hæve prisen med tre pct. til november for at sikre fortsat balance mellem indtægter og udgifter.
Succes-projekt: Fra landbrugsjord til natur og drikkevandsbeskyttelse14.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt, stort naturprojekt i Solrød Kommune er nu på plads. Det viser, at det er muligt at samtænke mange interesser i ét område, der både beskytter drikkevandet, styrker naturen, hjælper klimaet og giver borgerne rekreative friluftsmuligheder. Altså et godt eksempel, som de lokale grønne treparter meget gerne må skele til i deres omlægning af store dele af Danmark til skov og natur.
HOFOR opfører solcellepark langs Vestmotorvejen ved Sorø3.10.2025 09:21:04 CEST | Pressemeddelelse
Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, begynder nu opførelsen af Fjenneslev Solcellepark langs Vestmotorvejen ved Sorø. Parken vil i 2027 forsyne over 50.000 husstande med grøn strøm.
100-års fødselar: Unik, usynlig og uundværlig25.9.2025 10:15:12 CEST | Pressemeddelelse
100-års fødselaren kan mærkes - men ikke ses. Alle tager den for givet – og ingen vil undvære den. Det er fjernvarmen i København, som fejrer 100 år. Rejsen er gået fra damp og kul til vedvarende energi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum