Udbudsboom: Højeste antal nye huse sat til salg i 16 år
10.4.2024 07:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Rekordmange danskere har i marts sat deres hus til salg. Ikke siden foråret 2008 er der sat så mange huse til salg på en måned – og det samlede antal er nu det højeste siden foråret 2020. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Går man og drømmer om at købe et hus, er der godt nyt. I marts blev der nemlig sat 6.912 nye parcel- og rækkehuse til salg. Det er det højeste antal nye huse på markedet siden maj 2008, hvor der blev sat 7.357 huse til salg. Ved udgangen af marts har danskere på husjagt 31.395 huse at vælge imellem. Det er næsten 3.700 flere end på samme tidspunkt sidste år, og vi skal tilbage til marts og april 2020 for at finde flere huse til salg.
”Det er ikke så overraskende, at mange sætter deres hus til salg, når foråret rammer, men i år har rekordmange danskere valgt at sætte huset til salg i den første forårsmåned. Her kan det spille ind, at nogle sælgere måske har ønsket at få deres hus på markedet inden påsken, hvor potentielle køberne kan benytte helligdagene til at kigge på hus. De mange nye huse på markedet er godt nyt for danskere på jagt efter drømmehuset, for de har nu de fleste steder i landet væsentlig flere valgmuligheder, og forholdsvist mange af husene til salg er helt nye på markedet,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
Andelen af nye huse på markedet er højest i Københavns omegn, hvor en tredjedel af husene til salg er kommet på markedet i løbet af marts. Den laveste andel af nye huse på ejendomsmæglernes hylder er i Vestjylland og Nordjylland, hvor knap hvert femte hus til salg blev udbudt i løbet af marts.
Højere priser
Selv om der er kommet flere huse til salg, er de også dyrere end for et år siden. Et typisk hus på 140 kvm. står på landsplan til salg til godt 2,8 mio. kr., og det er næsten 131.000 kr. mere end i marts 2023.
”Sælgerne sætter udbudspriserne på deres huse højere end for et år siden, også selv om der har været en del usikkerhed om effekterne af de nye ejendomsvurderinger, og boligrenterne er på et højere niveau, end hvad vi har set i årene op til 2022. Men det stigende udbud af huse til salg over det meste af landet kan betyde, at sælgerne må bevæge sig i købers retning, for at enderne kan mødes, når handler skal indgås,” siger Ane Arnth Jensen.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger og forskellige andre love30.1.2026 11:20:16 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Høringssvar til udkast til National Bygningsrenoveringsplan som led i implementeringen af artikel 3 i EU-direktiv om bygningers energimæssige ydeevne30.1.2026 11:13:27 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Energistyrelsen
Boligejernes betalingsevne er fortsat stærk og stabil30.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har netop offentliggjort de nyeste tal for, hvor stor en del af boligejernes ydelser der ikke er blevet betalt senest 3½ måned efter termin. Opgørelsen dækker både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder samt fritidshuse.
Cyberalliancen hilser den nye nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed velkommen29.1.2026 08:30:55 CET | Pressemeddelelse
Cyberalliancen ser den som et vigtigt skridt mod et mere sikkert digitalt Danmark. Strategien styrker flere af de områder, der er særligt afgørende for både borgere, virksomheder og den kritiske infrastruktur.
Høringssvar – Kommissionens Affordable Housing Plan26.1.2026 15:46:36 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til EU-specialudvalget for bolig om Kommissionens Affordable Housing Plan, som blev offentliggjort 16. december 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum