Dansk eksport i februar 2024
9.4.2024 10:41:32 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
I februar 2024 steg Danmarks samlede eksport 3,7 pct. i forhold til januar. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, steg til minus 3,3 pct.
I løbende priser steg den samlede eksport af varer og tjenester 3,7 pct. i februar 2023 i forhold til januar i henhold til den seneste sæsonkorrigerede opgørelse fra Danmarks Statistik. Vareeksporten steg 0,2 pct. mens tjenesteeksporten steg 9,5 pct. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, for hele eksporten steg til minus 3,3 pct. som et resultat af en stigning på 7,4 pct. for vareeksporten og et fald på 15,8 pct. for tjenesteeksporten, jf. tabel 1.

I de første to måneder af 2024 steg den samlede eksport 3,6 pct. i forhold til samme periode i 2023. Væksten skyldes højere indtjening for vareeksporten på 10,4 pct. mens tjenesteeksporten faldt 6,5 pct. Den del af vareeksporten, som ikke krydser dansk grænse (altså produceres og sælges i udlandet) steg 22,5 pct., mens den del som krydser grænsen øgedes med 7,7 pct. i de første to måneder af 2023.


Væksten i de første to måneder af 2024 var nogenlunde ligeligt fordelt mellem afsætning til EU og ikke-EU, hvor sidstnævnte især var trukket af eksporten til USA.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheføkonom Jacob Warburg, jacwar@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn17.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 17. juni kl. 10.30.
Danmark sender millionbidrag til bekæmpelse af ebolaudbrud17.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen bidrager med 33 mio. kr. til den internationale indsats mod ebolaudbruddet i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) og Uganda.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn16.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 16. juni kl. 15.30.
Flertallet af danskerne bakker op om udviklingssamarbejdet10.6.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet offentliggør i dag en befolkningsmåling, der viser, at der fortsat er et flertal i befolkningen, der bakker op om det danske udviklingssamarbejde.
Udenrigsministeriet genansætter særlig rådgiver5.6.2026 10:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet genansætter Karen Clement som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum