Den danske duo, The Raveonettes, giver seks koncerter i Hotel Cecil til november i et helt unikt ”unplugged” format
THE RAVEONETTES
25., 26., 27., 28., 29. & 30. NOVEMBER 2024
HOTEL CECIL
Hvad er det for et grundstof som The Raveonettes er lavet af? Hvilken musik er det der løber igennem dem, hvor kommer den fra og hvor løber den hen? Det kommer publikum til at finde ud af når Sune Rose Wagner (guitar og vokal) og Sharin Foo (bas, guitar og vokal) indtager Hotel Cecil seks aftener i streg til efteråret. Om koncertrækken udtaler de:
Når vi spiller koncerter i Danmark til vinter, kommer det til at handle om det intime og det nære. Vi vil skære ind til benet af vores sange, skrue (delvist) ned for vores distortion, fjerne de elektroniske tracks og, med referencer til de gode gamle MTV unplugged dage, spille vores musik i en mere akustisk, organisk og afklædt form. En meget sjælden hørt version af The Raveonettes. Repertoiret bliver plukket frit fra alle vores perioder.
Med os på scenen har vi Jakob Lilfar Høyer på trommer og Anders Christensen på bas. To musikere vi har spillet og indspillet med især i de tidlige dage af vores karriere, og som begge er fænomenale musikere, kendt fra bl.a. jazzens verden.
I løbet af de seneste år har vi genbesøgt vores udgangspunkt for på den måde at undersøge, hvordan vores musik både står fast og udvikler sig på samme tid. Og forholdet mellem vores musiks oprindelige egenskaber formet af både sin samtid, tiden der kom før, og hvordan det så klinger nu.
Vi spillede Whip It On album koncerter i forbindelse med 20-års jubilæet for den plade, og søgte tilbage til lyden af de første år af The Raveonettes. Vi udgav dobbelt albummet Whip It On/Chain gang of Love (the Original) som var den oprindelige debut udgivelses ide om et dobbelt minialbum hvor det ene album var i Bb mol (Whip It On) og det andet var i Bb dur, som er det materiale som endte med at blive fuldlængde albummet Chain Gang of Love.
I hælene på den udgivelse fik vi ideen til ”Rip It Off”. En slags hyldest til starten og det musikalske økosystem hvor man krydsbestøver hinanden. Vi spurgte venner og kollegaer som vi vidste havde et forhold til ”Whip It On” om de ville komme med deres fortolkninger af sange fra albummet. Og der kom versioneringer fra kunstnere som Dave Gahan (Depeche Mode), som vi selv er musikalsk formet af, og kunstnere som vores band har præget i deres opvækst, som for eksempel den danske duo Prisma.
I 2024 kigger vi så endnu længere tilbage i tiden med albummet ”The Raveonettes Sing..” Her har vi fortolket den musik som vi især var formet af da vi startede The Raveonettes og den musiktradition som vi står på skuldrene af. Her er sange som Goo Goo Muck af The Cramps, hen over Velvet Undergrounds Venus In Furs til The Girl On Death Row af Duane Eddy & Lee Hazelwood. Det album udkommer i sommeren 2024.
Vi glæder os meget til at spille vores slags unplugged for jer. Håber vi ses på Hotel Cecil. - Sharin & Sune
Billetpriser: 450 kr. + gebyr
Billetsalget starter 12. april kl. 10:00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
Der vil være presale 11. april kl. 10:00 for Live Nation nyhedsbrevsmodtagere og på livenation.dk, hvis man opretter en bruger
Kontakter
PresseLive Nation
presse@livenation.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
LIVE NATION ANNONCERER CONCERT WEEK 2024 MED BILLETRABATTER OG KONKURRENCER TIL NOGLE AF ÅRETS STØRSTE KONCERTER2.5.2024 12:00:00 CEST | Nyhed
I dag annoncerer Live Nation Concert Week 2024, den årligt tilbagevendende fejring af koncerter og live-oplevelser, der byder på aktiviteter i mere end 20 lande verden over i en hel uge. I Danmark løber Concert Week af stablen fra mandag 6. maj til søndag 12. maj 2024. Live Nations Concert Week hylder live-musikken ved at tilbyde fans eksklusive rabatter, konkurrencer og sætter fokus på Live Nations forskellige shows. I år fejrer Live Nation 10-års jubilæum for Concert Week i USA, og i Danmark er det tredje gang, at initiativet finder sted i. Her kommer Live Nation til at give tilbage til fans med særlige tilbud og konkurrencer i forbindelse med Concert Week. Man kan besøge www.livenation.dk/concert-week for at se de forskellige tiltag og konkurrencer gældende for Danmark. Dette vil bl.a. bestå af rabatbilletter* på udvalgte koncerter, konkurrencer, hvor man bl.a. kan vinde festival- og koncertpakker, samt mulighed for at vinde dette års hovedpræmie: et Live Nation årskort, der giver a
Metallica Copenhagen Takeover Film og Music Fest lørdag 15. juni1.5.2024 10:00:00 CEST | Nyhed
Om mindre end to måneder rammer Metallicas M72 World Tour København med et brag! Rocklegenderne spiller to forskellige koncerter i Danmarks Nationalstadion, Parken fredag 14. og søndag 16. juni. Lørdag 15. juni rykker rock-festen til Nørrebro til henholdsvis Empire Bio og til Rust om aftenen!
THE MINDS OF 99 ANNONCERER SUPPORT TIL DERES TRE STADIONKONCERTER I PARKEN FREDAG 21., LØRDAG 22. OG SØNDAG 23. JUNI 202430.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mindre end to måneder til at The Minds Of 99 går på scenen og gør noget som ingen nogensinde har gjort før: De spiller tre koncerter i Parken, tre dage i streg, og i dag annonceres de tre danske bands som har fået æren af at åbne festen for op mod 50.000 publikummer hver aften.
Den multiplatinsælgende rapper, Russ, spiller i Den Grå Hal fredag 15. november 202430.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
RUSS: IT WAS YOU ALL ALONG EUROPE TOUR FREDAG 15. NOVEMBER 2024 DEN GRÅ HAL
Billie Eilish kommer til Danmark til april 202529.4.2024 15:27:00 CEST | Pressemeddelelse
BILLIE EILISH KOMMER TIL KØBENHAVN PÅ SIN ‘HIT ME HARD AND SOFT: THE TOUR’: ROYAL ARENA 28. + 29. APRIL 2025
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum