AURA lukker delebilsordning ned
10.4.2024 10:00:00 CEST | AURA | Pressemeddelelse
El-delebiler fra AURA har siden januar 2018 hjulpet borgere i det østjyske på vej til arbejde, familiebesøg, storindkøb, kulturelle oplevelser og en masse andet. Nu er det slut, for den østjyske energi- og fiberkoncern har besluttet at udfase koncernens delebiler i takt med at leasingperioderne udløber i første halvdel af 2024.

”Vi ved at brugerne har været glade for muligheden, men vi kan også konstatere at markedet for el-delebiler er anderledes nu, end det var da vi startede. Det er blevet langt sværere for os at finde egnede positioner til vores biler, og borgernes brug af vores biler har været svagt faldende over de sidste år. Derfor er det rettidig omhu for os at udfase ordningen nu,” siger Klaus Hieronymus Stenger, forretningschef i AURA.
34 gange jorden rundt
Da ordningen med el-delebiler var på sit højeste, havde AURA i alt 32 biler til at servicere brugerne, men antallet er det seneste år blevet beskåret til 19. De 19 eldelebiler har kørt i alt 1.377.000 km med udgangspunkt i det østjyske, hvilket i runde tal svarer til 34 gange jorden rundt ved ækvator.
”Da vi etablerede delebilsordningen, var det dels for at få sat gang i en udvikling med elbiler og delebiler i det østjyske, og dels for at få erfaringer med e-mobilitet. Det har vi fået masser af gennem de forløbne seks år, og eldelebilerne har gjort hvad de skulle. Vi mener nu, at vi skal fokusere anderledes,” understreger Klaus Hieronymus Stenger.
AURAs nuværende eldelbiler bliver taget ud af drift i 30. juni 2024, og vil indtil da kunne benyttes. De faste brugere er blevet adviseret af AURA.
Kontakter
Klaus Hieronymus StengerForretningschef AURA
Tlf:20 98 46 36klhs@aura.dkBilleder
Om AURA
AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.
Vi ønsker at være drivkraft for bæredygtighed og grøn omstilling i Østjylland, og vi investerer massivt i vedvarende energi.
Flere end 113.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.
Koncernen omsætter for omkring 1,9 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra AURA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AURA
Nu åbner AURA Park Galten i lokalt samarbejde28.8.2026 08:30:08 CEST | Pressemeddelelse
AURA rykker endnu en gang helt ind i det lokale foreningsliv, når det østjyske andelsselskab bakker op om Skanderborg Kommunes største idrætsforening, Galten FS. Fremover vil klubbens fodboldspillere løbe rundt på hjemmebanen AURA Park Galten.
AURA bygger fremtidens arbejdsplads18.8.2026 10:40:04 CEST | Pressemeddelelse
Fredag eftermiddag kunne AURA tage hul på byggeriet af koncernens nye hovedkontor sammen med medarbejdere, bestyrelse, repræsentantskab, samarbejdspartnere.
Lokalt samarbejde giver energi til Harlev IK13.8.2026 08:11:05 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og fiberselskabet AURA styrker endnu engang opbakningen til det lokale foreningsliv. Fremover kommer Harlev IK's hjemmebane til at hedde AURA Park Harlev.
Festivalvejret på Smukfest bliver mere forudsigeligt i år29.7.2026 07:56:37 CEST | Pressemeddelelse
Ny funktion i Smukfest-appen giver gæsterne adgang til hyperlokale vejrudsigter direkte fra bøgeskoven.
Nyt tiltag på GrimFest giver mere plads til nærvær28.7.2026 08:38:26 CEST | Pressemeddelelse
På Grimhøjgaard er stemningen noget helt særligt. Her forsvinder byens larm mellem de gamle træer, og musik, fællesskab og nærvær får lov til at fylde. Det er netop den oplevelse, GrimFest ønsker at styrke, når festivalen i år introducerer nye ladeborde i samarbejde med AURA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
