AURA lukker delebilsordning ned
10.4.2024 10:00:00 CEST | AURA | Pressemeddelelse
El-delebiler fra AURA har siden januar 2018 hjulpet borgere i det østjyske på vej til arbejde, familiebesøg, storindkøb, kulturelle oplevelser og en masse andet. Nu er det slut, for den østjyske energi- og fiberkoncern har besluttet at udfase koncernens delebiler i takt med at leasingperioderne udløber i første halvdel af 2024.

”Vi ved at brugerne har været glade for muligheden, men vi kan også konstatere at markedet for el-delebiler er anderledes nu, end det var da vi startede. Det er blevet langt sværere for os at finde egnede positioner til vores biler, og borgernes brug af vores biler har været svagt faldende over de sidste år. Derfor er det rettidig omhu for os at udfase ordningen nu,” siger Klaus Hieronymus Stenger, forretningschef i AURA.
34 gange jorden rundt
Da ordningen med el-delebiler var på sit højeste, havde AURA i alt 32 biler til at servicere brugerne, men antallet er det seneste år blevet beskåret til 19. De 19 eldelebiler har kørt i alt 1.377.000 km med udgangspunkt i det østjyske, hvilket i runde tal svarer til 34 gange jorden rundt ved ækvator.
”Da vi etablerede delebilsordningen, var det dels for at få sat gang i en udvikling med elbiler og delebiler i det østjyske, og dels for at få erfaringer med e-mobilitet. Det har vi fået masser af gennem de forløbne seks år, og eldelebilerne har gjort hvad de skulle. Vi mener nu, at vi skal fokusere anderledes,” understreger Klaus Hieronymus Stenger.
AURAs nuværende eldelbiler bliver taget ud af drift i 30. juni 2024, og vil indtil da kunne benyttes. De faste brugere er blevet adviseret af AURA.
Kontakter
Klaus Hieronymus StengerForretningschef AURA
Tlf:20 98 46 36klhs@aura.dkBilleder
Om AURA
AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.
Vi ønsker at være drivkraft for bæredygtighed og grøn omstilling i Østjylland, og vi investerer massivt i vedvarende energi.
Flere end 113.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.
Koncernen omsætter for omkring 1,9 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra AURA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AURA
AURA uddeler 370.000 kroner til lokale fællesskaber1.7.2026 09:56:17 CEST | Pressemeddelelse
38 foreninger og klubber i lokalområdet har i forårets uddelingsrunde modtaget støtte fra AURAs Lokalværdipulje. Puljen uddeles to gange om året og har til formål at understøtte sociale, kulturelle og sportslige initiativer, der kommer selskabets andelshavere til gavn.
AURA investerer i foreningslivet: Åbner ny AURA Park i Mårslet30.6.2026 10:05:15 CEST | Pressemeddelelse
Det østjyske andelsselskab AURA udvider endnu en gang sit engagement i det lokale foreningsliv og lægger nu navn til endnu en fodboldbane. Fremover vil anlægget i TMG Fodbold være kendt som AURA Park, Mårslet.
Billig opladning hitter blandt elbilejere11.6.2026 08:26:59 CEST | Pressemeddelelse
Danske elbilister er blevet mere prisbevidste og vælger i højere grad end tidligere ladeløsninger, hvor de kun betaler for deres faktiske strømforbrug og kan lade, når strømmen er billigst.
AURA samler Fiber og Energi i et forretningsområde4.6.2026 11:30:33 CEST | Pressemeddelelse
Den østjyske energi- og fiberkoncern AURA er i gang med udarbejdelsen af en ny Koncernstrategi. Som led i et strategisk initiativ i den kommende strategi samler AURA de to kommercielle forretningsområder Energi og Fiber i en fælles integreret enhed.
Områdedirektør fratræder i AURA1.5.2026 07:50:24 CEST | Pressemeddelelse
Mette Marie Ostenfeld er 30. april 2026 fratrådt stillingen som direktør for Energi & Installation i AURA Koncernen efter gensidig aftale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
