Forbruget af allergimedicin stiger. Flere bliver vaccineret mod høfeber
Høfeber er blevet så stort et problem, at et stigende antal danskere vælger at blive vaccineret mod det, viser en ny opgørelse fra Gjensidige. Også landets apoteker melder om en stigning i salg af antihistaminer.

Pollensæsonen er over os med nys, kløe og løbende øjne. Og ifølge tal fra Gjensidiges sundhedsforsikring er problemet stigende. I Gjensidige er antallet af sager om tilskud til allergivaccination steget det seneste år. Samtidig stiger mængden af allergimedicin, som bliver langet over disken på landets apoteker.
”Vi får flere og flere henvendelser om allergiudredninger og allergivaccinationer. For nogle kan et vaccinationsforløb være en løsning, men det er en meget langvarig proces. For mange allergikere gælder det om at lindre symptomerne med antihistaminer i de perioder, hvor man er hårdest ramt,” siger fagchef i sundhed hos Gjensidige, Mette Glad.
Nye tal, som Gjensidige har fået udleveret fra Danmarks Apotekerforening, understreger omfanget af problemet. Det seneste år er forbruget af antihistaminer til systemisk brug, typisk tabletter og inhalationsmedicin, vokset med 7 procent målt i døgndoser. Det ligger i forlængelse af en stigende tendens gennem flere år. Siden 2019 er forbruget steget med 26 procent.
Det kan du selv gøre ved høfeber
Ifølge patientforeningen, Astma-Allergi Danmark, er op mod en million danskere plaget af høfeber i løbet af pollensæsonen, som starter tidligere og slutter senere end før i tiden. Det skyldes blandt andet klimaforandringer og mere vildt græs i byerne, som har været med til at øge mængden af pollen i luften.
Ifølge Mette Glad er stigningen i antallet af vaccinationer udtryk for, at høfeber påvirker manges livskvalitet voldsomt. Og hun understreger, at der ofte ikke er en nem og enkel løsning på problemerne.
”For mange danskere er det et livsvilkår at have allergi. Det er vigtigt at få en korrekt udredning i forhold til symptomerne, og derudover handler det om at være opmærksom på de ting i hverdagen, man selv kan gøre for at mindske generne. Især gælder det om at undgå at komme i kontakt med for meget pollen på de tidspunkter, hvor der er mest af det i luften,” siger Mette Glad.
Gode råd mod høfeber
- Husk at tage din medicin.
- Hent appen ”Dagens Pollental” fra Astma-Allergi Danmark.
- Undgå at lufte ud med åbne døre og vinduer midt på dagen, hvor der er flest pollen.
- Lad være med at tørre vasketøj, især sengetøj, udendørs midt på dagen.
- Brug solbriller/briller, når du cykler eller det blæser midt på dagen.
- Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng.
- Motioner tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvor der er færrest pollen.
- Hold bilens døre, soltag og vinduer lukkede.
(Kilder:www.netdoktor.dk og www.astma-allergi.dk)
Nøgleord
Kontakter
Trine JakobsenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:53 88 80 81trine.jakobsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Ny undersøgelse: Så mange danskere tisser i poolen12.7.2025 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du er en af de tusindvis af danskere, der bruger din sommerferie på at flyde rundt i en pool for at blive afkølet, så bør du måske overveje at tage nogle forholdsregler. Flere end hver sjette dansker erkender nemlig, at de tisser i poolen. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.
Næsten dagligt er der optræk til en ulykke ved overskæringer på jernbanen9.7.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste to år er der registreret over 700 forløbere til ulykker ved overskæringer på jernbanenettet, hvor der har været ved at ske en kollision eller påkørsel. Det viser nye tal, som Trafikstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Bank og forsikringsselskab advarer mod dette på udlandsferien8.7.2025 14:31:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Sparekassen Kronjylland og Gjensidige, viser, at næsten hver tredje dansker foretrækker at betale med kontanter, når de er på ferie i udlandet. Det kan være en dårlig idé, advarer Sparekassen Kronjylland og Gjensidige.
Mange danskere kender ikke anbefalingerne: Betalinger i udlandet kan give ekstraregning6.7.2025 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver anden dansker kender ikke deres banks anbefalinger for betaling med kort i udlandet, og det kan føre til en ærgerlig ekstraregning på ferien, lyder advarslen fra Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Hedebølge resulterer i dehydrering for danske feriegæster3.7.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens der opleves rekordhøje temperaturer og hedebølge i Europa, er det alfa omega at danskerne husker at drikke rigeligt med væske og sørge for saltbalancen, når de er på ferie. Sådan lyder opfordringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum