Nyt samarbejde skal styrke sikkerheden omkring kritisk infrastruktur i Nordsøen
Danmark og fem andre lande, der grænser op til Nordsøen, indgår nyt samarbejde med formålet om at beskytte kritisk infrastruktur og øge sikkerheden i regionen.
Nordsøen er ved at blive et knudepunkt for kritisk infrastruktur, der forbinder Europa eksempelvis gennem elkabler, gasrør og telekommunikationsforbindelser. Desuden er regionen en vigtig kilde til vedvarende energi. Det betyder, at en stigende gensidig afhængighed på tværs af grænserne er opstået - og med den en øget risiko for sabotage og uønsket opmærksomhed fra fjendtlige aktører.
Derfor er Danmark gået sammen med Belgien, Holland, Tyskland, Norge og Storbritannien i en ny aftale, som har til hensigt at styrke samarbejdet om at beskytte kritisk infrastruktur i Nordsøen. Fra dansk side blev aftalen underskrevet af klima-, energi-, og forsyningsminister, Lars Aagaard.
"Nordsøen har potentiale til at blive Europas grønne kraftværk. Til gavn for klimaet og for Europas energiforsyningssikkerhed i en tid, hvor Ruslands aggression har sat en tyk streg under, at forsyningspolitik også er sikkerhedspolitik," siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Områder for samarbejde
Netop fordi den undersøiske infrastruktur er forbundet på tværs af Nordsøens grænser, er der et klart behov for en fælles regional tilgang til, hvordan de enkelte lande sikrer og beskytter det. Partnerlandene har til hensigt i relevant omfang at gennemgå de nuværende beskyttelses- og sikkerhedsforanstaltninger, dele information og viden samt rapportere relevant information på et operationelt niveau. Samarbejdet er desuden baseret på relevante arbejdsspor inden for EU og NATO.
”Vi har et stærkt samarbejde på tværs af lande i EU, og ikke mindst Nordsøen, om udbygningen af vedvarende energi. For at følge de ambitioner til dørs er det helt afgørende, at vi samarbejder om at beskytte kritisk infrastruktur på tværs af landegrænser. Et styrket samarbejde om at dele vigtig information er et vigtigt skridt i den retning," siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Kontakt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets pressetelefon på 41 72 38 05.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Presseinvitation: Miljø- og klimaministre fra hele Europa samles i Aalborg2.7.2025 09:00:38 CEST | Pressemeddelelse
En ende på plastikforurening, et COP-klart og klimaneutralt EU og et fysisk eksempel på den grønne trepartsaftale. Det er på indholdslisten, når det danske formandskab samler EU's miljø- og klimaministre i Aalborg.
Stærkere elnet fra Aarhus til Aabenraa1.7.2025 12:55:22 CEST | Pressemeddelelse
Elnettet fra Aarhus til Aabenraa er på flere strækninger ved at være for slidt og for småt til den grønne omstilling. Derfor bliver elnettet moderniseret og forstærket for at sikre forsyningssikkerheden og gøre Øst- og Sydjylland klar til mere grøn strøm.
Flere penge til pulje for grønne investeringer26.6.2025 15:41:57 CEST | Pressemeddelelse
CO2-intensive virksomheder og kommercielle indenrigsfærger skal have lettere ved at omstille sig. Regeringen hæver derfor den øvre grænse for støtte i Investeringsstøtteordningen, der hjælper de udledere, som har sværest ved at omstille sig.
Nye anbefalinger til en mere robust vandsektor i fremtiden26.6.2025 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har nu fået de første anbefalinger fra Vandreguleringsudvalget. Målet er en robust sektor, der også i fremtiden har høj forsyningssikkerhed og yder beskyttelse af drikkevand og vandmiljøer.
Et grønnere Danmark: Arbejdet med nye klimateknologier og -tiltag skal styrkes10.6.2025 09:00:08 CEST | Pressemeddelelse
Som opfølgning på Aftale om et Grønt Danmark er et nyt klimatiltagsudvalg blevet nedsat. Udvalget skal hjælpe med at styrke både implementering og udrulning af nye innovative løsninger i det danske landbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum