Flere nye aftaler med til at sikre Koda en omsætning på 1,2 milliard
9.4.2024 08:00:00 CEST | Koda | Pressemeddelelse
De fleste af Kodas indtægtsområder oplevede fremgang i 2023, men det var i høj grad nye aftaler på onlineområdet samt en fortsat vækst på koncert- og udlandsområdet, som sikrede en stigning i indtægterne for komponister, sangskrivere og musikforlag. Det er et tilfredsstillende og flot resultat, som ovenikøbet sker i en tid, hvor mange udfordringer truer markedet, lyder det fra Kodas direktør.

2023 har været et af de gode år for musikken. De store arenaer var fyldt som aldrig før. Samtidig blev hitlisterne domineret af de danske artister, ligesom danske ”evergreens” fik nyt liv på den internationale musikscene. Det afspejler sig alt sammen i Kodas omsætning, som endte på 1,2 milliarder kroner, hvilket betyder, at 1,1 milliard vil blive fordelt blandt rettighedshaverne i Danmark og udlandet, hvis musik danner grundlaget for indtægterne. Det fremgår af Kodas årsberetning, som udkommer i dag.
Resultatet for 2023 svarer til en vækst på ni procent sammenlignet med året før. Det skyldes, at alle områder undtagen tv-området gik frem, hvor især nye aftaler på onlineområdet samt en fortsat vækst på koncert- og udlandsområdet, bidrog til at sikre den markante stigning i indtægterne for komponister, sangskrivere og musikforlag.
”Årets resultat vidner om, at vores strategi om at sikre vækst gennem blandt andet en styrkelse af vores internationale musiklicensering på onlineområdet samt at indgå bæredygtige aftaler med tjenester, der udbyder musik, har båret frugt. I Koda kan vi nemlig ikke styre hvilke musiknumre, der bliver spillet og får succes, men vi kan arbejde hårdt for at opfylde vores ambition om at blive verdensmestre i at sikre vores medlemmer en korrekt og rimelig betaling, når deres musik bliver brugt på alverdens platforme,” udtaler Kodas direktør, Gorm Arildsen.
Udfordringer truer
Selvom 2023 var et godt år for musikken, så banker flere udfordringer på døren – både nu og i fremtiden. Udfordringer, som både truer det danske og globale musikmarked, de ophavsretslige principper samt den menneskeskabte kunst og kultur. Det kræver derfor en vedholdende indsats og samarbejde på tværs af musik- og rettighedsbranchen, hvis Koda skal stå imod det nedadgående prispres fra aktører i markedet og bidrage til at sikre en stærk og bæredygtig fremtid for musiklivet.
”Vi kan godt tillade os at stoppe op for en stund og på vores medlemmers vegne være stolte over vores resultater i 2023. Men vi må ikke dvæle ved dem. 2024 er allerede i fuld gang, og mange udfordringer truer markedet. Vi står overfor tech-giganter men desværre også lokale aktører, som har helt andre forventninger til værdisætningen af musik og kulturelt indhold end os. Samtidig udfordrer kunstig intelligens’ indtog på musikmarkedet de fundamentale principper i ophavsretten, og hvis ikke vi gennem velovervejet regulering tager kontrollen over den nye teknologi, risikerer vi, at kunsterne og kulturen tjener teknologien og ikke omvendt. Det vil gøre musikskaberne fattigere økonomisk, og samtidig os alle sammen fattigere kulturelt,” udtaler Kodas direktør, Gorm Arildsen.
I Kodas årsberetning kan man se flere highlights og tal fra 2023 og læse beretningerne fra Kodas direktør og forperson om året, der er gået. Samtidig fremgår det af årsberetningen, hvilke musiknumre som har indtjent mest i Danmark i 2023.
Årets økonomiske resultat i hovedtal
- Samlede omsætning: 1.218 millioner kroner
(1.118 millioner kroner i 2022) - Beløb til fordeling: 1.127 millioner kroner
(967 millioner kroner i 2022) - Udbetalingsbeløb i 2023: 920 millioner kroner
(1.086 millioner kroner i 2022) - Omsætning koncerter: 106 millioner kroner
(97 millioner kroner i 2022) - Omsætning baggrundsmusik: 126 millioner kroner
(112 millioner kroner i 2022) - Omsætning streaming af tv, film og serier: 191 millioner kroner
(138 millioner kroner i 2022) - Omsætning streaming og download af musik: 99 millioner kroner
(99 millioner kroner i 2022) - Omsætning tv: 275 millioner kroner
(304 millioner kroner i 2022) - Omsætning udland: 107 millioner kroner
(92 millioner kroner i 2022)
Find årsberetning og hitlisten her
Læs mere om årets aktiviteter i Kodas gennemsigtighedsrapport
Kontakter
Mads ScheuerPressechef
Tlf:31224806msc@koda.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om Koda
Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som har 50.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.
Følg pressemeddelelser fra Koda
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Koda
Tunge erhvervsorganisationer går med i barselsalliance: Understreger behov for politisk handling16.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Erhverv, SMVdanmark og HK Privat tilslutter sig Barselsalliancen, der arbejder for bedre barselsvilkår for kombinatører. Dermed får alliancen opbakning fra nogle af de store aktører på det danske arbejdsmarked. Ifølge alliancen understreger det, at de nuværende barselsregler ikke kun er en udfordring for kulturbranchen, men også for iværksætteri og et arbejdsmarked, hvor flere arbejder på nye måder.
Nordic Digital Music Survey 2026: Consumers demand control over AI-generated music as free listening remains widespread10.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordic consumers want AI-generated music to be clearly labelled and are calling for stronger protection for music creators whose works are used to train AI services. Paid music streaming also continues to grow across the region, although free listening remains widespread. These are among the findings of the latest Nordic Digital Music Survey, commissioned by the collective management organisations Koda in Denmark, TONO in Norway and Teosto in Finland.
Ny stor undersøgelse: Gratis lytning fylder massivt i danskernes musikstreaming10.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af danskernes digitale musikforbrug viser, at 94 procent fortsat streamer musik, men at alt for få betaler for det. Kun 67 procent betaler for at streame musik, mens hele 59 procent af den daglige tid danskerne bruger på musikstreaming foregår på gratistjenester. Undersøgelsen viser samtidig stor opbakning til musikskaberne, når det gælder AI. 75 procent af danskerne mener, at sangskrivere og komponister skal betales, når deres musik bruges af AI-tjenester, mens 66 procent mener, at politikerne bør sikre, at AI-tjenester ikke undergraver musikskabernes økonomi.
Kulturbranchen går sammen om konkrete anbefalinger til bedre barselsvilkår20.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En bred kreds af organisationer fra kulturlivet og de kreative erhverv præsenterer nu en række konkrete anbefalinger til, hvad kulturbranchen selv kan gøre for at styrke vilkårene før, under og efter barsel. Ambitionen er at sætte gang i en fælles og forpligtende samtale om, hvordan det kan blive lettere at kombinere familieliv med en karriere i kulturlivet.
Skelsættende AI-dom: Suno dømt for ulovlig brug af ophavsretligt beskyttet musik31.7.2026 16:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Den regionale domstol i München har i dag givet den tyske rettighedsorganisation GEMA medhold i sagen mod AI-musiktjenesten Suno. Dommen er den første materielle afgørelse om AI-musiktjenesters brug af ophavsretligt beskyttet musik og markerer et vigtigt skridt mod klare og mere retfærdige spilleregler for AI og ophavsret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


