Nordisk hotelkoncept kommer til Danmark
9.4.2024 09:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
2 mio. Coop-medlemmer får helt nye fordele

Gennem de seneste år har et nyt hotel-univers haft stor succes hos først Coop i Norge og siden Coop i Sverige.
Nu kommer det til Danmark under navnet Medlemshoteller.dk
Fra i dag kan alle to millioner medlemmer af Coop i Danmark opnå 10 procent i bonus på over 750 hoteller i Danmark, Norge og Sverige samt på danskernes mest populære destinationer i Europa. Bonus kan benyttes som betaling i alle Coops butikker og på Coop.dk.
Bag konceptet står virksomheden Digibreaks fra Dublin:
“Gennem flere år har Digibreaks drevet det meget succesfulde HotellPremien sammen med Coop Sverige og Hotelkupp sammen med Coop Norge. Det er derfor en stor glæde for os, at vi får mulighed for at lancere Medlemshoteller.dk sammen med Coop Danmark, så vi nu for første gang er repræsenteret i hele Skandinavien. Den samlede indkøbskraft fra otte millioner Coop-medlemmer på tværs af regionen gør os i stand til at levere ekstraordinære hotel-tilbud til Coop-medlemmerne,” siger adm. direktør James Lenehan, Digibreaks Limited.
Hos Coop Danmark er man også begejstret for aftalen:
”Jeg er egentlig stolt over, at vi indgår det første skandinaviske partnerskab i alliance med Coop i Sverige og Norge. Og så er det endda med en vifte af udvalgte hoteller af høj kvalitet. Vi ved, at gode rejse- og hoteltilbud er noget af det mest attraktive, når vi spørger vores medlemmer,” siger Kommerciel chef i Coop og med ansvar for bl.a. partnerskaber, Ulrik Hjulmand.
Coops medlemmer kan se alle mulighederne og medlemstilbuddene på www.medlemshoteller.dk
Yderligere information: Ulrik Hjulmand 40615800 / Ulrik.hjulmand@coop.dk
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Finalister til Produktprisen og Irmaprisen 2026 er fundet6.5.2026 14:20:19 CEST | Pressemeddelelse
63 spændende, lokale produkter fra hele landet er reduceret til 12, der nu skal dyste om Produktprisen 2026 i kategorierne Mad, Konfekture, Drikke og Innovation. Ved smagningen smagte og udvalgte dommerne samtidig seks produkter, der for anden gang skal dyste om Irmaprisen, og dermed en plads på hylderne i udvalgte SuperBrugsen og Kvickly-butikker
Coop indleder hidtil største fremstød for danske og lokale varer5.5.2026 13:22:03 CEST | Pressemeddelelse
Inviterer mindre producenter til leverandørdag 24. juni
365discount klar med markant prisfald på de mest populære varer4.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver billigere at købe dagligvarer i 365discount fra i morgen, tirsdag den 5. maj. Cirka 100 af de mest populære varer bliver sat ned med op til 47 procent. Det sker i en ny pris-satsning hvor varerne får en ny fast lav pris i 365discount. Der er altså ikke tale om varer, som sættes ned i en kort, afgrænset periode. Tiltaget kommer efter en lang periode hvor andelen af varer, der bliver solgt på tilbud, er steget markant og hvor prisforskellen mellem tilbudspris og normalpris har ramt et niveau, der ikke er set hidtil. Det vil 365discount gøre op med. Det begyndte i februar med prisfald på mælk og mange andre mejerivarer. Nu kommer næste trin med prisfald på en lang række andre varer, blandt andet kød, pålæg, brød, pasta og bleer. ”Vores kunder skal være sikre på, at de hver dag kan få de varer de bruger mest til de mest konkurrencedygtige priser i 365discount” siger kædedirektør Michael Tilsted. ”Vi har det seneste år vundet en række pris-test som de billigste på markedet. Den p
Coop indfrier 2025 klimamål med en CO2-reduktion på 79,2% og øger ambitionen med et netto nul klimamål i 20501.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop har nået sit mål om at reducere CO2-udledningen fra egen drift med minimum 75 procent i 2025, helt præcis med 79,2 procent målt fra 2018. Det er omtrent 58.000 ton CO2. Resultatet kommer efter en årelang indsats for at sænke energiforbruget på Coops lagre, kontorer og i butikkerne. I den tid har Coop investeret mere end 150 millioner kr. i energioptimerende tiltag.
Coop fjernede babypudder ud fra et forsigtighedsprincip. Nu er babypudder tilbage med majs i stedet for talkum29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 fjernede Coop alt babypudder fra hylderne. Det skete ud fra et forsigtighedsprincip, da en af de centrale ingredienser i pudderet, nemlig talkum, kom under mistanke for at være kræftfremkaldende. Nu er babypudder tilbage i Coops butikker, men den nye variant fra Änglamark er lavet på majs i stedet for talkum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum