Danmark giver nyt humanitært bidrag til Gaza og Vestbredden
Her over seks måneder efter konflikten mellem Israel og Hamas begyndte, forværres den humanitære situation dag for dag. Regeringen giver et ekstraordinært humanitært bidrag til Gaza og Vestbredden på 100 millioner kroner.
Den danske støtte skal afhjælpe den katastrofale humanitære situation i Gaza og støtte civilbefolkningen på Vestbredden, hvor den økonomiske og den sikkerhedsmæssige situation er skrøbelig og i risiko for at eskalere.
Den danske støtte går til livsreddende indsatser såsom levering af rent drikkevand, mad, sundhedsydelser og behandling af syge og sårede. Den går også til at beskytte de nødhjælpsarbejdere, der arbejder for at redde liv og til at hjælpe, at nødhjælpen når frem til de civile. Med Israels udmelding om at åbne grænseovergangen Erez er det vigtigt at følge op med øget støtte til nødhjælp.
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, siger:
”Den humanitære situation i Gaza er ude af kontrol. Civilbefolkningens overlevelse er dybt afhængig af den danske og internationale støtte, og derfor er det afgørende, at vi giver mere hjælp til den palæstinensiske befolkning. Vi er desuden opmærksomme på situationen på Vestbredden, der i stigende grad forværres. Derfor går en del af bidraget også til civilbefolkningen på Vestbredden. Ud over hjælpen lægger vi fra dansk side fortsat et politisk og diplomatisk pres på Israel for at åbne yderligere grænseovergange til Gaza. Øget adgang ad landjorden er vitalt for, at basale fornødenheder, når frem til den nødlidende civile befolkning”.
Siden den 7. oktober 2023, har knap 33.000 mistet livet i Gaza, herunder er omkring 70% kvinder og børn. Derudover meldes der om mere end 75.000 sårede. Ifølge FN er der mangel på stort set alt: Vand, mad, medicin, elektricitet og brændstof, og hvis den humanitære situation ikke forbedres, forventes 1,1 millioner mennesker midt juli at være i overhængende fare for at sulte.
Det aktuelle bidrag går til danske civilsamfundsorganisationer aktive i Palæstina, FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) samt International Røde Kors Komite (ICRC). Derudover vil Danmark støtte den nye mekanisme, som FN’s Sikkerhedsråd har besluttet at oprette i lyset af den katastrofale situation i Gaza. Mekanismen skal blandt andet sikre en mere effektiv håndtering og koordinering af nødhjælpen til Gaza og styrke det internationale spor, der arbejder på at skabe bedre humanitær adgang for nødhjælpen fra både land og via søvejen.
Konkret vil den danske humanitære støtte gå til:
Danske civilsamfundsorganisationer |
30 mio. kr. |
|
|
FN’s Verdensfødeprogram (WFP) |
35 mio. kr. |
|
|
Internationale Røde Kors Komité (ICRC) |
20 mio. kr. |
|
|
Ny FN mekanisme for Gaza (UNOPS) |
15 mio. kr. |
|
For yderligere information, kontakt pressevagten@um.dk.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn25.6.2025 14:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde torsdag den 26. juni 2025 kl. 09.00
Regeringen indgår bred aftale om ny udviklingspolitisk strategi20.6.2025 12:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet enige om en ny udviklingspolitisk strategi.
Joint Actions to Further Counter the Shadow Fleet19.6.2025 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
We, the Foreign Ministers and government representatives of Belgium, Denmark, Estonia, Finland, France, Germany, Iceland, Latvia, Lithuania, the Netherlands, Norway, Poland, Sweden, and the United Kingdom have met today to address the challenge posed by the Russian shadow fleet. We call for further joint and coordinated action to effectively address Russian attempts to circumvent international sanctions. Russia’s destabilising actions have strengthened our resolve to protect maritime security, safety, the marine environment and freedom of navigation in accordance with international law. We are particularly concerned about stateless vessels and falsely flagged vessels. Stateless vessels, including those falsely claiming to fly a flag, do not have a responsible flag state and are not entitled to rights under the United Nations Convention on the Law of the Sea (UNCLOS), including freedom of navigation. If vessels fail to fly a valid flag in the Baltic Sea and the North Sea, we will take a
Det danske EU-formandskab prioriterer sikkerhed og konkurrenceevne19.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europaminister Marie Bjerre præsenterer på et pressemøde i Landstingssalen på Christiansborg regeringens prioriteter og program for det danske EU-formandskab, som begynder den 1. juli 2025.
Europaministeren præsenterer Danmarks prioriteter for EU-formandskabet18.6.2025 11:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet inviterer til pressemøde i morgen torsdag den 19. juni 2025 om det danske EU-formandskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum