Danmark bidrager til genopbygning af Ukraines energisektor efter nye massive russiske angreb
Et dansk bidrag på 40 millioner kroner til det ukrainske energisystem er på vej efter nye, voldsomme russiske angreb på infrastrukturen, der har efterladt én million mennesker uden strøm. Med den nye støtte leverer Danmark endnu et substantielt bidrag for at sikre, at Ukraines energiforsyning opretholdes.
I marts måned blev Ukraine udsat for de mest omfattende missilangreb mod deres energiinfrastruktur, siden krigen begyndte i februar 2022. De intensiverede angreb ses som et bevidst forsøg på at nedbryde den ukrainske elforsyning, som er helt afgørende for at få vand, varme, et sundhedsvæsen og en hær, der kan fungere.
”Ukraine er i forhold til energiforsyning kommet imponerende gennem den snart overstående vinter. Og det til trods for løbende angreb på og ødelæggelser af kritisk energiinfrastruktur. De seneste uger har Rusland valgt at øge sine målrettede angreb mod Ukraines energiinfrastruktur, og vi har set omfattende ødelæggelser. Fra dansk side yder vi nu 40 mio. kr., der skal bidrage til den nødvendige genopretning, så Ukraine kan opretholde sin energiforsyning,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen.
Med den nye donation på 40 millioner kroner er Danmark med til at sikre elforsyningen - og dermed befolkningens adgang til vand og varme - i den kommende vinter. Pengene kommer fra de civile midler i regeringens Ukrainefond.
”Energi- og forsyningssikkerhed bliver brugt som våben i krigen mod Ukraine for at nedslide den ukrainske befolkning. Vi vil fra Danmarks side gøre, hvad vi kan for at gøre deres energiforsyning så robust og bæredygtig som muligt. Vi er ikke i mål endnu, så jeg er glad for, at jeg på Danmarks vegne kan overrække endnu en donation, der skal hjælpe Ukraine med både at genopbygge og udvikle et mere modstandsdygtigt energisystem over for både hårde vintre og hårde russiske angreb,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, der er i Ukraine for at styrke det dansk-ukrainske samarbejde.
Danmark har tidligere ydet støtte til genopbygning af ødelagte energifaciliteter gennem Ukraine Energy Support Fund – en fond, der blev etableret i den multilaterale organisation Energy Community kort efter invasionen. Fonden koordinerer indkøb og levering af udstyr til ukrainske virksomheder og forsyningsselskaber.
Danmark har også tidligere bidraget med et såkaldt nødkatalog, der skal hjælpe Ukraine med forberedelse af energiforsyningen de kommende vintre. Kataloget er udarbejdet af Energistyrelsen i tæt samarbejde med de ukrainske partnere og skal bidrage til valg af energiteknologier og tiltrækning af investeringer, ligesom det kan udgøre grundlag for donorassistance de kommende vintre.
Læs mere om nødkataloget her.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Mere sol og vind på land – større hensyn til både naboer og opstillere17.9.2025 07:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Farvel til russisk olie og gas: Mere ren europæisk energi er svaret5.9.2025 16:21:52 CEST | Pressemeddelelse
Den russiske energi skal ud, og den europæiske skal ind. Det kræver meget mere ren energi, en stærkere infrastruktur i hele Europa og et større brobygningsarbejde mellem forskellige energiformer såsom vedvarende energi og atomkraft.
Brintrøret ”Syvtallet” kan nu overgå til anlægsfasen2.9.2025 13:55:09 CEST | Pressemeddelelse
Anlægget af et brintrør fra Esbjerg til Tyskland med statslig medfinansiering har nået en afgørende milepæl. Projektet er godkendt, og næste skridt er nu Energinets kapacitetssalg.
Over en halv milliard til danskernes grønne varme29.8.2025 13:54:54 CEST | Pressemeddelelse
Med regeringens finanslovsforslag for 2026 afsættes der penge, så danskerne kan fortsætte med at få støtte til varmepumper i deres hjem. Samtidig afsættes der også penge til mere grøn energi, blandt andet for at skabe mulighed for flere solceller på kommunale bygninger.
Presseinvitation: Energiministre stiller skarpt på Europas energiudfordringer27.8.2025 10:12:55 CEST | Pressemeddelelse
Meget mere ren europæisk energiforsyning, brobygning mellem bl.a. vedvarende og nuklear energi og en robust infrastruktur, der er klar til fremtiden. Det danske formandskab samler EU’s energiministre i København for at sætte fokus på, hvordan Europa kan skrue ned for energiafhængigheden og op for produktionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum