Kræftens Bekæmpelse

Tusindvis samlede ind til kræftsagen: Den digitale indsamling fortsætter

Del

Kræftens Bekæmpelses direktør takker de tusindvis af frivillige, der søndag gik på gaden for at samle ind til kræftsagen ved årets Landsindsamling. Den digitale indsamling fortsætter indtil 15. april, så man kan stadig støtte og gøre en forskel.

De penge, der kommer ind ved Landsindsamlingen, går til forskning, forebyggelse og Kræftens Bekæmpelses arbejde med at yde gratis rådgivning og støtte til patienter og pårørende. Foto:
De penge, der kommer ind ved Landsindsamlingen, går til forskning, forebyggelse og Kræftens Bekæmpelses arbejde med at yde gratis rådgivning og støtte til patienter og pårørende. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Tusindvis af frivillige indsamlere gik søndag dør til dør for at samle ind til forskning, forebyggelse og Kræftens Bekæmpelses arbejde med at yde gratis rådgivning og støtte til patienter og pårørende.

Foreningens direktør, Jesper Fisker, var selv på gaden for at samle ind og takker befolkningen for deres store støtte til kræftsagen.

- Tusind tak til alle jer, der generøst har givet tre timer af jeres søndag for at samle ind – og alle jer, der har støttet kræftsagen med en donation. Uden jer var meget af Kræftens Bekæmpelses arbejde ganske enkelt ikke muligt, siger han og understreger, at der heldigvis er god mulighed for at støtte, selvom man ikke var hjemme.

Det er ikke for sent at støtte
Den fysiske indsamling er nemlig igen i år suppleret af en digital indsamling, der fortsætter helt indtil mandag den 15. april, hvorefter det endelige resultat gøres op.

Der er indtil videre flere end 1.000 digitale indsamlinger enten via Facebook og indsamling.dk.

Det er også stadig muligt at støtte via sms ved at sende sms KB50, KB150 eller KB200 til 1422, så støtter du med henholdsvis 50 kr., 150 kr., eller 200 kr.

Du kan også støtte med et valgfrit beløb på MobilePay til 45 65 00, betalingskort på indsamling.dk eller via den husstandsfolder, der bliver efterladt i din postkasse på søndag, hvis du ikke er hjemme. 

Din støtte nytter
Sidste år var mere end 15.000 frivillige indsamlere med til at samle over 35 mio. kr. ind ved Landsindsamlingen. I gennemsnit indsamles der 1.600 kr. pr. bøtte.

For hver 100 kr. af indsamlingens overskud går 63 kr. til forskning i kræft, 22 kr. til patientstøtte, 11 kr. til forebyggelse af kræft og 4 kr. til administration.

Kun 3 pct. af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige. Foreningen er derfor afhængig af dig og andre, som støtter sagen og derved er med til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft får et godt liv med eller efter kræft.

Det går støtten til
Læs mere om, hvordan Kræftens Bekæmpelse bruger de indsamlede midler fra Landsindsamlingen:

Landsindsamling 2024: Det går din støtte til

Kontakter

Billeder

De penge, der kommer ind ved Landsindsamlingen, går til forskning, forebyggelse og Kræftens Bekæmpelses arbejde med at yde gratis rådgivning og støtte til patienter og pårørende. Foto:
De penge, der kommer ind ved Landsindsamlingen, går til forskning, forebyggelse og Kræftens Bekæmpelses arbejde med at yde gratis rådgivning og støtte til patienter og pårørende. Foto:
Download
Download

Om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.

Besøg os på Cancer.dk.

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye