AP Pension vinder stort By & Havn-udbud
8.4.2024 08:24:37 CEST | AP Pension | Pressemeddelelse
AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, har vundet et udbud fra By & Havn om købet af flere boligøer ved Enghave Brygge i Københavns Sydhavn. Med købet vil AP Ejendomme opføre op mod 1.000 boliger ved Enghave Brygge, der også kommer til at rumme almene boliger.

Det blev AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, der løb med sejren efter en udbudsrunde fra By & Havn om tre boligøer, en erhvervsø og to matrikler på Enghave Brygge i Københavns Sydhavn. Udbuddet blev skudt i gang i sensommeren sidste år, og her i foråret blev AP Ejendomme udpeget som vinder. Dermed kan AP Ejendomme se frem til at skulle opføre op mod 1.000 boliger på de sidste boligøer i Københavns Sydhavn. De mange boliger bliver fordelt på en byggeret på lige over 97.000 kvadratmeter. Her af vil almene boliger udgøre 23.690 kvadratmeter.
Adm. direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, er naturligvis glad for, at AP Ejendomme vandt udbuddet.
- Siden vi gik i gang med at arbejde med dette projekt, har vi været overbeviste om, at det er den helt rigtige investeringsmulighed for os. Projektet har blandt andet en af de bedste beliggenheder i København, hvor du er tæt på centrum og har direkte adgang til havneløbet i Københavns Inderhavn. Samtidig med at du har en metrostation, der åbner i løbet af efteråret i år. I vores optik er det svært at finde nogle arealer i København, der har tilnærmelsesvis samme fremtrædende beliggenhed. Samtidig er der en enormt stor interesse for at bo godt og centralt i hovedstaden. Derfor er vi naturligvis ekstremt glade for, at By & Havn valgte vores projekt i udbudskonkurrencen, fortæller Peter Olsson.
Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, glæder sig over at færdiggørelsen af hele havnestrækningen nu kan komme i gang.
- Enghave Brygge er det sidste område, som mangler at blive færdigudviklet i Københavns Sydhavn og med dette flotte projekt, bliver hele havnestrækningen færdiggjort på bedste vis med høje bæredygtighedsambitioner og et flot arkitektonisk udtryk. Og så bliver det et rigtigt københavnerkvarter med kanaler, badezone, grønne og rekreative områder og både erhverv, ejer- og lejeboliger, herunder mere end 25 procent almene boliger, siger Anne Skovbro.
En af årsagerne til, at AP Ejendomme har vundet udbuddet, er blandt andet på grund af selskabets store fokus på, at boligerne skal bidrage mest muligt til den grønne omstilling inden for byggeriet. Det gør sig blandt andet gældende ved den ambition, som selskabet har til certificeringen af projektets byggefelter.
- AP Ejendomme har en ambition om, at samtlige byggefelter i området certificeres til DGNB Platinniveau. Samtidig stiler vi mod, at byggeriet imødekommer CO2-forslaget fra Reduction Roadmap, som vi tilsluttede os i 2023. I projektet bliver der også lagt vægt på social bæredygtighed. De almene boliger fremrykkes og bygges som en del af første etape for projektet. Ligesom det vil blive prioriteret, at der kommer en mængde mindre boliger, som dermed kan være med til at støtte op om behovet for adgang til boliger for alle i København, siger Peter Olsson, der oplyser, at AP Ejendomme i projektet arbejder sammen med arkitekterne Cobe, Dorte Mandrup, JAJA Architects, Vandkunsten og rådgivende ingeniører Sweco.
Kontakter
Peter OlssonAdm. direktørAP Ejendomme
Tlf:+45 2098 5018pol@appension.dkKristian Wederkinck OlesenKommunikationschef By & Havn
Tlf:3053 5004Johan MonggaardPressekonsulentAP Pension
Tlf:26441528JMG@appension.dkBilleder
Om AP Pension
AP Pension er et uafhængigt, kundeejet pensionsselskab. Pension er i centrum, og fokus er på at skabe overskud til alle vores kunder.
Følg pressemeddelelser fra AP Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AP Pension
Knap 2 mia. til kunderne i AP Loyalitetsbonus siden 201726.5.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension deler igen overskuddet med kunderne gennem AP Loyalitetsbonus: I slutningen af maj lægges 277 mio. kr. oveni kundernes pensionsopsparing. Siden ordningen blev indført i 2017, har AP Pension sendt 1.958 mio. kr. tilbage til kunderne i AP Loyalitetsbonus.
103 nye seniorboliger med wellness og fællesskab på vej til Flodbyen Randers21.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udviklingen af Flodbyen fortsætter i højt tempo. Mens opførelsen af kontorhuset Bryggen allerede er godt på vej, er næste etape nu på plads. AP Ejendomme og Holmsø Boligresorts har indgået aftale om opførelse af 103 nye boliger målrettet ”aktive voksne 55+” i den nye bydel.
Administrerende direktør Peter Olsson forlader AP Ejendomme19.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fratrædelsen sker efter gensidig aftale mellem bestyrelsen i AP Ejendomme og Peter Olsson.
AP Pension leverer værdiskabende rapport i en urolig bæredygtighedstid8.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension forenkler bæredygtighedsrapporteringen og gør den mere overskuelig og brugbar uden at sænke ambitionsniveauet. Et stærkt datagrundlag og enklere processer frigør tid til det, der skaber reel værdi: Dokumenterbare CO₂‑reduktioner, en stigende grøn investeringsandel og et fortsat fokus på mennesker, ligestilling og arbejdsmiljø. Kursen mod 2030‑målene fastholdes i en tid med høj kompleksitet og forandring.
Tre danske pensionsselskaber investerer over 2 mia. kr. i nordisk energisikkerhed19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
AP Pension, Lægernes Pension & Bank og PenSam investerer hver 1,1 mia. svenske kroner i infrastrukturfonden SEB Nordic Energy. Investeringen skal styrke energisikkerheden og robustheden i Norden og samtidig give pensionskunderne stabile, langsigtede afkast.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



