Ny forskning viser at en urinprøve kan halvere behovet for smertefulde indgreb som kontrol efter blærekræft
En simpel urintest kan mere end halvere antallet af cystoskopier, der er nødvendige for at følge op på patienter med høj risiko for tilbagefald efter blærekræft.

Ved en cystoskopi fører lægen en fleksibel kikkert gennem urinrøret ind i blæren for at undersøge blærens slimhinde for tegn på kræft. Selvom det er forholdsvis sikker procedure, så giver cystoskopier en vis risiko for urinvejsinfektioner og blødninger. De kan også medføre smerte og ubehag.
De første resultater fra et to-årigt studie præsenteres i dag på European Association of Urology Congress i Paris, og de tyder på, at en urinprøve er lige så god som en cystoskopi til at afgøre, om en patient har tilbagefald. De endelige resultater af studiet forventes til sommer.
Undersøgelsen er udført i Danmark, hvor retningslinjerne for kontrol efter operation for højrisiko blærekræft anbefaler cystoskopier hver fjerde måned i to år.
Højrisikopatienter med den mest aggressive form for blærekræft har 60-70% sandsynlighed for, at kræften vender tilbage inden for 5 år efter operationen, og det er derfor kontrollen af disse patienter er så intensiv.
Det er første gang, en urinbiomarkørtest er blevet vurderet i et randomiseret interventionelt kontrolleret forsøg med højrisikopatienter. Forskningsprojektet har gjort det muligt for forskerne at vurdere, om testen kan reducere antallet af cystoskopier, og at opfange tegn på tilbagevendende kræft. Tidligere undersøgelser har kun vurderet urinbiomarkørtests som et supplement til de eksisterende retningslinjer for kontrol af patienterne.
Læge Thomas Dreyer fra Bladder Cancer Research Team (BLACREST) i Urinvejskirurgi på Aarhus Universitetshospital har udført undersøgelsen som led i sin ph.d. Han forklarer:
”Der har været masser af undersøgelser af urinbiomarkørtest, der viser positive resultater, men ingen lodtrækningsundersøgelser, der kan vise, hvad en omlægning fra cystoskopier til urinprøver rent faktisk vil betyde for patienterne. Vi var sikre på, at testen er følsom nok til ikke at give falske negativer, så vi kom til at overse tilbagefald. Men ville den give falske positive prøvesvar og faktisk resultere i, at patienterne blev udsat for det samme antal cystoskopier? Vores resultater viser, at det ikke er tilfældet."
313 patienter har indgået i forsøget. Halvdelen fik efter lodtrækning de sædvanlige tre cystoskopier om året. Den anden halvdel fik kun én cystoskopi om året, mens de to opfølgende cystoskopier blev erstattet med en urinbiomarkørtest. Testen reagerer på tilbagefald af blærekræft ved at måle niveauer af fem genetiske markører. Forskerne valgte at afprøve netop denne biomarkørtest, da den tidligere havde vist lovende resultater hos patienter med høj risiko for tilbagefald af blærekræft.
Alle patienter, der fik et positivt resultat på deres urinprøve, blev kaldt ind på hospitalet til en cystoskopi for at kontrollere, om kræften var vendt tilbage. Efter to år involverede havde knap 44 % af de patienter, der primært blev kontrolleret med urinprøver, fået foretaget cystoskopier ifm. et kontrolbesøg - i modsætning til næsten 100% i kontrolgruppen.
Forskerne fandt også stærke tegn på, at urinprøven kan opfange kræfttilbagefald, før tilbagefaldet kan konstateres gennem cystoskopi. For mere end halvdelen af de patienter, der havde en 'falsk positiv' test - det vil sige, at biomarkørtesten var positiv, men cystoskopien var negativ - fandt forskerne tegn på tilbagefald ved en senere gentagelse af cystoskopien.
"Vi ved, at mange patienter virkelig frygter at skulle til cystoskopi, og de gennemfører kun cystoskopien, fordi udelukke, at de har tilbagefald," siger Thomas Dreyer. "Men hvis de fik muligheden for at nøjes med en urinprøve, ville de fleste vælge det, så længe de er sikre på, at det er lige så effektivt."
Forsøget er finansieret af firmaet Cepheid, der laver urintesten Xpert® Bladder Cancer Monitor, men forsøget er udtænkt og udført af forskerne.
Kontakter
Læge og ph.d. Thomas Dreyer, Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital
Tlf. 2445 8790
Mail: thomas.dreyer@rm.dk
Billeder

Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital ledes af en hospitalsledelse, som består af en hospitalsdirektør, en lægefaglig direktør og en sygeplejefaglig direktør.
Aarhus Universitetshospital har hvad der svarer til ca. 9.700 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Nyt navigationssystem gør kræftbehandling i leveren mere præcis11.9.2025 07:59:32 CEST | Pressemeddelelse
Røntgen og Skanning på Aarhus Universitetshospital har som de første i Danmark taget et nyt navigationssystem i brug, der gør varmebehandling af kræftsvulster mere præcis. Det betyder, at færre patienter skal genbehandles, og at afdelingen kan behandle flere patienter på kortere tid.
Aarhus-læge i spidsen for verdensomspændende samarbejde om graviditet og tarmsygdom3.9.2025 12:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Første globale retningslinjer for graviditet og kronisk inflammatorisk tarmsygdom - klinisk lektor og læge Mette Julsgaard har været europæisk tovholder
Led- og Bindevævssygdomme indfører videokonsultationer28.8.2025 10:49:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag 28. august får patienter på Aarhus Universitetshospital med visse bindevævssygdomme tilbud om videokonsultation som supplement til de traditionelle læge- og sygeplejerskekonsultationer og telefonkonsultationer.
Patienten er med til at beslutte behandlingen27.8.2025 08:53:04 CEST | Pressemeddelelse
Fælles beslutningstagning øger patientens tilfredshed med behandlingen
Tegnefilm skal give flere børn og forældre mulighed for at tage et informeret valg om HPV-vaccination21.8.2025 08:15:46 CEST | Pressemeddelelse
I ”To stik for livet” arbejder hospital, kommune og frivillige sammen om at skabe lige adgang til HPV-vaccination.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum