RECYCON Element opnår EPD på beton lavet med Urban Mining-fraktioner

Del

Med miljøvaredeklaration for RECYCON Elements typer af urbanbeton lavet med byggeaffald indleveret på virksomhedens Urban Mining-modtagestationer rundt om i landet er der nu konkrete beviser for en betydelig CO2-besparelse. Set ud fra et nationalt perspektiv betyder de nye typer urbanbeton en øget genanvendelse af byggeaffaldsressourcer, lavere CO2-udledning og mindre brug af jomfruelige råstoffer - et vigtigt skridt mod den cirkulære økonomi.

Tidligere byggeaffald indvundet via Urban Mining og forædlet til ny sekundær sandfraktion
Tidligere byggeaffald indvundet via Urban Mining og forædlet til ny sekundær sandfraktion

RECYCON Element producerer beton og betonelementer, hvor tilslagene består af 100 pct. genanvendte materialer. Urbanbetonen er gennemtestet til at have samme styrke som ordinær beton. I november 2023 blev RECYCON Element også certificeret under DS/EN 206-standarden som den første i Danmark hvor alle tilslagene, der var indleveret til analyse og test, udelukkende var baseret på genanvendte materialer.

Nu har urbanbetonen fået en yderligere miljømæssig blåstempling, idet EPD Danmark har udstedt en EPD på hver af RECYCON Elements fire forskellige urbanbetoner.

”Det er ikke blot en EPD på en specifik vare eller produktgruppe. Vi er gået et skridt videre og har fået disse EPD’er på selve urbanbetonen. Det betyder, at miljøvaredeklarationen dækker alle de typer produkter, der kan laves med urbanbetonerne i den passive miljøklasse, som tegner sig for knap 40 pct. af al solgt beton i Danmark. Den miljømæssige dokumentation er altså på plads for kunden - uanset om det handler om vores betonelementer eller specialopgaver, hvor vores urbanbetoner anvendes,” siger Jens Flade-Rasmussen, salgs- og udviklingsdirektør i RECYCON Element.

Han tilføjer, at anvendelse af urbanbetonen kan give vigtige point f.eks. i miljøregnskabet og i DGNB-certificerede byggerier.

EPD for beton med byggeaffald fra virksomhedens modtagestationer

Bygge- og anlægssektoren genererer omkring 5 mio. tons byggeaffald årligt, svarende til 40 pct. af alt affald i Danmark. Jens Flade-Rasmussen har ofte påpeget, at alt for mange byggeaffaldsfraktioner, herunder rester fra nybyggeri og renovering, ender som byggeaffald i affaldshierarkiets kategorier ”Anden nyttiggørelse” eller ”Deponi/bortskaffelse” i stedet for ”Genanvendelse”. Der er et betydeligt potentiale for at genanvende byggeaffald endnu mere på det højere niveau i værdikæden, men en af barriererne har hidtil været den manglende dokumentation.

Rejsen mod urbanbetonens EPD startede i 2023. Før en EPD kan udarbejdes, skal der først udarbejdes en LCA - en livscyklusvurdering, der dokumenterer et produkts samlede miljømæssige påvirkning i hele dets livscyklus. RECYCON Element samarbejder med modtagestationer over hele landet, men ingen af dem var i stand til at levere data til en LCA på deres byggeaffaldsfraktioner.

RECYCON Element besluttede derfor at åbne egne modtagestationer under RECYCON Recycling - en ny form for affaldsmodtagelse i Danmark, som fokuserer på Urban Mining. RECYCON Recycling kan nu modtages urban mining fraktioner i Aalborg, Holsted, Esbjerg, Kolding, Prøvestenen (København) og Køge – og forventningen er at Fyn også er en mulighed efter sommerferien.

Med modtagestationerne sikrer RECYCON en stærk klimaprofil til urbanbetonens EPD og dokumentationen for, at RECYCON Element fabrikken er End-of-Waste, hvor affald bliver til en råvare.

RECYCON har gjort forarbejdet for anvendelse af urbanbetonen

”Vi har styrkeprøver fra Teknologisk Institut og Fosroc. Vi har miljøgodkendelsen, der gør, at vi må modtage affald og upcycle det selv. Vi har styr på produktionen af materialer ud fra DS/EN 12620-standarden. Vi har renhedsdokumenteret vores miljøhåndtering med et miljøledelsessystem på ISO 14001. Og nu har vi en EPD, som dokumenterer klima- og miljøbelastningen fra vugge til grav,” siger Jens Flade-Rasmussen og fortsætter:

”Med vores EPD på betonen dokumenterer vi vores bidrag til et mere bæredygtigt byggeri. Vores urbanbeton er et vigtigt skridt for byggesektorens bidrag til den cirkulære økonomi og forståelsen af, hvor vigtig Urban Mining er. Det er også derfor, vi nu introducerer betegnelsen urbanbeton i stedet for genbrugsbeton. Vi er nødt til at øge genanvendelsen af byggeaffaldsressourcerne for at nå klimamålene og spare på de naturlige jomfruelige råstoffer, som vi ikke har mange tilbage af,” siger Jens Flade-Rasmussen.

RECYCON’s urbanbeton sætter med sit unikt lave CO2-aftryk en ny standard for betonvarers klimabelastning.

For RECYCON fabriksbeton med tilslag af knust urbantilslag er tallet 77,5 kg CO2-e pr. 1000 kg. Og for RECYCON fabriksbeton med tilslag af knust beton er tallet 73,5 CO2-e pr. 1000 kg.

Kontakter

Jens Flade-RasmussenSalgs- og udviklingsdirektørRECYCON Element

Tlf:+45 2057 8979

Billeder

Tidligere byggeaffald indvundet via Urban Mining og forædlet til ny sekundær sandfraktion
Tidligere byggeaffald indvundet via Urban Mining og forædlet til ny sekundær sandfraktion
Download
Urban beton leveret til gulve
Urban beton leveret til gulve
Download
Urban Beton anvendt til Element produktion
Urban Beton anvendt til Element produktion
Download
Billede af bunken med affald som er indvundet via Urban Mining inden den bliver forældet til ny sand fraktion.
Billede af bunken med affald som er indvundet via Urban Mining inden den bliver forældet til ny sand fraktion.
Download

Om RECYCON Element:

RECYCON Element har som den første producent i Danmark fået en miljøvaredeklaration (EPD) på sin genbrugsbeton, hvor tilslagene består af 100 pct. genanvendte materialer.

Miljøvaredeklarationen, der er udstedt af EPD Danmark, vedrører selve genbrugsbetonen. Det betyder, at den miljømæssige blåstempling dækker alle de typer produkter, der kan laves med betonen i den passive miljøklasse, som tegner sig for knap 40 pct. af al solgt beton i Danmark.

Der er tale om et meget afgørende gennembrud for genbrugsbetonen, der i nationalt perspektiv baner vejen for en øget genanvendelse af byggeaffaldsressourcer, lavere CO2-udledning fra bygge- og anlægsbranchen og mindre brug af jomfruelige råstoffer, da der ifølge Danmarks Statistik årligt genereres omkring 5 mio. tons byggeaffald fra bygge- og anlægssektoren.

RECYCON Element kalder genbrugsbeton for urbanbeton, idet det handler om at anvende råstoffer via Urban Mining, som går ud på at udvinde ressourcer fra affald og dermed spare på jomfruelige råstoffer som sand og grus.

Følg pressemeddelelser fra Recycon Element A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Recycon Element A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye