Ny teknologi skal fjerne medicinrester fra Viborgs spildevand
5.4.2024 08:30:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Som et af de første renseanlæg i Danmark skal Viborg Centralrenseanlæg i Bruunshåb rense spildevandet for medicinrester

En stor del af den medicin, vi mennesker indtager, optages ikke i kroppen, men udskilles til spildevandet.
Nogle af stofferne finder vej til naturen, men det skal et nyt rensetrin på Viborg Centralrenseanlæg ændre.
Som et af de første renseanlæg i Danmark skal Viborg Centralrenseanlæg i Bruunshåb, der ejes og driftes af Energi Viborg Vand, nemlig rense spildevandet for medicinrester, så der sikres en effektiv reduktion af udledningen af lægemiddelstoffer og dermed en god vandkvalitet i Nørreå, hvor vandet løber ud.
Tilføjelsen af det nye rensetrin på Viborg Centralrenseanlæg sker som en del af en omfattende fornyelse af anlægget, der både skal effektivisere rensningen og sikre, at anlægget lever op til kravene til arbejdsmiljø.
- Rensningen for medicinrester er relativt nyt, men der er ingen tvivl om, at det er noget, der bliver fokus på i de kommende år. Derfor er det også helt naturligt og rettidig omhu, at vi stiller krav om det ekstra rensetrin, når der alligevel skal ændres på anlægget. Både fordi det giver en bedre vandkvalitet, og fordi det på sigt er billigere, end hvis vi etablerer anlægget uden det ekstra rensetrin og så skal tilføje det senere, siger formanden for Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune, Eva Pinnerup.
Nyt i Danmark
Rensning af spildevand for medicinrester er nyt i Danmark, men der er gode erfaringer med at rense spildevand for medicinrester på renseanlæg i blandt andet Schweiz og Tyskland.
Lignende rensetrin er ligeledes på vej på renseanlæg i Aarhus, Hillerød og Køge.
Derfor finder Vandchef i Energi Viborg Vand, Flemming Hermann, det også naturligt at indføre den nye rensning i forbindelse med ændringerne i Viborg, hvor det nye renseanlæg skal erstatte seks mindre renseanlæg og samtidig sikre, at udledningen af kvælstof og fosfor til Nørreå fastholdes på et meget lavt niveau.
- Når spildevandet skal renses for medicinrester, er det en stor fordel, at vi ser ind i en central renseløsning for både Viborg by og den nordlige del af Viborg Kommune, så flest mulige medicinrester fjernes fra spildevandet og fra vandmiljøet, siger Vandchef i Energi Viborg, Flemming Hermann.
Fornyelsen af Viborg Centralrenseanlæg er et led i en proces, hvor Energi Viborg Vand over en årrække samler spildevandsrensningen i Viborg Kommune på 4 renseanlæg.
Siden 2016 er der gennemført modernisering af renseanlæggene i Karup, Bjerringbro og Stoholm – og nu kommer turen så til
Viborg Centralrenseanlæg
Udbygningen af Viborg Centralrenseanlæg forventes at foregå i perioden 2025-2027.
Nøgleord
Kontakter
Eva PinnerupFormand for Klima- og Miljøudvalget
Tlf:28 11 03 63epi@viborg.dkThomas Møller SchmidtChef for Natur og Miljø
Tlf:87 87 55 67tms@viborg.dkFlemming HermannChef for Energi Viborg Vand
Tlf:89 29 28 01flh@energiviborg.dkBilleder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Lokal udvikling på dagsordenen for Hedeselskabet og Viborg Kommune2.7.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedeselskabet fortsætter med arbejdspladser, aktiviteter og udviklingsplaner i Viborg. Det flugter med Viborg Kommunes mål om både at tiltrække nye virksomheder og skabe vækst hos dem, der allerede er en del af det lokale erhvervsliv.
Lotte Junker Pedersen bliver ny direktør for Børn & Unge i Viborg Kommune25.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som ny Børn & Unge-direktør skal Lotte Junker Pedersen stå i spidsen for udviklingen af børn- og unge-området i Viborg Kommune med fokus på stærke fællesskaber, tidlige indsatser og sammenhængende løsninger - både i Børn & Unge og på tværs af hele kommunen.
Låstrup – Nr. Rind er Årets Længdespringer i Lokaldysten 202620.6.2026 17:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag blev Låstrup – Nr. Rind hyldet på Hjultorvet i Viborg som vinder af Lokaldysten, mens Ulbjerg blev nummer to, og Hvam kom ind på en flot tredjeplads.
Hvem fortjener årets ildsjælepris i Viborg Kommunes landdistrikter?11.6.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistriktsudvalget og VibLand opfordrer nu borgere i landdistrikterne til at indstille de frivillige kræfter, der gør en forskel i lokalsamfundene hver eneste dag.
Nu er forvandlingen af Domkirkekvarteret sat i gang4.6.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et enkelt borgmester-spadestik midt i Viborgs historiske midte markerede torsdag, at arbejdet med at give Domkirkekvarteret nyt liv nu officielt er i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum