Akademikere udgør 11,5 procent af Københavns Kommune ansatte. I Esbjerg udgør de 3,7 procent
Se tallet for din kommune: Der er store forskelle på, hvor mange af den enkelte kommunes ansatte, der har akademisk baggrund, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). På landsplan er der kommet 10.000 flere kommunale fuldtidsakademikere siden 2007, selvom den samlede kommunale beskæftigelse er faldet med 5.900 fuldtidspersoner. I regionerne er der ansat 6.000 flere akademiske fuldtidspersoner.
![I de mørke kommuner er der de højeste andele af akademikere blandt de ansatte, mens andelene er lavere i de lyse. Se og embed eller download dataene bag kortet her: https://www.datawrapper.de/_/rcFWw/](/data/images/public/13560159/13800636/039457cf-05f3-47ff-829c-81f6cd3914a0-w_720.png)
KOMMUNER
Der er store forskelle i andelen af akademisk beskæftigede i de enkelte kommuner.
Københavns Kommune har med 11,5 procent langt den største andel af akademikere, mens kommunen med den næsthøjeste andel akademisk beskæftigede er Frederiksberg Kommune med 8,5 procent.
Læsø Kommune har den laveste andel med 3,1 procent, mens for eksempel Esbjerg Kommune har en andel på 3,7 procent.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
”Tallene viser virkelig store kommunale forskelle. Opgaverne, der skal løses, er i høj grad de samme på tværs af kommunerne. Derfor er det overraskende, at der er så stor forskel i, hvem der løser dem,” siger Kristoffer Lind Glavind, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Der tegner sig et skævt Danmarkskort. Der er generelt en større koncentration af akademisk beskæftigelse i kommunerne i de fire største byer, mens der er relativt få i landkommunerne i Vest- og Sønderjylland, Vest- og Sydsjælland samt Lolland og Falster,” siger Kristoffer Lind Glavind.
”Når kommunerne i og omkring universitetsbyerne i højere grad end andre kommuner ansætter akademikere, siger det noget om arbejdsstyrkens sammensætning de forskellige steder i landet. Der er nok en tendens til, at akademikerne bliver boende i og omkring de store byer, mens det er svære at hente akademisk arbejdskraft andre steder i landet,” siger Kristoffer Lind Glavind.
16.000 flere akademikere i kommunerne og regionerne
Fra 2007 til 2023 er antallet af akademikere ansatte steget med 10.000 fuldtidspersoner i kommunerne samlet set. Det svarer til en stigning på 80 procent.
I regionerne er antallet af akademikere samlet set steget med 6.000 fuldtidspersoner. Det svarer til en stigning på 144 procent. Der er tale om overenskomstområdet ”Akademikere” – og ikke uddannelsesgruppen. Dermed omfatter stigningen ikke for eksempel læger og psykologer.
”Der er virkelig sket et ryk i, antallet af akademikere i kommunerne og regionerne siden kommunalreformen. Spørgsmålet er, om borgerne har en oplevelse af, om den offentlige service er blevet bedre,” siger Kristoffer Lind Glavind.
Analysens hovedkonklusioner:
- Antallet af akademiske fuldtidsbeskæftigede i kommunerne er steget med 10.000 fra 2007 til 2023 svarende til en stigning på godt 80 procent. Den samlede beskæftigelse i kommunerne er ellers faldet med 5.900 fuldtidsbeskæftigede.
- I regionerne steg antallet af fuldtidsakademikere i samme periode med 6.000 svarende til en stigning på 144 procent. En fjerdedel af beskæftigelsesvæksten der har været i regionerne siden 2007, kan tilskrives akademikere, selvom akademikere i 2007 kun udgjorde 4 procent af beskæftigelsen i regionen.
- Knap 8 procent af den samlede lønsum i kommunerne, går til akademikere, mens det er knap 9 procent på det regionale område.
- Væksten i akademikere i kommunerne og regionerne er især drevet af, at der er ansat flere magistre og chef- og specialkonsulenter.
- Kommuner i tætbefolkede områder har en større andel af akademikere ansat. Andelen er særligt stor i København og resten af Region Hovedstaden. Det samme gælder i og omkring Aarhus, Odense og Aalborg.
- Kommunerne med lavest andel af akademisk ansatte ligger Vest- og Sønderjylland, på Nordfyn og Vest- og Sydsjælland.
- De kommuner der havde en høj andel af akademikere i 2007, lå også i høj grad toppen i 2023. Tilsvarende lå kommuner med en lav akademikerandel i 2007, også lavt i 2023.
Tabel: Kommuner i tætbefolkede områder har en større andel af akademikere ansat
Tabellen viser andelen af AC-ansatte i landets 98 kommuner i november 2023.
Kommune |
Andel akademikere ansat i kommunen |
Procentvis stigning i akademikere fra 2007 til 2023 |
Albertslund |
7,3 pct. |
54,8 pct. |
Allerød |
6,3 pct. |
101,2 pct. |
Assens |
4,8 pct. |
122,0 pct. |
Ballerup |
5,3 pct. |
82,6 pct. |
Billund |
6,6 pct. |
131,6 pct. |
Bornholm |
5,2 pct. |
92,0 pct. |
Brøndby |
5,2 pct. |
65,5 pct. |
Brønderslev |
3,7 pct. |
106,0 pct. |
Dragør |
5,2 pct. |
106,3 pct. |
Egedal |
5,6 pct. |
53,5 pct. |
Esbjerg |
3,7 pct. |
57,0 pct. |
Fanø |
3,8 pct. |
- |
Favrskov |
4,9 pct. |
91,7 pct. |
Faxe |
4,5 pct. |
71,7 pct. |
Fredensborg |
7,2 pct. |
105,0 pct. |
Fredericia |
5,0 pct. |
102,8 pct. |
Frederiksberg |
8,5 pct. |
95,2 pct. |
Frederikshavn |
4,7 pct. |
68,5 pct. |
Frederikssund |
6,2 pct. |
115,6 pct. |
Furesø |
5,6 pct. |
28,3 pct. |
Faaborg-Midtfyn |
6,2 pct. |
182,1 pct. |
Gentofte |
7,6 pct. |
86,3 pct. |
Gladsaxe |
6,5 pct. |
93,4 pct. |
Glostrup |
5,6 pct. |
44,3 pct. |
Greve |
5,1 pct. |
23,0 pct. |
Gribskov |
8,0 pct. |
39,5 pct. |
Guldborgsund |
3,9 pct. |
103,3 pct. |
Haderslev |
4,2 pct. |
20,4 pct. |
Halsnæs |
5,8 pct. |
59,0 pct. |
Hedensted |
4,8 pct. |
76,1 pct. |
Helsingør |
6,1 pct. |
76,0 pct. |
Herlev |
5,8 pct. |
38,6 pct. |
Herning |
4,4 pct. |
44,1 pct. |
Hillerød |
5,7 pct. |
61,7 pct. |
Hjørring |
5,1 pct. |
109,1 pct. |
Holbæk |
6,2 pct. |
147,2 pct. |
Holstebro |
4,4 pct. |
67,7 pct. |
Horsens |
4,9 pct. |
40,0 pct. |
Hvidovre |
6,0 pct. |
55,1 pct. |
Høje-Taastrup |
5,1 pct. |
53,0 pct. |
Hørsholm |
6,3 pct. |
58,3 pct. |
Ikast-Brande |
4,1 pct. |
47,8 pct. |
Ishøj |
7,3 pct. |
158,5 pct. |
Jammerbugt |
4,8 pct. |
96,9 pct. |
Kalundborg |
4,3 pct. |
97,3 pct. |
Kerteminde |
4,3 pct. |
142,7 pct. |
Kolding |
4,9 pct. |
61,1 pct. |
København |
11,5 pct. |
77,3 pct. |
Køge |
5,5 pct. |
42,0 pct. |
Langeland |
5,2 pct. |
124,8 pct. |
Lejre |
5,0 pct. |
70,0 pct. |
Lemvig |
3,6 pct. |
74,7 pct. |
Lolland |
3,7 pct. |
104,2 pct. |
Lyngby-Taarbæk |
7,3 pct. |
135,6 pct. |
Læsø |
3,1 pct. |
17,0 pct. |
Mariagerfjord |
5,8 pct. |
141,6 pct. |
Middelfart |
5,9 pct. |
101,3 pct. |
Morsø |
5,1 pct. |
117,9 pct. |
Norddjurs |
5,0 pct. |
103,8 pct. |
NORDFYNS |
4,2 pct. |
111,0 pct. |
Nyborg |
4,8 pct. |
118,3 pct. |
Næstved |
3,7 pct. |
33,2 pct. |
Odder |
4,2 pct. |
28,7 pct. |
Odense |
6,2 pct. |
68,6 pct. |
Odsherred |
5,2 pct. |
117,3 pct. |
Randers |
5,0 pct. |
79,8 pct. |
Rebild |
6,2 pct. |
82,6 pct. |
Ringkøbing-Skjern |
4,1 pct. |
75,4 pct. |
Ringsted |
5,5 pct. |
92,5 pct. |
Roskilde |
5,5 pct. |
50,1 pct. |
Rudersdal |
6,0 pct. |
60,4 pct. |
Rødovre |
5,9 pct. |
97,6 pct. |
Samsø |
6,8 pct. |
150,5 pct. |
Silkeborg |
4,9 pct. |
108,0 pct. |
Skanderborg |
4,0 pct. |
84,3 pct. |
Skive |
5,0 pct. |
70,4 pct. |
Slagelse |
3,9 pct. |
101,5 pct. |
Solrød |
6,6 pct. |
84,3 pct. |
Sorø |
4,5 pct. |
95,3 pct. |
Stevns |
5,9 pct. |
126,8 pct. |
Struer |
5,3 pct. |
111,5 pct. |
Svendborg |
4,4 pct. |
62,7 pct. |
Syddjurs |
5,7 pct. |
144,3 pct. |
Sønderborg |
4,4 pct. |
91,0 pct. |
Thisted |
4,4 pct. |
131,1 pct. |
Tønder |
4,2 pct. |
109,5 pct. |
Tårnby |
4,3 pct. |
54,5 pct. |
Vallensbæk |
4,4 pct. |
53,8 pct. |
Varde |
4,6 pct. |
86,5 pct. |
Vejen |
4,2 pct. |
57,4 pct. |
Vejle |
5,1 pct. |
32,5 pct. |
Vesthimmerland |
5,0 pct. |
84,1 pct. |
Viborg |
4,6 pct. |
73,8 pct. |
Vordingborg |
4,1 pct. |
108,0 pct. |
Ærø |
3,4 pct. |
- |
Aabenraa |
4,7 pct. |
145,6 pct. |
Aalborg |
5,7 pct. |
90,2 pct. |
Aarhus |
7,7 pct. |
104,6 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (krl.dk)
Kontakter
Kristoffer Lind GlavindSenioranalytiker
Tlf:61 45 83 00kg@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rekordmange studenter er uden uddannelse20.6.2024 11:51:26 CEST | Pressemeddelelse
27.000 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 12.000 flere end for ni år siden. En fremskrivning viser endda, at der i 2028 kan være 37.000 unge, der ikke er i gang med eller har færdiggjort en uddannelse.
Hver tredje nyuddannede lærer i København har forladt folkeskolen fem år efter ansættelsen – se tallet for din landsdel10.6.2024 07:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Der er store geografiske forskelle på, hvor mange nyuddannede lærere der forlader folkeskolen hurtigt efter deres første ansættelse, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Værst står det til i Byen København, mens Østjylland ligger i den anden ende af skalaen.
Hver femte nyuddannede lærer har forladt folkeskolen tre år efter ansættelsen7.6.2024 06:16:58 CEST | Pressemeddelelse
Mange nye folkeskolelærere forlader folkeskolen efter få år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Ny befolkningsprognose sænker udgiftsbehovet til velfærd i de kommende år5.6.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye befolkningsprognose fra Danmarks Statistik sænker udgiftsbehovet til velfærden fra 40,5 til cirka 35 milliarder kroner, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Regeringen har i sin 2030-plan afsat 33,4 milliarder kroner til velfærd i perioden 2023-2030. Dermed er der næsten afsat penge nok til at fastholde serviceniveauet frem mod 2030.
Mænd med meget høje indkomster driver indkomstuligheden1.6.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
De rigeste mænds andel af mænds samlede indkomster vokser betydeligt mere end blandt kvinder, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Især den rigeste procent mænd stikker af fra resten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum