Clever har nu åbnet stor lynladestation på Sydsjælland
En af Sydsjællands største lynladestationer åbnede onsdag ved Stop37 i Rønnede. Her kan 18 elbiler nu lade lynhurtigt på samme tid.
Hverdagen for elbilisterne på Sydsjælland er nu blevet meget nemmere. En af Sydsjællands største lynladestationer åbnede nemlig onsdag ved Stop37, som er det nye motorvejscenter Sydmotorvejen på Sjælland.
På den nye lynladestation i Rønnede, der er konstrueret i et prisvindende design med bæredygtigt træ, er det muligt for 18 elbiler at lade fra 0-80 procent på under 30 minutter. Det bliver dermed nemmere for både pendlere, besøgende og lokale at lade elbilen lynhurtigt op.
”Elbilsalget buldrer derudaf. Det skaber et naturligt behov og høj efterspørgsel efter lademuligheder – også på Sydsjælland. Derfor er vi rigtig glade for, at vi nu kan udvide Danmarks største ladenetværk med en stor lynladestation her i Rønnede. For vi ved, at et omfattende og lettilgængeligt netværk af ladestationer spiller en afgørende rolle for både at gøre livet som elbilist nemmere og motivere endnu flere danskere til at tage springet fra benzin- eller dieselbil til en på el,” siger Kenneth Boe Larsen, der er ejendomsdirektør hos Clever.
Han indviede onsdag den nye lynladestation med Ole Vive, borgmester i Faxe Kommune og Jesper Lange, bestyrelsesformand i Clever samt stabsdirektør hos Andel, som er ejer af Clever.
I Faxe Kommune oplever man en stigende efterspørgsel hos borgerne for flere og hurtigere lademuligheder. Ole Vive er derfor glad for at kunne byde Clevers lynladenetværk velkommen til kommunen.
”Vi har en ambition om at reducere kommunens CO2-udledning med 70 pct. i 2030, set i forhold til 1990, og i 2050 skal Faxe Kommune være 100 pct. klimaneutral. Her spiller en grøn omstilling af infrastrukturen en afgørende rolle. Det kan kun lade sig gøre, hvis det bliver nemt og bekvemt for borgerne at vælge elbilen til. Her er et omfattende netværk med lademuligheder afgørende for at imødekomme det nuværende og fremtidige behov. Både for lokale borgere, og for vores virksomheder, besøgende og turister. Vi er derfor glade for at byde Clevers lynladenetværk velkommen til området,” siger Ole Vive, borgmester i Faxe Kommune.
Hos Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern, Andel, glæder man sig over datterselskabet Clevers massive udbygning af den danske ladeinfrastruktur, der gør det mere attraktivt at tilbagelægge kilometer i elbiler frem for i benzin- og dieselbiler.
”Da vi for 14 år siden etablerede Clever, var det med ønsket om at bidrage aktivt til at skabe et grønnere i morgen. Dengang var der få, der så elbilen som et reelt alternativ til benzin- og dieselbilerne. Det holdt heldigvis ikke stik. Alene sidste år har Danmark fået tusindvis af ladestandere til de mange elbiler, der nu er et hverdagssyn på vores veje. En stor del af de ladestandere er fra Clever, og det er vi begejstrerede over i Andel. For det er vores mission at reducere CO2-udledningen og bremse klimaforandringerne. Vi træder et skridt i den retning nu, her i Faxe Kommune, hvor alle er andelshavere og medejere af Andel, Det gør glæden over at indvie den nye ladestation endnu større,” siger Jesper Lange, bestyrelsesformand i Clever samt stabsdirektør hos Andel.
Kontakter
Jeppe ChristensenPublic Relations Lead
Tlf:+45 31 68 63 17jec@clever.dkBilleder
Om Clever og Andel
Clever er Danmarks største ladeoperatør med flere end 33.000 ladepunkter fordelt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet og langs motorvejene, heriblandt de 18 lynladepunkter ved Stop37 i Rønnede. Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Andel er et andelsselskab ejet af 400.000 andelshavere og en ledende energi- og fibernetkoncern. Koncernen har 2,8 millioner kundeforhold og yder via datterselskaberne Clever, Andel Energi, Energi Danmark, Fibia og netselskaberne Cerius og Radius markedets bedste energiløsninger og den skarpeste kunderådgivning. Andel beskæftiger ca. 2.300 kolleger og har hovedsæde i Svinninge samt primære lokationer i Ballerup, Haslev og Virum. I 2022 var koncernens omsætning på 369,1 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Historisk aftale trådt i kraft: Nu kan Clever-kunder lade på EWIIs 2.000 ladepunkter22.4.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever-kunder har nu mulighed for at lade elbilen ved EWIIs knap 2.000 ladepunkter rundt om i landet - uden merpris.
Clevers største: Nu er giga-lynladestation i Aabenraa åben19.4.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag åbnede Clever sin hidtil største lynladestation, hvor hele 30 elbiler har mulighed for at lynlade samtidigt. Stationen er beliggende på Egevej 8 ved motorvej E45 (Rødekro/Brunde), hvor der frem mod september også vil blive introduceret et helt nyt oplevelseskoncept.
Clever opfører stor ladestation ved Næstved Storcenter16.4.2024 10:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart bliver det endnu nemmere at lade elbilen på Sydsjælland. Inden årets udgang åbner Clever en stor ladestation ved Næstved Storcenter, hvor 28 biler har mulighed for at lade samtidigt.
Nu er Falsters største lynladestation åbnet9.4.2024 15:30:39 CEST | Pressemeddelelse
Clever har i dag åbnet Falsters største lynladestation i Nørre Alslev. Stationen ligger på Baltivej 3 ved motorvejsafkørsel 43, hvor 18 biler har mulighed for at lade lynhurtigt samtidigt.
FDM og Clever lancerer stort samarbejde14.3.2024 06:14:09 CET | Pressemeddelelse
Bekymringer om livet med elbil og ladestik kortslutter mange danskeres elbildrøm. Med et helt nyt medlemskab til nuværende og kommende elbilister kombinerer FDM sin rådgivning med opladning på hele Clevers ladenetværk – både ude og hjemme. Målet er, at det skal give flere danskere tryghed i livet med elbil.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum