Hedensted Kommune

Rygproblemer gør Hedensted-borgmester lidt mindre aktiv i en periode

4.4.2024 11:17:34 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse

Del

Hedensteds borgmester Ole Vind har gennem en periode døjet med rygproblemer, som nu kalder på mere tilbundsgående undersøgelser og behandling.

Borgmesteren vil dog stadig kunne varetage langt de fleste af sine arbejdsopgaver og pligter, men ser sig i en forhåbentlig kortere periode nødsaget til at skrue ned for sine især udadvendte aktiviteter.

Det betyder, at man rundt omkring i kommunen ikke vil se helt så meget til borgmesteren som hidtil, når det gælder f. eks. møder og repræsentative opgaver som indvielser og receptioner.

”Som borgmester føler jeg et stort ansvar for at kunne varetage mine opgaver og fortsat levere en stor arbejdsindsats. Men jeg er også nødt til at lytte til kroppens signaler, og de siger mig, at jeg nu er nødt til at fokusere på, at rygproblemerne ikke forværres. Det kræver lidt flere pauser og tid til undersøgelser og behandling. Jeg håber, at jeg forhåbentlig inden for en kort tidshorisont kan blive smerterne kvit og være oppe i fulde omdrejninger igen,” siger Ole Vind.

Der vil løbende blive taget stilling til, om borgmesteren i visse tilfælde vil kunne afløses af en anden repræsentant for kommunen. 

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

For andet år i træk: Korning vinder Lokaldysten i Hedensted Kommune2.10.2026 08:37:21 CEST | Pressemeddelelse

Selvom regnen silede ned over Korning den 11. september, stillede lokalområdet talstærkt op til Lokaldysten. Næsten hver tredje Korning-borger mødte op. Ca. 200 børn, voksne og seniorer trodsede nemlig vejret og gik, løb og cyklede med masser af kampgejst, mens balloner, musik og fælles aftensmad satte rammen om nogle våde, men aktive timer. Sejren blev fejret i går på Korning Skole med kage, hyggeligt samvær og fællessang. Og så blev præmien på 5.000 kr. overrakt af formand for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget, Bent Sørensen.

Toårigt budgetforlig sikrer vækst og velfærd i Hedensted Kommune18.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har torsdag aften indgået budgetforlig for 2027 og 2028. Opgaven var på forhånd vanskelig med udsigt til betydelige besparelser i 2027. Ved at gøre budgettet toårigt og satse på, at Hedensted Kommune kan fortsætte væksten, friholdes den borgernære velfærd for besparelser. Samtidig iværksættes nye vækstinitiativer, mens der skal laves en samlet plan for at håndtere de kraftigt stigende udgifter på især det specialiserede socialområde.

Bedste erhvervsvenlighed i Østjylland: Hedensted Kommune nærmer sig den absolutte top2.9.2026 06:45:05 CEST | Pressemeddelelse

Hedensted Kommune forbedrer sin placering i lokal erhvervsvenlighed – og er nu landets sjette mest erhvervsvenlige kommuner ifølge DI’s nye måling. Hedensted Kommune scorer især højt på evnen til at tiltrække arbejdskraft, generel erhvervsvenlighed og kommunal administration. På infrastruktur scorer Hedensted Kommunen gennemsnitligt, men her er bedring på vej med udvidelsen af E45 og andre strategiske projekter.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye