Finansieringsaftale om brintinfrastruktur vigtig, men skæv risikodeling er bekymrende
Det er godt, at Danmark med dagens aftale om finansieringsrammen nu endelig tager næste skridt mod etableringen af en brintinfrastruktur. Det er et helt centralt skridt for den videre grønne omstilling. Men samtidig bekymrer det Brintbranchen, at aftalens præmisser risikerer at gøre etablering af infrastrukturen svær.
”Det er positivt, at der er bred politisk opbakning til dagens aftale om brintinfrastruktur. For brintinfrastruktur er en afgørende forudsætning for Danmarks rolle som VE-stormagt og som storproducent af grønne brændstoffer. Så det er vigtigt dag for den grænne omstilling. Men aftalen er desværre meget stram, og den fastsætter, at staten kun er villig til at tage en begrænset del af ansvaret for finansieringen. Set i lyset af de politisk fastsatte ambitioner og potentialet på PtX området, havde det været naturligt med en større statslig investeringsvilje, også set i sammenligning med f.eks. CCS, og med hvordan man i andre lande, som f.eks. Nederlandene, direkte investerer i brintinfrastruktur fra statens side. Det kan gøre den videre proces frem mod den brintinfrastruktur, alle er enige om, Danmark har brug for, svær,” siger direktør i Brintbranchen, Tejs Laustsen Jensen.
Betingelserne kan begrænse både brint og vind
Brintbranchen understreger, at den danske brintindustri naturligvis skal og vil påtage sig et ansvar for den kommende infrastruktur, men at risikodelingen mellem branchen og staten er skæv.
”Det er vigtigt at understrege, at den danske brintinfrastruktur betales af brugerne selv. Derfor er det også ærgerligt, at risikodelingen mellem branchen og staten er endt som den er. F.eks kan kapacitetskravet, hvor brintproducenter på forhånd skal give et brugertilsagn på 1,4GW blive en hæmsko for udviklingen. Det kan have en negativ indflydelse på ikke bare brintproduktion, men også potentielt havvindsudbygningen,” siger Tejs Laustsen Jensen, og uddyber:
”Det handler ikke om, at industrien ikke kan levere 1,4GW, men et brugertilsagn på det niveau risikerer at skabe en gensidig lock-in effekt mellem brint og især havvind. Der er et klart gensidigt afhængighedsforhold mellem brint- og VE-udbygningen, og kapacitetskravet kan betyde, at risikoen for det enkelte projekt bliver for høj," siger Tejs Laustsen Jensen.
Behov for regional infrastruktur
Brintbranchen påpeger også, at aftalen alene omhandler finansieringen af det overordnede brintnet, den såkaldte backbone med forbindelse til Tyskland, og ikke en regional dansk infrastruktur.
“Vi har også behov for regional infrastruktur, bl.a. i Nord- og Vestjylland, både af hensyn til klima og lokal erhvervsudvikling. Det er afgørende, at vi kommer videre med også denne del hurtigt,” siger Tejs Laustsen Jensen.
Den kommende tid bliver afgørende for, hvor stærkt et kraftcenter Danmark kan blive på brint og PtX:
”Nu må vi hurtigst muligt søge en afklaring af udeståenderne på den regionale infrastruktur, og samtidig i et tæt samarbejde mellem branchen og Energinet skabe det bedst mulige rum for at processen med backbone kan bevæge sig fremad under de vilkår, aftalen stiller op,” slutter Tejs Laustsen Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Tejs Laustsen JensenDirektør/CEOBrintbranchen
Tlf:26 23 94 43tlj@brintbranchen.dkMette Kirstine SchmidtPolitisk chefBrintbranchen
Tlf:31514977mks@brintbranchen.dkBrintbranchen
Brintbranchen er hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark, og varetager interesserne af over 30 medlemmer, som alle arbejder med brint, Power-to-X, brændselsceller, metanol, elektrolyse, electrofuels og andre brintløsninger.
Brintbranchen ser brint som nøglen til at gøre Danmark og verden uafhængig af fossilt brændstof. Vi er aktive i alle led af værdikæden – fra forskning og udvikling til industriprojekter i storskala.
Brintbranchen skaber de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af branchens teknologier og produkter, og arbejder for, at Danmark udmønter sit potentiale til at blive et foregangsland på brint og Power-to-X-teknologi til gavn for klima, beskæftigelse og eksport.
Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen
Efter havvindsfiasko: Nu skal staten garantere brintinfrastruktur5.12.2024 17:09:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarkshistoriens største havvindsudbud skulle have cementeret både Danmarks ambitioner og indfrielsen af 70%-målsætningen, men er i stedet endt i fiasko uden bud. Det bør give anledning til alvorlig eftertanke hos politikerne, mener Brintbranchen, som opfordrer til, at staten nu skal garantere tilblivelsen af en dansk brintinfrastruktur. Samtidig advarer brancheorganisationen mod at gribe til statsstøtte til havvind som løsning på problemerne.
Ny EU-Kommission trækker i arbejdstøjet – klima- og energitiltag må ikke nedprioriteres2.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag har den nye EU-Kommission under Ursula von der Leyen første arbejdsdag. Det er uhyre vigtigt, at Kommissionen ikke tøver i sin ambition om at skabe et stærk, grøn og uafhængig Europa, og sætter handling bag ordene, mener Brintbranchen.
Brintbranchen: Grønne brændstoffer kan være med til at opfylde et ambitiøst 2035-mål29.11.2024 12:05:32 CET | Pressemeddelelse
I sin rapport ”Danmarks klimamål i 2035” konstaterer Klimarådet, at vejen til et ambitiøst klimamål på 90 procent reduktion af drivhusgasudledning i 2035 kan begrænse mulighederne for at producere grønne, brintbaserede brændstoffer. Det behøver ikke at være tilfældet, mener Brintbranchen – men det kræver, at vi tager ansvar for vores grænseoverskridende udledninger.
Hydrogen Denmark and NL Hydrogen enter cooperation12.11.2024 15:27:21 CET | Pressemeddelelse
NL Hydrogen and Hydrogen Denmark have signed a Memorandum of Understanding. The aim of the cooperation is to tighten the bonds between the organisation and thereby increase hydrogen collaboration between the Danish and Dutch hydrogen sectors.
Hydrogen Denmark welcomes Hy2410.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hydrogen Denmark is proud to announce the clean hydrogen investment fund manager Hy24 as our most recent member. Hy24 is the world’s largest investment fund manager exclusively dedicated to driving forward the hydrogen industry and scaling up the global hydrogen economy.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum