Årets pandaparring i ZOO: Her er ”den hemmelige” strategi
4.4.2024 07:28:35 CEST | Zoologisk Have i København | Pressemeddelelse
Dyrepasserteamet i ZOO sætter deres forhåbninger til ny strategi for pandaparring

April måned er den vigtigste på året for pandaernes dyrepasserteam i ZOO. Det er nemlig på det tidspunkt, at hunpandaen Mao Sun går i brunst i en kort periode på 1-2 dage. Få dage, der kan gøre en årelang drøm til virkelighed om – at der i ZOO vil blive født pandaunger.
Efter nu fire år med fejlslagne forsøg, har man i år valgt en helt ny strategi.
-Vi har haft nogle forskellige tilgange til parringssæsonenerne gennem tiden, i håbet om at få det til at lykkes. Men vi har kunnet observere, at de to bjørne ikke helt har kunne læse hinandens signaler og adfærd, og de har derfor haft svært ved at finde et fælles fodfæste. Vi har set lidt af den samme adfærd hvert år, hvor han virker interesseret den ene dag, og hun den næste. Men altså ikke samtidig. Så nu ryster vi posen og prøver noget helt nyt. Vi lukker bjørnene sammen inde i den ene stald, hvor vi også har de rette introduktionslåger til formålet, fortæller dyrepasser Nadja Søndergaard.
Rent praktisk vil det komme til at foregå sådan, at Xing vil blive lukket ind til Mao Sun i stalden, når dyrepasserne kan se, at brunstperioden er i gang. Det er kun det faste personale, der vil have adgang, så de to pandaer kun skal forholde sig til hinanden, og det de kender.
-Det er en helt ny situation for bjørnene, og da introduktionerne kommer til at foregå indendørs i nye rammer, er det vigtigt at de er trygge og rolige. Det er selvfølgeligt ærgerligt, at vores gæster ikke kan følge processen, som de har kunnet de andre år, hvor det er foregået udenfor i anlæggene, lyder det fra Nadja Søndergaard, der har passet de to pandaer Xing Er og Mao Sun, siden de ankom til ZOO i 2019.
MANGE FORBEREDELSER
Ligesom de andre år er der en masse forberedelser, der skal til, før selve brunstperioden går i gang. I naturen vil flere han-pandaer mødes og konkurrere om hunnen, og det prøver man på bedst mulig måde at efterligne ved at sprede urin fra andre han-pandaer ud i anlæggene.
-Vi bytter også anlæg mellem bjørnene, så Xing Er kan følge med i Mao Suns udvikling. Derudover vil vi for første gang prøve at afspille lyde fra parringer for Xing Er i dagene op til brunsten, siger Nadja Søndergaard og fortsætter:
-Vi ved selvfølgelig ikke, om det har en effekt, men det er forsøget værd. Det kan være at Xing løber skrigende bort, fordi han ikke kan koble lydene med noget, han kender og har oplevet før. Men tænk hvis han kan. Det ville måske hjælpe med at “sætte stemningen”, hvem ved, lyder det fra den erfarne og dedikerede dyrepasser.
I hele perioden vil dyrepasserne holde tæt øje med pandaernes adfærd, og så snart Mao Sun viser tegn på brunst, vil de to pandaer blive lukket sammen i stalden i kortere perioder, hvor der forhåbentlig vil ske en parring.
-Vi har trods alt set fremskridt over de seneste år i takt med at dyrene er blevet ældre. Så nu giver vi det et skud med en denne strategi, som fungeret flere steder rundt omkring i verden. Vi krydser således fingre for, at 2024 bliver året, hvor vi endelig kan poppe champagnen og skåle for, at bjørnene fik knækket koden til det store parringsmysterie.
Fakta:
Pandaer lever som solitære dyr hele 361 dage om året. Kun afbrudt af den korte periode på få dage, hvor hunnen er i brunst. Da de netop ikke kender hinanden, kan der opstå voldsomme slåskampe inden parringen, hvor de angriber hinanden og bider og slår.
Heldigvis er pandaerne godt polstret med kraftig pels, så de ikke kommer alvorligt til skade.
Pandaerne kom til Danmark i 2019 fra Kina og er udlånt til Danmark i 15 år.
Pandaerne tilhører stadig Kina, ligesom eventuelle unger gør det.
Brunstperioden rykker sig lidt år efter år, og vil formentlig gå i gang indenfor en uges tid.
Kontakter
Camilla Cornelius SørensenPresse- og kommunikationschefZOO
Tlf:+4530167373cams@zoo.dkBilleder

ZOO er sat i verden for at fremme naturbevarelse. Det gør vi gennem inspiration og opdagelser for vores gæster i Zoologisk Have København. Vi bidrager aktivt i det internationale arbejde med at bevare dyrearter og naturområder. Vi øger interessen og forståelsen af naturen og dens mangfoldighed og bidrager med vigtig forskning. Alt, hvad vi gør, er natuligvis baseret på et videnskabeligt grundlag.
Følg pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Ny girafkalv født den 13.03 kl. 13.03 i Zoologisk Have København13.3.2026 15:22:25 CET | Pressemeddelelse
NY GIRAFKALV FØDT D. 13.03 KLOKKEN 13.03 // 13031303 En lille ny girafunge er født i Zoologisk Have København. Den kom til verden fredag eftermiddag, hvor både gæster og personale fik sig en stor oplevelse. Mor og unge har det godt.
Nye billeder og video af hanelefantunge Zoologisk Have København12.3.2026 11:54:46 CET | Pressemeddelelse
Nye billeder og video af hanelefantunge. Højere opløsning og flere vinkler.
Ny hanelefantunge født i Zoologisk Have København til stor glæde12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sjælden fødsel – førstegangsmor Mun klarer det flot Natten til onsdag kl. 03.54 fødte elefanten Mun en hanelefantunge i Elefanthuset i Zoologisk Have København. Aisatiske elefantfødsler i zoologiske haver er relativt sjældne. På verdensplan blev der sidste år registreret omkring 14.
Zoologisk Have København indvier Europas længste leopardsti11.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra onsdag den 18. marts kl. 10:30 kan gæsterne i Zoologisk Have København opleve leoparderne udforske den 160 meter lange vandresti, der længe har været en anlægsdrøm for Haven.
ZOO bag ny forskning: Gamle zoodyr står i vejen for truede arters langsigtede overlevelse21.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt internationalt studie med deltagelse fra Zoologisk Have i København dokumenterer, at mange pattedyrbestande i europæiske og nordamerikanske zoos er på vej mod demografisk kollaps, hvis dyr ikke får lov til at yngle, og overskydende dyr ikke i et vist omfang aflives som led i en planlagt forvaltning. Kun på den måde kan de zoologiske haver for alvor bidrage til bevarelse af truede arter, men berøringsangst for aflivning er udbredt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum