Midtjyderne samler ind til mennesker ramt af kræft
Søndag går frivillige i hele Region Midtjylland dør til dør for at samle ind til Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling. Er du ikke hjemme, kan du støtte via sms, MobilePay, bankoverførsel eller digitale indsamlinger.
Udstyret med hvide bøtter og røde superheltekapper går tusindvis af små og store indsamlere søndag på gaden for at samle ind til kræftsagen.
Så hvis det pludselig ringer på døren midt i formiddagskaffen, kan det være en indsamler, der beder om din hjælp til at støtte de mere end 385.000 mennesker i Danmark, som lever med eller efter kræft - og fremtidens kræftpatienter gennem forskning.
Sidste år samlede 3.948 frivillige indsamlere 6.416.243 kroner ind i Region Midtjylland, der dermed er den region i landet, hvor indsamlerne fik næstmest i bøtterne ved Landsindsamlingen 2023.
Lokalsamfundet står sammen
En af dem, der glæder sig til at deltage i årets Landsindsamling, er formand i Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen.
- Hvert eneste år ser jeg frem til at gå fra dør til dør og mærke, hvordan lokalsamfundet står sammen om at gøre en forskel for kræftramte og deres pårørende. Det er vi meget taknemmelige over, siger hun og sender en dybfølt tak til de tusindvis frivillige indsamlere og alle, der støtter kampen mod kræft med en donation.
- Jeg håber, at rigtig mange er hjemme og tager lige så godt imod os, som de plejer, når vi kommer forbi, siger hun og understreger, at der heldigvis er god mulighed for at støtte, selvom man ikke er hjemme.
Støt som du vil
Du kan blandt andet støtte med et valgfrit beløb via MobilePay til 45 65 00, betalingskort på indsamling.dk eller via den husstandsfolder, der bliver efterladt i din postkasse på søndag, hvis du ikke er hjemme.
Du kan også støtte via sms ved at sende sms KB50, KB150 eller KB200 til 1422, så støtter du med henholdsvis 50 kr., 150 kr., eller 200 kr.
Endelig er det igen i år muligt at oprette en digital indsamling enten via Facebook eller via indsamling.dk. Og du kan stadigvæk nå at melde dig som indsamler på www.indsamling.dk eller tlf. 35 25 75 04.
Din støtte nytter
Sidste år var mere end 15.000 frivillige indsamlere med til at samle over 35 mio. kr. ind ved Landsindsamlingen. I gennemsnit indsamles der 1.600 kr. pr. bøtte.
De penge, der kommer ind ved Landsindsamlingen, går til forskning, forebyggelse og Kræftens Bekæmpelses arbejde med at yde gratis rådgivning og støtte til patienter og pårørende.
For hver 100 kr. af indsamlingens overskud går 63 kr. til forskning i kræft, 22 kr. til patientstøtte, 11 kr. til forebyggelse af kræft og 4 kr. til administration.
Kun 3 procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige. Foreningen er derfor afhængig af dig og andre, som støtter sagen og derved er med til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft får et godt liv med eller efter kræft.
Læs mere om, hvordan Kræftens Bekæmpelse bruger de indsamlede midler fra Landsindsamlingen:
Landsindsamling 2024: Det går din støtte til
Sådan ser du dine lokale tal
Du finder de lokale og regionale indsamlingsresultater fra sidste års Landsindsamling på www.indsamling.dk/resultater
Kontakter
Frej BrammingPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:42236822frejb@cancer.dkBilleder
Om Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Syv projekter får millionstøtte til nytænkende forebyggelse10.12.2024 10:29:51 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse har netop uddelt midler fra den første pulje i Prevention Lab. Læs om de syv projekter, der alle vil knække koden til forebyggelse af kræft.
Næsten hver tiende er under 14 år ved første solarietur3.12.2024 09:08:11 CET | Pressemeddelelse
Størstedelen af solariebrugere er under 18 år første gang, de går i solarium. Alarmerende, mener Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse roser ny reform: Vil gøre det bedre at være patient i Danmark15.11.2024 11:40:57 CET | Pressemeddelelse
Patienter får lettere adgang til en praktiserende læge, og dermed kan flere kræfttilfælde opdages tidligere, siger adm. direktør Jesper Fisker.
Ny forskning er beroligende nyt for kvinder i fertilitetsbehandling14.11.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brugen af de fleste fertilitetshormoner øger ikke risikoen for æggestokkræft.
Nordiske kræftforeninger: Fem politiske tiltag kan forebygge overvægt blandt børn og unge13.11.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Strammere lovgivning og 5 politiske anbefalinger skal forebygge overvægt blandt børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum