Apollo Rejser

Rasmus Henning vinder Challenge Fuerteventura på Playitas

Del

Triatleten Rasmus Henning, som med sin familie er fastboende på sports- og familieresortet, Playitas, vandt i weekenden for anden gang Half Challenge Fuerteventura – og således på hjemmebane.

Rasmus Henning har det seneste halvandet år valgt at bo fast på Playitas på Fuerteventura. Her har han optimale træningsbetingelser hele året rundt, ikke mindst i kraft af klimaet, og med døgnadgang til alle former for sportsfaciliteter. Hans familie med hustru og to piger bor også med ham på Playitas.

 I weekenden vandt Rasmus Henning Half Challenge Fuerteventura, som for anden gang blev gennemført med Playitas som base - dette i tiden 3:57:16 - og med deltagelse af triatleter fra hele verden. Det var også anden gang, Rasmus Henning vandt det store løb, for det gjorde han også i 2011, da Playitas første gang var vært. Rasmus Henning gennemførte knap 4 minutter hurtigere end nummer to, Daniel Halksworth, og 4:25 foran nummer tre, Victor Morales. Konkurrencen var på 1,9 km havsvømning, 90 km cykling og 21,1 km løb.

"Det er dejligt at vinde på hjemmebane, og jeg følte, at det var en kontrolleret præstation fra min side. Det var en rar følelse at kunne køre sejren hjem uden at køre i bund i kroppens ressourcer, for så er jeg også hurtigere klar til at træne igen frem mod den vigtige Ironman i Texas om 5 uger. Min familie og jeg bor fortsat på Playitas, da det giver mig optimale træningsbetingelser hele året rundt. Min familie trives også godt her" fortæller Rasmus Henning.

”Apollo og Playitas ønsker Rasmus Henning hjerteligt tillykke med resultatet. Vi er naturligvis glade for, at Rasmus Henning for anden gang i træk vinder Half Challenge Fuerteventura, og at hans dagligdag på Playitas i følge ham selv betyder meget for, at han kan præstere optimalt, når det gælder. Vores øvrige gæster på Playitas havde også en fantastisk dag, hvor løbet naturligt nok prægede stemningen, og at en dansker vandt, gjorde bestemt ikke noget”, fortæller Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo.

Emma-Kate Lidbury vandt hos kvinderne i tiden 4:32:41. Hun bliver ligesom Rasmus Henning trænet af Matt Dixon.

Top-3, Half Challenge Fuerteventura 2012 (1,9 km havsvømning/90 km cykling/21,1 km løb):

1) Rasmus Henning, Danmark, 3:57:16

2) Daniel Halksworth, Storbritannien, +3:54

3) Victor Morales, Spanien +4:25

 

Sportsfaciliteter på Playitas, Fuerteventura:

  •  Stort fitness-center (Nautilus-maskiner) indendørs
  • Cross-fit elementer i fitness-centret
  • Stor udendørsfitnesspark (Norwell)
  • Olympisk swimming-pool (50 meter pool)
  • Tennisbaner
  • Cykel-center (mountain bikes og racercykler fra Giant)
  • Golfbane med 18 huller (og golfundervisning med PGA pro)
  • Indendørshal (til håndbold, badminton, etc.)
  • Dykning / dykkerskole
  • Windsurfing
  • Katamaran-sejlads
  • Havkajak
  • Spinning
  • Aerobic
  • Pilates
  • Yoga
  • Five-a-side fodbold
  • Beachvolley
  • Basketball
  • Vand-aerobics
  • Vandpolo
  • Boccia
  • Bordtennis udendørs
  • Stavgang (også i bjergene)
  • Gode løbe- og cykelruter med kort til
  • Minigolf
  • Vandrutsjebane på 125 m.
  • Legeplads
  • Inliners
  • Spa

 

  

Nøgleord

Kontakter

Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk

Om Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye