Christiansborg Slot åbner nyskabende digital udstilling i ikonisk bygning
Denne sommer kan man opleve ny digital kunst i det ikoniske Christian 4.s Bryghus, i Ruinerne stilles der skarpt på heksehenrettelser, og så kan man opleve tronskiftet indefra.
Besøgsstedet Christiansborg Slot åbner denne sommer dørene til Christian 4s Bryghus, der ligger ud mod Københavns Havn. Her vil man som noget nyt invitere danske og udenlandske gæster ind til nyskabende, kunstneriske oplevelser skabt af moderne kunstnere.
”Siden etableringen af Det Kgl. Kunstkammer i 1650 har kunst og videnskab spillet en hovedrolle i opdagelsen af verden og fortællingen om Kongeriget Danmark. Derfor fører vi nu traditionen fra Det Kgl. Kunstkammer videre ind i vores egen tid og inviterer væsentlige kunstnere til at skabe nytænkende oplevelser i krydsfeltet mellem kunst, teknologi og videnskab,” siger Mads Damsbo, slotschef på Christiansborg Slot.
I Bryghuset findes i dag en række historiske skulpturer, der opbevares for eftertiden. De vil indgå i en ny og moderne fortolkning af Christian 4.s Bryghus.
”Majken Overgaard er kurator og ekspert i digital kunst. Hun har valgt kunstnerkollektivet Wang og Söderström til at skabe en digital installation i dialog med Bryghusets samling af klassiske skulpturer. Udstillingen bliver et enestående møde mellem Bryghusets kongelige kulturarv og fremtidens toneangivende digitale kunst,” siger Mads Damsbo.
Udstillingen åbner slut juni og kan opleves til slutningen af september.
Dømt for hekseri
Senere på efteråret åbner udstillingen ”Magt og magi – Dømt for hekseri” i Ruinerne under Christiansborg Slot med scenografi af Ditte Walter Tygesen.
”Magt og magi fortæller den gådefulde historie om tre kvinder, der i løbet af 1600-årenes første halvdel blev dømt for hekseri under Christian 4. og siden henrettet,” forklarer Mads Damsbo og tilføjer:
”I Ruinerne under Christiansborg Slot findes resterne af virkelighedens Københavns Slot. Og med indlån af originale genstande fra 1600-årene, kommer publikum helt tæt på de hekseprocesser, der med vore dages øjne er helt forfærdelige, men som med datidens øjne virkede nødvendige for at tøjle den farlige magi.”
Det historiske tronskifte
Sommeren over markerer Christiansborg Slot naturligvis også det historiske øjeblik, da Kong Frederik X den 14. januar blev udråbt som Danmarks nye konge.
”Christiansborg Slot har i 800 år været Danmarks rigscentrum. Her bliver historien skrevet i nutid, og slottet byder på talløse danmarkshistoriske hovedpersoner og begivenheder. Tronskiftet har på næsten magisk vis aktiveret både fortid og fremtid, og er en enestående lejlighed til at formidle, hvordan historien sker hver dag på slottet,” siger Mads Damsbo.
På slottet kan man blandt andet opleve Tronsalen, hvorfra kongen sammen med statsministeren og sin familie trådte ud på balkonen og blev fejret af de tusindvis af fremmødte danskere.
Faktaboks: Om Christiansborg Slot
- Formidlingen af Christiansborg Slot varetages af Nationalmuseet.
- Christiansborg Slot var i 2023 Nationalmuseets mest besøgte sted med 650.000 gæster.
- Christiansborg Slot har i alt fem besøgssteder; De Kongelige Repræsentationslokaler, De Kongelige Stalde, Det Kongelige Festkøkken, Ruinerne under Christiansborg Slot samt Christian 4.s Bryghus.
Kontakter
Miriam HindsgaulKommunikationskonsulentChristiansborg Slot
Tlf:20117271mhi@natmus.dkBilleder
Om Christiansborg Slot
I 800 år har Slotsholmen været centrum for magten i Danmark. Det nuværende Christiansborg Slot har stået siden 1928, men fra denne plads har konger og dronninger regeret i århundreder.
Christiansborg Slot huser De Kongelige Repræsentationslokaler med Riddersalen og Dronningens Gobeliner, De Kongelige Stalde, Det Kongelige Festkøkken, Christiansborg Slotskirke og ruinerne under slottet
Følg pressemeddelelser fra Christiansborg Slot
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Christiansborg Slot
En ny heksetid på Slotsholmen9.10.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Christiansborg Slot, Nationalmuseet og Christian 4.s Bryghus bliver forhekset over en weekend fra 9. til 10. november 2024.
Ny udstilling stiller skarpt på tre af Danmarks mest berømte hekseprocesser19.8.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre kvindeskæbner fra et af danmarkshistoriens mørkeste kapitler levendegøres, når en ny udstilling i Ruinerne under Christiansborg Slot udfolder historien, som Christian 4. personligt involverede sig i.
Presseinvitation: Fernisering for "Techno Mythologies" på Christiansborg Slot18.6.2024 11:03:44 CEST | Pressemeddelelse
Den 27. juni holder vi fernisering af en ny udstilling af den svenske kunstnerduo Wang & Söderström, der med kunstneriske, digitale værker peger på teknologiens indflydelse på samtidens kultur. Det er første gang, en større digital samtidskunstudstilling åbner i Christian 4.s Bryghus.
New exhibition: Reimagining our relationship with technology6.6.2024 06:44:32 CEST | Press release
The artist duo Wang & Söderström is opening the exhibition "Techno Mythologies" at the historic Christian IV's Brewery, part of the Christiansborg Palace in Copenhagen, Denmark. The exhibition is curated by Majken Overgaard.
Åbner i historisk bygning: Ny udstilling udforsker techgiganternes magt15.5.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart åbner en ny udstilling af den svenske kunstnerduo Wang & Söderström, der med kunstneriske, digitale værker peger på teknologiens indflydelse på samtidens kultur. Det er første gang, en større digital samtidskunstudstilling åbner i Christian 4.s Bryghus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum