Trip Advisor øger hotelvalg
4.7.2011 13:31:35 CEST | Apollo Rejser | Pressemeddelelse
I et år har Trip Advisor været en fast bestanddel på Apollos website, og tusindvis af danskere har klikket videre dertil for at checke andres syn på et bestemt hotel. De hoteller, der evalueres bedst, har tilmed vist sig at øge i salg.
”Trip Advisor er et godt og pålideligt spejl af virkeligheden og den måde, mennesker bedømmer de mange forskellige hoteller i verden og deres faciliteter og service på. Rejsende stoler mere end nogensinde på hinanden og på brugergenereret indhold, og Trip Advisor har på nuværende tidspunkt mere end 45 millioner anmeldelser af destinationer og hoteller. Hovedparten af Apollos 1600 hoteller kan checkes via Trip Advisor, og vi kan se, at evalueringen betyder meget for, hvad der efterspørges. De hoteller, der evalueres bedst, sælger også bedst, og efterspørgslen er øget på de bedst evaluerede hoteller, siden vi lancerede samarbejdet med Trip Advisor for et år siden. Samtidig er det et godt redskab for os, fordi vi omvendt også kan afbryde samarbejdet med de hoteller, der evalueres mindre godt - og gør det”, konstaterer Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo.
Hoteller på populære rejsemål
Uanset om danskerne foretrækker verdensomspændende hotelkæder eller hyggelige håndplukkede hoteller, giver Trip Advisor autentiske hotelanmeldelser, som brugerne kan vælge ferie ud fra. Millioner af rejsende deler deres ærlige mening om et hotel, og alle kan deltage med et besyv. Her ligger også længere rejsebeskrivelser, som giver inspiration.
”I højsæsonen booker 80 % af vores kunder deres rejse online, og i lavsæsonen er det mellem 60 og 70 %. Trip Advisor er blot et element mere i at hjælpe til gennemsigtighed, effektivitet og kvalitet, når rejsen skal købes. Herudover benytter danskerne i dag iphone, chat-service og sociale medier, i særdeleshed Facebook, mere end telefonsamtaler og butiksbesøg, når de beslutter sig for, hvor rejsen skal gå hen”, slutter Rikke Koks Andreassen.
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Disse storbyer lokker mest lige nu8.4.2026 10:48:43 CEST | Pressemeddelelse
Klassiske favoritter topper listen – men en ny udfordrer bevæger sig op!
Udenlandsferien er årets højdepunkt for danskerne31.3.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Slår både jul, nytår, weekender og fødselsdage!
Nyhed! Apollo åbner direkte fly fra Aarhus Airport til Kreta30.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang kan midt- og østjyderne rejse med Apollo direkte fra Aarhus Airport. Rejsearrangøren lancerer en ny rute til Kreta - et af danskernes absolutte favoritrejsemål.
Leif Vase Larsen forlader DERTOUR Group18.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter 25 år i DERTOUR Group har Leif Vase Larsen, CEO International, valgt at fratræde sin stilling ved udgangen af april 2026. Fra den 1. maj starter han i en ny rolle uden for koncernen.
Hvem er du på ferie?17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse afslører danskernes feriepersonligheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum