Apollo Rejser

Tre ekstrafly sættes ind i uge 42

Del

Uge 42, også kaldet efterårsferien, er de seneste fem år blevet en af de mest populære ferieuger i danskernes feriekalender. Uge 42 er tilmed den eneste af alle ferieuger på året, hvor hele Danmark holder ferie på samme tidspunkt. Den våde danske sommer, som sidder i danskernes nære hukommelse, stimulerer udlængslen over-norm højt.

”Vi har netop taget beslutning om at indsætte tre ekstrafly i uge 42 til populære rejsemål grundet den enorme efterspørgsel på efterårsferierejser. Siden midt juli har salget af efterårsferierejser ligget 25 % højere end i samme periode sidste år, og uge 42 er i forvejen en meget efterspurgt uge, da alle danskere holder efterårsferie på samme tidspunkt. Herudover har danskerne lagt sig på et meget højt rejseniveau med udenlandsrejser flere gange årligt, og det inkluderer efterårsferien mere end nogensinde. De danskere, der har holdt sommerferie i et dansk sommerhus med regn i tre uger er herudover desperate efter sol og varme, inden vi går i kollektivt vinterhi”, siger Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo.

De tre ekstrafly gælder de tre rejsemål Rhodos, Fuerteventura og Kreta, som tæller blandt de allermest populære destinationer i den periode. Der rejses fra Kastrup. Kreta og Rhodos ligger geografisk så sydligt i det græske øhav, at varmegraderne er høje i uge 42. Fuerteventura huser sports- og familieresortet, Playitas, som trækker rekordmange danskere til. Egypten er også begyndt at vise rigtigt gode takter igen.

”80 % af rejserne i uge 42 bookes online om aftenen, hvor familierne er samlet efter job, skole og institutionsstart. Men der er også mange henvendelser i løbet af dagen på telefonerne. Det er ikke udelukket, at vi indsætter endnu flere ekstrafly, hvis tendensen fortsætter”, slutter Rikke Koks Andreassen.

Apollo sender cirka 15.000 danskere på efterårsferie hvert år.

 

Top-seks på rejsemål i uge 42

 

  1. Fuerteventura
  2. Kreta
  3. Gran Canaria
  4. Alanya
  5. Sharm el Sheikh
  6. Hurghada

 

For mere information:

Kommunikationschef Rikke Koks Andreassen: 35201005 / 22201340

  

 

 

Nøgleord

Kontakter

Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk

Om Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye