Apollo Rejser

Flere hotelstjerner, tak

Del

Mere end hver anden, der har booket en sommerrejse, har valgt et hotel med fire stjerner. 65 % har valgt enten 4-, 5- eller 6-stjernet hotel på sommeren

Finanskriseårene satte sine spor på danskernes valg af antal hotelstjerner, da sommerferiehotellet på det tidspunkt skulle vælges. Således var hoteller med tre stjerner i høj kurs i den periode, hvor privatøkonomien var præget af udfordringer, men nu tør danskerne igen dykke lidt dybere i pengepungen – i hvert fald hvis man ser på, hvilken kategori af hotel, der er i vælten for sommerrejserne, som i stort tal bookes i disse uger.

Aktuelle tal for sommeren viser nemlig, at lidt over halvdelen af alle sommerbookinger har valgt de lidt dyrere firestjernede hoteller, og tages de fem- og seksstjernede hoteller med, ligger tallet på 65 % af alle sommerrejser. For et år siden valgte 40 % af alle sommerbookinger fire eller flere stjerner.

”De hårde finanskriseår viste en fremgang for hoteller med tre stjerner og samtidig et fald for hoteller med fire eller flere stjerner. Danskerne ville ud at rejse men var mere tilbageholdende, hvad gjaldt luksus og dyre, individuelle valg. Udsigten til fortsat lave renter og skattelettelser i 2013, som økonomerne peger på, kunne være det, der gør, at danskerne igen vejrer morgenluft i økonomien og derfor også øger på valg af hotelkategori”, konstaterer Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo.

De gæster, der hovedsageligt booker de dyrere rejser kommer fra de større byer i Danmark som Århus, Silkeborg og Aalborg samt Storkøbenhavn og Nordsjælland som eksempelvis Hillerød, Fredensborg og Frederikssund.

Hvad gælder rejsemål, er det i særdeleshed Alanya i Tyrkiet, Kreta, Mallorca og Fuerteventura i Spanien, hvor danskerne vælger fire stjerner eller mere.

Apollo tilbyder 100.000 sommerrejser, og der rejses ud af Kastrup, Billund, Odense og Aalborg. Sommersæsonen løber fra april til oktober.

Top 5 over kategori 4 hoteller til sommerferien

  1. Playitas / Fuerteventura
  2. Beach Club Doganay / Alanya
  3. Allsun Hotel Eden Alcudia / Mallorca
  4. Stellina Village / Kreta
  5. Panorama / Alanya

Top 5 over kategori 4 hoteller med All Inclusive til sommerferien

  1. Beach Club Doganay / Alanya
  2. Panorama / Alanya
  3. Kipriotis Panorama Aqualand / Kos
  4. Geraniotis Beach / Kreta
  5. Tiara Beach / Bulgarien

Top 5 over kategori 4 hoteller for par til sommerferien (personer under 18 år er ikke velkomne)

  1. Oceanis Beach & Spa Resort / Kos
  2. Designhotel R2 Bahia Playa / Fuerteventura
  3. Casa & Blanca / Icmeler
  4. Commodore Elite Suites & Spa / Side
  5. Paradisus Princesa del Mar / Cuba

Top 5 over kategori 4 hoteller til sommerferien med spa

  1. Playitas / Fuerteventura
  2. Mythos Beach / Rhodos
  3. Obzor Beach Resort / Bulgarien
  4. Crystal Waterworld / Belek
  5. Goldcity Holiday Resort / Alanya

For mere information:

Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef Apollo Danmark, mob.: +45 22 20 13 40

E-mail: Rikke.Koks.Andreassen@kuoni.dk

Nøgleord

Kontakter

Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk

Om Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye