Danskerne rejser mod solen i år

Mere end halvdelen af de danskere, der planlægger ferie i udlandet, rejser mod solen i år. Det er især vejret, der er vigtigt for os, når sommerferien skal besluttes. Det viser en stor undersøgelse over danskernes ferieplaner for denne sommer, som netop er foretaget over hele landet og i alle aldersgrupper. Sammenlignes tallene med sidste år, er der en stigende interesse for sol- og badeferie.
Mere end halvdelen (61 %) af de respondenter, der planlægger ferie i udlandet til sommer, vil på sol- og badeferie. 32 % planlægger en storbyferie, mens 19 % vil på rundrejse, hvor flere lande og byer ses på samme rejse, og man indkvarteres på flere forskellige hoteller på en længere rute. Aktiv ferie bliver endvidere en mere og mere populær rejseform, og således peger 14 % på, at de ønsker at være aktive på deres udlandsferie.
Når danskerne skal svare på, hvor mange dage de planlægger at tilbringe i udlandet i den kommende sommerferie, tyder meget på, at man ikke har travlt med at komme hjem igen. 79 % af respondenterne er således af sted i mere end 7 dage. Størstedelen af respondenterne rejser mellem 8-14 dage (49 %). Det er især seniorerne (60 +), der denne sommer vælger at rejse i længere tid.
Når undersøgelsen spørger til, på hvilken baggrund man vælger rejsemål i år, svarer 77 %, at det er vejret på destinationen der er afgørende. Pris er mindre vigtigt, for det erklærer 57 % sig enige i.
”Danskerne opsøger solen, når årets sommerferie skal planlægges, og det hænger utvivlsomt sammen med de sidste to års kolde og så godt som ikke eksisterende danske somre. Salgstallene for skolernes sommerferie er markant foran i forhold til sidste års tilsvarende salgsperiode, så det aktuelle salgsbillede stemmer godt overens med det, respondenterne siger i undersøgelsen”, siger Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef i Apollo.
Knap 7 ud af 10 (68 %) foretrækker at bo ved stranden på sommerferien. Det er særligt vigtigt for kvinderne. Og så scorer Region Nordjylland (76 %), Region Sjælland (75 %) og Region Syddanmark (74 %) højere på dette spørgsmål end Region Hovedstaden (65 %) og Region Midtjylland (60 %).
Undersøgelsen er netop foretaget for Apollo af Kompas Kommunikation. Den er gennemført på internettet blandt 1.193 deltagere fra hele landet. Undersøgelsens resultater er efterfølgende blevet vægtet på køn, alder og region i henhold til de af Danmarks Statistik oplyste og gældende demografiske data for at sikre repræsentativitet.
Hvilken ferieform i udlandet vil danskerne denne sommer?
- Sol- og badeferie: 61 %
- Storbyferie: 32 %
- Rundrejse: 19 %
- Anden ferieform: 17 %
- Aktiv ferie (sportsferie, cykelferie, golfferie og lign.): 14 %
- Krydstogt: 4 %
- Wellness/spa ferie: 3 %
- Togrejse: 3 %
- Ved ikke: 2 %
Hvor mange dage planlægger danskerne at tilbringe i udlandet i den kommende sommerferie?
- 1-7 dage: 21 %
- 8-14 dage: 49 %
- 15 – 21 dage: 20 %
- 22 – 28 dage: 4 %
- 29+ dage: 6 %
*Basen er dem, der planlægger ferie i udlandet til sommer
Hvor mange dage planlægger du at tilbringe i udlandet i den kommende sommerferie?
- Mand: 15,4 dage
- Kvinde: 13 dage
- 18-39 år: 13,7 dage
- 40-49 år: 12,2 dage
- 50-59 år: 13,5 dage
- 60+ år: 16 dage
- Region Hovedstaden: 15
- Region Midtjylland: 14,8
- Region Nordjylland: 12,9
- Region Sjælland: 14
- Region Syddanmark: 12,9
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Flere vælger charter i urolige tider22.4.2025 08:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo oplever en stigning på 20 procent i antallet af nye charterrejsende sammenlignet med sidste år. Det er ikke en tilfældighed, lyder det fra rejsearrangøren.
Apollo udvider med flere rejser til charmerende Porto10.4.2025 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo styrker sit fokus på Portugal og tilbyder nu fleksible rejser til Porto – en by, hvor strandliv, kunst, gastronomi, arkitektur og fodbold smelter sammen.
Fem grunde til, at rekordmange vælger Grækenland som årets sommerdestination7.4.2025 08:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo melder om en stigning på hele 20 % i salget af rejser til Grækenland denne sommer. Og det er næppe tilfældigt. At Grækenland føles trygt at rejse til, er ifølge rejsearrangøren blot en af forklaringerne.
95 pct. udsolgt: Apollo melder om fyldte påskeflyvninger31.3.2025 08:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er smæk på påskesalget hos Apollo. Grækenland, De Kanariske Øer, Emiraterne og Egypten står øverst på listen over de mest populære påskedestinationer.
Apollo udvider med endnu flere rejser til Italien24.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra de italienske alper udvider rejsearrangøren nu sit program med lanceringen af Puglia og Amalfikysten og tilbyder dermed i alt ti unikke destinationer i Italien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum