Apollo Rejser

Rundrejser vinder frem

Del

Rundrejser indtager nu tredjepladsen over danskernes favoritrejseformer kun overgået af sol- og badeferie på en førsteplads og storbyferie på en andenplads. Hver femte dansker tager således på rundrejse denne sommer med en stigning på 12 % i forhold til sidste sommersæson.

Sommersæsonen er ved at gå på hæld, og i stedet indtræder vintersæsonen, hvor samme tendens gør sig gældende. De mest populære rundrejselande for vinteren tæller Israel og Jordan, Indien og Thailand. Og så kan danskerne tilsyneladende ikke få nok af Cuba. Sydafrika når lige med på danskernes aktuelle top-fem over rundrejselande.

Det vinder tillige mere og mere indpas at kombinere rundrejsen, hvor rejsen går gennem mange forskellige byer, kulturelle højdepunkter og forskelligartede hoteller, med en decideret sol- og badeferie, som ligger til slut i den 2-3 uger lange rejse.  

 -  Danskerne er blevet immune overfor hændelser i verden, som før i tiden kunne betyde et midlertidigt fald i efterspørgslen. Vi rejser ud, næsten ligegyldigt hvad et land står i af udfordringer, og et godt og illustrativt eksempel er rundrejser i Israel, som også omfatter Jordan. Herudover må nævnes Indien og Nepal, som er den tredjebedst solgte rundrejse, for Indien er udover at være et rasende interessant og smukt land et måske også noget kontroversielt land for nogen, siger Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef i Apollo.

Ser man på fra hvilke landsdele rundrejsegæsterne kommer, er det i særdeleshed i Region Hovedstaden, at man vælger at tage på rundrejse (24 %). Region Midtjylland følger godt med, for 22 % fra regionen foretrækker rundrejseformen. Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark ligger lidt lavere.

Apollo tilbyder rundrejser til store dele af verden, og næsten alle rundrejser kan kombineres med en sol- og badeferie til slut. Rundrejserne varer typisk 2-3 uger og bevæger sig rundt i respektive lande med typisk én til to overnatninger hvert sted. Prismæssigt varierer de fra ca. 10.000 - 25.000,- kr. Rundrejserne ledes altid af danske rejseledere, og gæstegrupperne består udelukkende af danskere.

 -  Når det kommer sig til rundrejser, som indholdsmæssigt er tungere end den almindelige sol- og badeferie, foretrækker danskerne at få guldkornene serveret af dansktalende rejseledere. Her går det ikke at benytte svensk- eller norsktalende personale, for så går der nemt nuancer tabt i præsentationen af et lands kultur og historie, og det kan også synes sværere for gæsterne at tage en snak med rejselederen om politiske forhold eksempelvis, slutter Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef i Apollo.

Top-fem over rundrejselande:

  1. Thailand
  2. Israel & Jordan
  3. Indien & Nepal
  4. Cuba
  5. Sydafrika

Kontakter

Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk

Om Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye