Rekord-uge for fleksible rejser hos Apollo

Salget af storbyrejser i fremgang hos Apollo
London, Rom, Barcelona og New York. Apollo slog i den forgangne uge alle rekorder for salg af fleksible rejser. Omsætningen på salget blev mere end fordoblet sammenlignet med samme periode sidste år, og antallet af storbyrejser, der røg over disken fra de danske kontorer for charterarrangøren, der siden sensommer 2014 har tilbudt muligheden for at købe fleksible pakkerejser til bl.a. alverdens storbyer, steg med 72 pct.
Regn og slud, dansken skal ud. Udsigt til sibirisk kulde, sne og sjap fik i sidste uge mange danskere til tasterne for at bestille en rejse.
Over disken hos Apollo røg der dog ikke kun charterferier til lunere destinationer. Der blev nemlig også solgt rekordmange fleksible rejser i form af storbyferier til bl.a. London, Rom og Barcelona.
I løbet af sidste uge blev der således online bestilt 72 pct. flere fleksible storbyrejser hos Apollo sammenlignet med samme periode sidste år. Omsætningen blev desuden fordoblet på Apollos udbud af fleksible rejser til alle verdens afkroge – heriblandt altså også storbyferier af fleksibel længde.
Generelt hersker travlheden på Apollos kontorer i hhv. København og i Herning. Salget af vinterrejser til uge syv og omegn går nemlig også over al forventning, samtidig er mange begyndt at lægge årets sommerferie i kurven.
”Når Kong Vinter viser tænder på den måde, som den har gjort den seneste tid, skaber det som regel en reaktion. Vi vil have sol og varme eller i det mindste noget at se frem til i form af en forårssviptur eller en sommerferie til sydens sol. Der er da heller ingen grund til at vente med at bestille, hvis man vil være sikker på at få det, man vil have. Det gælder også for den kommende storbyferie for hvilken både hoteludbuddet lige nu er størst og flyrejsen billigst,” fortæller Glenn Bisgaard, kommunikationschef for Apollo.
De destinationer, som flest bestilte fleksible ferier til i sidste uge, var London, Rom, Barcelona og New York.
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk
Vedhæftede filer
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Apollo Rejser lancerer krydstogt fra De Kanariske Øer22.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo lancerer nu pakkerejser med direkte fly til Tenerife og krydstogter med MSC Musica fra København og Billund.
Apollo Sports åbner nyt hotel på det græske fastland26.6.2025 08:54:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejsearrangøren udvider sit fokus med endnu et dedikeret sportshotel, som bliver det fjortende af sin slags. Denne gang i Paleros-bugten på Grækenlands vestkyst.
Apollo lancerer rejser til Zanzibar24.6.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Palmer, kultur og krydderiplantager. Denne vinter kan rejsen gå til eventyrlige Zanzibar med Apollo.
Flere vælger charter i urolige tider22.4.2025 08:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo oplever en stigning på 20 procent i antallet af nye charterrejsende sammenlignet med sidste år. Det er ikke en tilfældighed, lyder det fra rejsearrangøren.
Apollo udvider med flere rejser til charmerende Porto10.4.2025 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo styrker sit fokus på Portugal og tilbyder nu fleksible rejser til Porto – en by, hvor strandliv, kunst, gastronomi, arkitektur og fodbold smelter sammen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum