Thailand hitter som vinterdestination
24.8.2016 07:34:00 CEST | Apollo Rejser | Pressemeddelelse

Priserne til Østens ferieparadis falder, og danskerne hamstrer vinterrejser
Dansk sommer med regn og blæst og grå skyer på himlen giver tilsyneladende behov for at kunne se frem til en vinter med et ekstra skud D-vitamin. Samtidigt er priserne på vinterrejser til Thailand generelt faldende. Det får danskerne til i stigende grad at booke vinterrejser med udsigt til paradisstrande, palmer og eksotiske madoplevelser i Thailand. Hos en af Danmarks største rejsearrangør er salget af rejser til Thailand steget med 35 pct. ift. samme periode sidste år. Specielt rejser til Phuket er populære.
Det er længe siden, dansken blot rejste udenlands i sommerferien. Nu rejser mange danskere flere gange om året, og ofte benytter vi os af, at vinteren er en oplagt mulighed for at tanke ekstra sol, varme og energi på den sydlige halvkugle.
Lige nu sælger rejser til Thailand dog mere end sædvanligt hos en af Danmarks største rejsearrangører, Apollo, som oplever, at salget går hele 35 pct. frem på Thailand.
En vægelsindet dansk sommer kan være en del af forklaringen på, at flere danskere end vanligt har en vinterrejse med udsigt til et gedigent skud D-vitamin i kikkerten. Men priserne på rejser til Thailand er samtidigt pt. lavere, end de har været gennem de seneste år.
”Ofte skal vi lige ind i efteråret og tættere på vinteren, inden vores gæster for alvor begynder at tænke i vinterrejser. Men i år har vi haft et stort fremgang på Thailand allerede i juni og juli. En blanding af lave priser på rejser til Thailand og det kedelige danske sommervejr er nok tilsammen en ret god forklaring på dette. De fleste af os nordboere har jo brug for et skud varme og sol,” forklarer Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.
Flere drages mod Phuket
Specielt Phuket er en populær destination for de vintersolshungrende danskere. Salget af rejser til Phuket er således steget med 32 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.
Det er specielt de lidt billigere afgange med mellemlanding i Doha, der lige nu sælger i stor stil.
”I vores vinterprogram for Thailand har vi netop satset på de mere budgetvenlige rejser for bl.a. børnefamilier. Hele det mere nordlige område omkring Khao Lak, som er et af de billigste i Thailand, har vi, sammen med Phuket, haft øget fokus på i sammensætningen af Thailand til vinter, og det ser ud til at være noget, som mange gerne vil have – bl.a. fordi det kan gøres til en god pris, og fordi det er et roligt område med gode muligheder for at foretage udflugter,” tilføjer Glenn Bisgaard.
Ud over to nye produkter i Phuket, Chanalai Garden samt The Beach Heights, har Apollo fået det nyrenoverede Loligo Resort i Hua Hin samt den nordlige fiskerby Koh Lanta som nyheder i vinterens rejsekatalog.
Priserne for rejser til Thailand med Apollo denne vinter starter fra 6.998 kr. for 14 dage. Der er mulighed for både at flyve direkte til Thailand med Thai Airways eller med mellemlanding i Doha med Qatar Airways.
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk
Vedhæftede filer
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Udenlandsferien er årets højdepunkt for danskerne31.3.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Slår både jul, nytår, weekender og fødselsdage!
Nyhed! Apollo åbner direkte fly fra Aarhus Airport til Kreta30.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang kan midt- og østjyderne rejse med Apollo direkte fra Aarhus Airport. Rejsearrangøren lancerer en ny rute til Kreta - et af danskernes absolutte favoritrejsemål.
Leif Vase Larsen forlader DERTOUR Group18.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter 25 år i DERTOUR Group har Leif Vase Larsen, CEO International, valgt at fratræde sin stilling ved udgangen af april 2026. Fra den 1. maj starter han i en ny rolle uden for koncernen.
Hvem er du på ferie?17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse afslører danskernes feriepersonligheder.
Ingen prisstigning på Apollos charterrejser trods stigende brændstofpriser13.3.2026 10:29:18 CET | Pressemeddelelse
Mens flere flyselskaber varsler højere billetpriser som følge af stigende brændstofomkostninger, fastholder Apollo priserne på sine charterrejser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum