Apollo sætter (også) aktiv ferie på landkortet i Herning

Hos Apollo er aktiv ferie i centrum hele året rundt. Således også, når et af Nordens største rejsebureauer indtager Ferie for alle messen i Herning. Her vil bl.a. være fokus på særlige temarejser med dans på programmet, på rejseudbyderens resorts og muligheder for aktiv ferie for hele familien året rundt samt for at hente inspiration til en aktiv og sund hverdag.
Aktiv ferie er blevet en folkesport. Flere danskere end nogensinde dyrker således den aktive livsstil – også når de holder ferie.
Det er alt fra at pakke løbeskoene med i kufferten på storbyferien til ferie for hele familien med surf, golf, yoga og cykling på programmet.
”Generelt har flere danskere taget den aktive livsstil til sig. Og når de dyrker sport og træning i hverdagen, så tager rigtig mange det også med sig, når de holder ferie. Som en af Danmarks største udbydere af aktiv ferie er det derfor helt naturligt for os konstant at udvikle på vores program og de oplevelser, som vi kan give de af vores gæster, der gerne vil kombinere ferie, sol og træning,” lyder det fra Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.
Aktiv ferie og aktiv hverdag er således også i fokus, når Apollo gæster Ferie for alle i Herning.
Apollo Sports: Aktiv ferie i store dele af verden
En af de ting, som gæsterne ved messen kan få indblik i, er Apollos brede udvalg, når det kommer til resorts og rejser med fokus på træning.
Apollo har samlet sine særlige resorts med fokus på aktiv ferie under paraplyen ”Apollo Sports”.
I denne kategori falder naturligvis Playitas på Fuerteventura, som i en årrække har været Apollos flagskib, når det handler om aktiv ferie.
Men også nyheden La Pared – Powered by Playitas på Fuerteventura, Levante Beach Resort på Rhodos, Villaconcha Hoposa på Mallorca, Thanyapura i Phuket samt mange flere er der naturligvis mulighed for at stifte bekendtskab på Apollos messestand, hvor der vil være særligt personale, der kan introducere gæsterne for mulighederne, når det kommer til aktiv ferie.
Dans under palmerne på Fuerteventura
Der er nærmest ikke den dansker, som ikke har siddet klistret til skærmen fredag aften, hvor Vild med dans har indtaget tv’et hjemme i stuerne.
Apollo tager nu dansestjernerne Claudia Rex, Michael Olesen og Mille Funk under armen og inviterer gæsterne til Dans under palmerne på Playitas i marts.
Det bliver en hel uge med fokus på dansetrin og danseglæde og med den tidligere Vild med dans vinder, Sara Maria Franch-Mærkedahl, som vært.
Til at introducere konceptet, som måske vil blive en tilbagevendende begivenhed, besøger Sara Maria Franch-Mærkedahl, Claudia Rex og Michael Olesen Apollo-standen og indtager desuden Udlandsscenen om fredagen på messen i forbindelse med Ferie for alle.
Flying Superkids på Apollo scenen i Hal Q i Herning
Det er ved at være tradition, at Apollo allierer sig med supergymnasterne fra Flying Superkids, så underholdningen til både store og små er sikret på Apollo Scenen.
De små hoppende, dansende og sprintende gymnaster gæster således også Apollo scenen i år i forbindelse med Ferie for alle.
I området omkring Apollo scenen vil der, sædvanen tro, være mulighed for at lege og hygge med hele familien samt med Apollo-maskotterne Polly og Mino, som deler sommertasker ud til børn.
Flying Superkids lærer desuden gerne fra sig efter deres shows.
Løbemålsætninger for året samt gratis Femina løbetrøjer
På Apollos stand vil der desuden være mulighed for at møde repræsentanter fra Herning Løbeklub, der, sammen med Apollo, inviterer til en snak om løbetræning og målsætninger for det kommende år på veje og stier.
Anledningen er, at Apollo endnu engang er Guldsponsor for Femina kvindeløb, som hvert år samler kvinder i alle aldre til de helt store løbefester rundt omkring i Danmark.
På Apollos stand på Ferie for alle vil der derfor også være mulighed for at erhverve sig en af de populære løbetrøjer til løbet (så længe lager haves).
Find Apollo på stand M9830 på Ferie for alle messen i Herning.
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk
Vedhæftede filer
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Flere vælger charter i urolige tider22.4.2025 08:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo oplever en stigning på 20 procent i antallet af nye charterrejsende sammenlignet med sidste år. Det er ikke en tilfældighed, lyder det fra rejsearrangøren.
Apollo udvider med flere rejser til charmerende Porto10.4.2025 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo styrker sit fokus på Portugal og tilbyder nu fleksible rejser til Porto – en by, hvor strandliv, kunst, gastronomi, arkitektur og fodbold smelter sammen.
Fem grunde til, at rekordmange vælger Grækenland som årets sommerdestination7.4.2025 08:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo melder om en stigning på hele 20 % i salget af rejser til Grækenland denne sommer. Og det er næppe tilfældigt. At Grækenland føles trygt at rejse til, er ifølge rejsearrangøren blot en af forklaringerne.
95 pct. udsolgt: Apollo melder om fyldte påskeflyvninger31.3.2025 08:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er smæk på påskesalget hos Apollo. Grækenland, De Kanariske Øer, Emiraterne og Egypten står øverst på listen over de mest populære påskedestinationer.
Apollo udvider med endnu flere rejser til Italien24.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra de italienske alper udvider rejsearrangøren nu sit program med lanceringen af Puglia og Amalfikysten og tilbyder dermed i alt ti unikke destinationer i Italien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum