Dubai er sæsonens storsællert

70 pct. flere vinterrejser solgt til Dubai sammenlignet med sidste år
Oven på en regnfuld sommer er sol, strand og varme noget af det, danskerne higer mest efter. Det viser sig i salgstallene for nogle af de allermest solsikre rejsedestinationer. Særligt Dubai stikker lige nu af hos Apollo, hvor salget af vinterrejser til Dubai og Emiraterne pt. er 70 pct. højere, end det var i samme periode sidste år. Det viser nye salgstal fra en af Danmarks største rejseudbydere.
Regn, regn og atter regn. Himlen over Danmark har nærmest ikke stået stille i umindelige tider. Det får mange danskere til at se sig om efter solsikre egne, hvor de kan få dækket deres behov for sol og varme.
Særligt Dubai og Emiraterne, som er kendte for at være solsikre destinationer med temperaturer året rundt på over 25 grader, synes at lokke mange.
Apollo har således på nuværende tidspunkt solgt 70 pct. flere rejser til Dubai og Emiraterne for vintersæsonen.
”Jeg tror primært, Dubai og omegn er interessant for mange lige nu, fordi vejret i Dubai altid er fremragende. Der er nærmest ikke en dag på året, hvor man ikke kan gå på stranden og bade uden at skutte sig, og det har de fleste af os brug for lige nu. Men det handler for manges vedkommende også om, at Dubai er blevet afmystificeret over de senere par år, og at det er en destination, som stadig er ny og uopdaget for mange sammenlignet med så mange andre rejsedestinationer for vinteren. Gengangerne er der dog også mange af,” forklarer Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo, der også afslører, at mere end hver tredje Apollo-rejsende til Dubai fra København har adresse vest for Storebælt.
Dubai er ikke så fjern, som man måske skulle tro
Ud over at udsigten til sol og varme måske spiller ind, når det handler om, at mange vælger Dubai og Emiraterne som feriedestination, så gør priserne og den relativt korte rejsetid også.
”Priserne starter ved under 3.000 kr. for en uge i Dubai nu her til vinter. Det er ikke dyrere end en uge på De Kanariske Øer. Så hvis vi sammenligner med typiske vinterdestinationer som Thailand og Bali, så er Dubai noget billigere – og flyrejsen tager kun seks timer fra København med Emirates og verdens største fly. Det hører vi helt klart som argumenter fra mange for at vælge Dubai,” fortæller Glenn Bisgaard.
På grund af den øgede efterspørgsel på Dubai og Emiraterne har Apollo bl.a. netop tilføjet et helt nyt resort til deres udbud på destinationen: Det nye Apollo Sports luksushotel Fairmont Fujairah Beach.
De populære Hilton Ras Khaimah, Radisson Blu i Fujairah samt Hotel Jebel Ali er dog stadig blandt de mest populære hoteller hos Apollos rejsende.
Apollo Mondo koncepthotellerne er i det hele taget over gennemsnitligt populære, når det gælder Dubai og Emiraterne, idet 42 pct. vælger et af disse på destinationen.
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk
Vedhæftede filer
Links
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Apollo Sports åbner nyt hotel på det græske fastland26.6.2025 08:54:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejsearrangøren udvider sit fokus med endnu et dedikeret sportshotel, som bliver det fjortende af sin slags. Denne gang i Paleros-bugten på Grækenlands vestkyst.
Apollo lancerer rejser til Zanzibar24.6.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Palmer, kultur og krydderiplantager. Denne vinter kan rejsen gå til eventyrlige Zanzibar med Apollo.
Flere vælger charter i urolige tider22.4.2025 08:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo oplever en stigning på 20 procent i antallet af nye charterrejsende sammenlignet med sidste år. Det er ikke en tilfældighed, lyder det fra rejsearrangøren.
Apollo udvider med flere rejser til charmerende Porto10.4.2025 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo styrker sit fokus på Portugal og tilbyder nu fleksible rejser til Porto – en by, hvor strandliv, kunst, gastronomi, arkitektur og fodbold smelter sammen.
Fem grunde til, at rekordmange vælger Grækenland som årets sommerdestination7.4.2025 08:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo melder om en stigning på hele 20 % i salget af rejser til Grækenland denne sommer. Og det er næppe tilfældigt. At Grækenland føles trygt at rejse til, er ifølge rejsearrangøren blot en af forklaringerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum