Apollo Rejser

Apollo storsatser på Albanien

Del

Albanien får yderligere fokus som charterdestination

Sydøsteuropa har over de seneste år vist sig at være lidt af en turistmagnet og et godt alternativ til de mere klassiske og velkendte charterdestinationer i Europa. Vejret er godt, omgivelserne smukke, og priserne stadig på et niveau, hvor alle kan være med. Apollo har for nyligt satset på charterrejser til Albanien, der nu får yderligere fokus fra rejsearrangørens side.

Apollo var den første nordiske rejsearrangør, der i sin tid satsede på Albanien som charterrejsemål. Det smukke land med den fascinerende historie og det fortsat gode prisniveau er hurtigt blevet en succeshistorie for rejseselskabet, som nu sætter yderligere blus under destinationen for den kommende rejsesæson.

"Vi ser enorme muligheder i Albanien i fremtiden. Efter succesen med Saranda i den sydlige del af landet, satser vi derfor nu yderligere på rejsemålet Durrës med direkte fly fra både København, Oslo og Stockholm til Albaniens smukke og farvestrålende hovedstad Tirana," forklarer Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Apollo bliver dermed den første danske charterrejsearrangør, der tilbyder direkte flyvninger til Albanien.

Nye hoteller på programmet
Samtidigt tilbyder Apollo hele syv nye hoteller på destinationen. Blandt andet har Apollo indgået samarbejde med koncepthotellet Fafa Grand Blue Resort, som fra sommersæsonen bliver et Apollo Mondo Family Resort.

De nye hoteller ligger i Durrës, som er kendt som et trækplaster for sommerrejser pga. de lange hvide sandstrande og temperaturer, der sniger sig op omkring de 30 grader, i højsæsonen.

"Meget tyder på, at Albanien bliver sommerens helt store rejsenyhed. Vi mærker allerede nu en stor interesse for destinationen fra de danske rejsende, hvilket bl.a. kommer til udtryk i antallet af bookinger. Og der er stor nysgerrighed, når det gælder Albanien og Durrës-området, så vi har store forhåbninger."

Priserne for Albanien starter ved 2.198 kr. pr/person.

Nøgleord

Kontakter

Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk

Vedhæftede filer

Om Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye