Apollo vil sende danskerne på pakkerejse til Norge

Apollo Rejser lancerer nu pakkerejser mellem Norge og Danmark. Rejserne er en del af et nyt nordisk fokus hos Apollo, der bl.a. også inkluderer Apollo Mondo koncepthoteller i Norden, træningscamps i bedste Apollo Sports-ånd og nu altså også pakkerejser mellem Danmark og Norge. Flyvningerne sker med Apollos eget flyselskab Novair og afgår i perioden 4. juli til 15. august fra Oslo, Bergen, København og Aalborg. Samtidigt lancerer Apollo en række Apollo Mondo koncepthoteller i Danmark og Norge.
Apollo har hjemme i Norden. Og givet den nuværende rejsesituation, som ser ud til at gælde hele sommeren, vælger Apollo at satse på hjemmebanen.
Rejsearrangøren har allerede haft stor succes med lanceringen af egne Apollo Mondo koncepthoteller i Sverige samt Apollo Sports koncepter i de nordiske lande. Nu kommer pakkerejser, som vi ellers kender dem til varmere himmelstrøg, mellem Norge og Danmark også på programmet.
”Vi modtager dagligt henvendelser fra vores trofaste kunder, som spørger til, hvornår de mon kan rejse udenlands igen. De synes, de initiativer, vi allerede har lanceret, er gode, men de vil også gerne på en rigtig pakkerejse igen snart! Så nu glæder vi os til at sende danskerne på pakkerejser til Norge denne sommer, og ikke mindst til at sige velkommen til nordmændene i Danmark,” fortæller Leif Vase Larsen, CEO hos Apollo i Norden.
Han fortæller samtidigt, at der, som der også er, når turen går sydpå, er fokus på fleksibilitet, således at det bliver muligt at købe fly og hotel for sig, hvis man hellere vil det.
Rejser med egne charterfly
Apollo lancerer tre ruter mellem Danmark og Norge denne sommer: København – Oslo, Aalborg - Oslo samt Aalborg - Bergen. Flyvningerne gennemføres af Apollos eget flyselskab Novair i perioden 4. juli til 15. august.
I Oslos turistorganisation er de glade for Apollos nye chartersatsning og tror, det vil give Norges hovedstad og området omkring et kærkomment løft:
”Vi ser frem til at sige varmt velkommen til vores danske venner. Oslo har meget spændende at byde på, og med en meget gunstig valutakurs forventer vi, at de danske feriegæster vil udforske Oslofjorden og naturen, lære byens kulturliv at kende, hygge sig med god mad og shoppe,” siger Christian Lunde, administrerende direktør i VisitOSLO.
Allerede fra i dag kan man sikre sig en flyrejse til Oslo fra enten København eller Aalborg med Apollo, mens det inden for et par dage bliver muligt at lægge flyrejsen til Bergen samt pakkerejserne i sommerferie-kurven.
Apollo Mondo koncepthoteller i Danmark
Samtidigt med lanceringen af pakkerejserne mellem Norge og Danmark lanceres også en række hoteller i både Danmark og Norge, som i anledningen bliver omdøbt til Apollo Mondo hoteller.
I Oslo og Bergen vil alle hotellerne have central beliggenhed med kort afstand til de norske storbyers mest populære seværdigheder og attraktioner.
”Vi fortsætter med at gøre det, vi er bedst til: Skabe mindeværdige ferieoplevelser – også i Norden. At kunne tilbyde både charterrejser og egne hoteller på hjemmebane er en milepæl for os og en del af et stort og langsigtet initiativ, som skal videreudvikles. Vi ser et enormt potentiale i at skræddersy rejser til nogle af de flotteste byer og hotelperler i Norden, og selvfølgelig skal vores kunder altid føle sig trygge – uanset hvor i verden, vi rejser sammen,” forklarer Nina Hornewall, kommerciel direktør i Apollo.
I Danmark åbner Apollo sit første koncepthotel i form af Comwell Køge Strand lige uden for København. Hotellet bliver et nyt Apollo Mondo Selected hotel og dermed del af det velkendte kvalitetskoncept, som tilbyder en god helhedsoplevelse for både familier og par, der rejser sammen, og med bl.a. børneklubben Polly & Mino, træningsaktiviteter og førsteklasses komfort.
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk
Vedhæftede filer
Links
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Flere vælger charter i urolige tider22.4.2025 08:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo oplever en stigning på 20 procent i antallet af nye charterrejsende sammenlignet med sidste år. Det er ikke en tilfældighed, lyder det fra rejsearrangøren.
Apollo udvider med flere rejser til charmerende Porto10.4.2025 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo styrker sit fokus på Portugal og tilbyder nu fleksible rejser til Porto – en by, hvor strandliv, kunst, gastronomi, arkitektur og fodbold smelter sammen.
Fem grunde til, at rekordmange vælger Grækenland som årets sommerdestination7.4.2025 08:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo melder om en stigning på hele 20 % i salget af rejser til Grækenland denne sommer. Og det er næppe tilfældigt. At Grækenland føles trygt at rejse til, er ifølge rejsearrangøren blot en af forklaringerne.
95 pct. udsolgt: Apollo melder om fyldte påskeflyvninger31.3.2025 08:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er smæk på påskesalget hos Apollo. Grækenland, De Kanariske Øer, Emiraterne og Egypten står øverst på listen over de mest populære påskedestinationer.
Apollo udvider med endnu flere rejser til Italien24.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra de italienske alper udvider rejsearrangøren nu sit program med lanceringen af Puglia og Amalfikysten og tilbyder dermed i alt ti unikke destinationer i Italien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum