Aktiv ferie når nye højder
25.10.2021 08:01:00 CEST | Apollo Rejser | Pressemeddelelse

Interessen for aktive ferier har været støt stigende i efterhånden en del år. I kølvandet på corona-pandemien har efterspørgslen dog slået alle rekorder og aktive ferier udmærker sig nu som den største rejsetrend.
Siden lanceringen af Apollo Sports i 2009 er Danmarks største arrangør af rejser til Grækenland nu også Danmarks største arrangør af aktive ferier. I 2021 har Apollo åbnet flere nye sportsresorts. Alle med tæt på fuld belægning og en høj tilfredshedsgrad fra gæsterne gennem hele sæsonen.
”Danskerne ligger ikke på den lade side på ferien. Stadigt flere foretrækker kombinationen af høj puls og total afslapning på ferien, og i kølvandet på pandemien er efterspørgslen på rejser med mulighed for træning og adgang til hold med professionelle instruktører øget markant,” fortæller salgsdirektør hos Apollo Rejser, Glenn Bisgaard.
25.000 timer med sved på panden
Alene på Apollos Playitas-hoteller har gæsterne deltaget i mere end 25.000 timers bookede sportsaktiviteter i løbet af sommeren med padeltennis som den mest populære aktivitet. Verdens hurtigst voksende sportsgren stod således for hele 32 procent af aktiviteterne efterfulgt at crossfit (25 pct.) og yoga (19 pct.)
For at imødekomme den øgede interesse for padel investerede Apollo i løbet af sommeren i hele 12 nye baner fordelt på flere hoteller. Desuden bliver der udbudt specielle padel-uger for de mest hardcore entusiaster.
Endnu mere træning på programmet
Årets træningsprogram hos Apollo har også inkluderet mere end 200 sportsarrangementer og træningsuger ledet af professionelle instruktører. Og investeringen i egne sportshoteller fortsætter med lanceringen af Porto Myrina – Powered by Playitas samt Levante – Powered by Playitas, som åbner i foråret 2022.
”Vi fortsætter med at udvikle os med endnu flere kvalitets-sportshoteller i rejseprogrammet gennem hele året. Samtidigt øger vi antallet af træningsture med gæsteinstruktører og arrangementer med fx yoga på programmet, som udmærker sig som en mere og mere populær aktivitet på ferien,” slutter Glenn Bisgaard.
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk
Billeder
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Udenlandsferien er årets højdepunkt for danskerne31.3.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Slår både jul, nytår, weekender og fødselsdage!
Nyhed! Apollo åbner direkte fly fra Aarhus Airport til Kreta30.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang kan midt- og østjyderne rejse med Apollo direkte fra Aarhus Airport. Rejsearrangøren lancerer en ny rute til Kreta - et af danskernes absolutte favoritrejsemål.
Leif Vase Larsen forlader DERTOUR Group18.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter 25 år i DERTOUR Group har Leif Vase Larsen, CEO International, valgt at fratræde sin stilling ved udgangen af april 2026. Fra den 1. maj starter han i en ny rolle uden for koncernen.
Hvem er du på ferie?17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse afslører danskernes feriepersonligheder.
Ingen prisstigning på Apollos charterrejser trods stigende brændstofpriser13.3.2026 10:29:18 CET | Pressemeddelelse
Mens flere flyselskaber varsler højere billetpriser som følge af stigende brændstofomkostninger, fastholder Apollo priserne på sine charterrejser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
