Fem ud af ti danskere planlægger at tage på et sportshotel denne sommer

Aktiv ferie og sportshoteller er populære som aldrig før. Dette afspejler sig også i danskernes planer for årets sommerferie, hvor fem ud af ti danskere planlægger at tage på et sportshotel. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo Rejser blandt 1.000 danskere. Den øgede efterspørgsel på træningsrejser har fået Apollo til at lancere tre nye Powered by Playitas-hoteller i Grækenland.
En aktiv livsstil med træning fylder mere og mere i vores hverdag, men det har efterhånden også fået en betydelig plads, når vi drager afsted på ferie, hvor løbesko og træningstøj flittigt pakkes i kufferten sammen med badetøjet. Knap hver tredje dansker (30 pct.) træner, når de er på ferie. Lige så mange svarer endda, at de træner mindst lige så meget på ferien, som når de er derhjemme. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.
”De seneste to år har været præget af restriktioner og lange dage på hjemmekontoret, som har gjort det svært at komme ud og få en på opleveren. Danskernes rejselyst ser ud til at være vendt tilbage og 2022 tyder på at blive et rekordår for rejser med aktiv ferie på programmet. Indtil nu er salget af sportsrejser steget med mere end 20 pct. sammenlignet med samme periode før pandemien,” fortæller Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo Rejser.
Det er især svømning, cykling, yoga, træning i fitnesscentret og gruppetræning, der udgør de mest populære motionsformer på ferien. Dog er der den seneste tid også kommet en øget interesse for tennis og padel.
Interessen for sportshoteller stiger
Denne sommer ser det ud til, at aktiv ferie og træning kommer til at spille en helt særlig rolle for den samlede ferieoplevelse, da fem ud af ti danskere angiver, at de godt kunne tænke sig at tilbringe sommerferien på et sportshotel.
For at imødekomme efterspørgslen på sportshoteller lancerer Apollo derfor yderligere tre nye Powered by Playitas-hoteller i Grækenland i år: Sivota Retreat – Powered by Playitas, Porto Myrina – Powered by Playitas og Levante – Powered by Playitas.
’’At hotellerne får tilført labelen ’Powered by Playitas’ indebærer en garanti for en høj standard på alt fra service, træning, faciliteter og mad. På Levante Beach Resort er der fx investeret i helt nye faciliteter med seks tennisbaner, to padelbaner, et 25-meters bassin, et meget veludstyret fitnesscenter, cykelcenter og meget mere. Værelser og fællesområder er ligeledes blevet opgraderet, forklarer Glenn Bisgaard.
Aktiv ferie alene eller sammen med partneren
En aktiv ferie kan foregå på mange forskellige måder. Det kan fx være på egen hånd, med partneren eller familien. Ud fra undersøgelsen svarer mere end hver tredje dansker (35 pct.), at de foretrækker at tage på en aktiv ferie sammen med deres partner. Mens hver femte (20 pct.) ønsker at rejse alene.
Danskerne er desuden det folkeslag i Norden, der i overvejende grad kunne tænke sig at tage på en aktiv ferie sammen med børnene. Næsten hver femte (17 pct.) svarer nemlig, at de foretrækker at rejse med familien, hvilket er dobbelt så mange som i Sverige.
’’Vi oplever en øget efterspørgsel på træningsrejser i stort set alle målgrupper, men familier med lidt større børn skiller sig særligt ud. Det er da heller ikke så underligt, da størstedelen af vores sportshoteller tilbyder mange forskellige aktiviteter til både store og små. Dermed kan hele familien fylde ferieprogrammet med netop de sportsgrene, som passer til dem, samtidig med de kan nyde kvalitetstid sammen både før og efter træning, fortæller Glenn Bisgaard.
Undersøgelsen er gennemført af Mantap Global AB på vegne af Apollo Rejser i januar 2022. Resultaterne er baseret på 4.045 besvarelser med lige over 1.000 deltagende pr. land i Danmark, Finland, Norge og Sverige.
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk
Billeder
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Flere vælger charter i urolige tider22.4.2025 08:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo oplever en stigning på 20 procent i antallet af nye charterrejsende sammenlignet med sidste år. Det er ikke en tilfældighed, lyder det fra rejsearrangøren.
Apollo udvider med flere rejser til charmerende Porto10.4.2025 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo styrker sit fokus på Portugal og tilbyder nu fleksible rejser til Porto – en by, hvor strandliv, kunst, gastronomi, arkitektur og fodbold smelter sammen.
Fem grunde til, at rekordmange vælger Grækenland som årets sommerdestination7.4.2025 08:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo melder om en stigning på hele 20 % i salget af rejser til Grækenland denne sommer. Og det er næppe tilfældigt. At Grækenland føles trygt at rejse til, er ifølge rejsearrangøren blot en af forklaringerne.
95 pct. udsolgt: Apollo melder om fyldte påskeflyvninger31.3.2025 08:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er smæk på påskesalget hos Apollo. Grækenland, De Kanariske Øer, Emiraterne og Egypten står øverst på listen over de mest populære påskedestinationer.
Apollo udvider med endnu flere rejser til Italien24.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra de italienske alper udvider rejsearrangøren nu sit program med lanceringen af Puglia og Amalfikysten og tilbyder dermed i alt ti unikke destinationer i Italien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum