DER Touristik udnævner ny administrerende direktør for DER Touristik Nordic AB

Fra 1. juli 2023 tiltræder Tobias Jönsson som CEO for DER Touristik Nordic AB. Forhenværende CEO Leif Vase Larsen får dermed mulighed for at fokusere på sin nye rolle som CEO International og sin rolle i direktionen DER Touristik Group.
1. januar i år skiftede Leif Vase Larsen kasket fra at være CEO Northern Europe til at sidde i stolen som CEO International samt med den fortsatte opgave at lede koncernen som medlem af direktionen i DER Touristik Group. For at kunne fokusere på de nye ansvarsområder overdrager Leif Vase Larsen dermed pr. 1. juli 2023 det operationelle ansvar for virksomhederne i Norden og Benelux til svenske Tobias Jönsson.
Tobias Jönsson, der har bred erfaring fra rejsebranchen, skal lede DER Touristik Nordic, som omfatter brands i Norden og Benelux som f.eks. Apollo Rejser, Xtravel, Golf Plaisir, Lime Travel, Out of Bounds, Koning Aap, Shoestring samt YourWay2GO.
”Jeg ser frem til at byde Tobias velkommen i familien DER Touristik. Han har solid erfaring fra branchen og deler vores syn på fremtidig vækst. Som en dreven og meget erfaren leder vil han være et fantastisk aktiv til at videreudvikle DER Touristik Nordic,” fortæller Leif Vase Larsen, CEO International.
Om den nye rolle siger Tobias Jönsson:
”Jeg er glad for at blive en del af teamet hos DER Touristik Nordic og ser frem til at fortsætte med at udvikle forretningen. Det føles ekstra spændende, at kundefokus spiller en stor rolle i koncernstrategien, og jeg ser med spænding frem til fortsat at udvikle vores produkter og services i tråd med kundernes ønsker både i Norden og Benelux.”
Leif Vase Larsen vil fortsat være ansvarlig for DER Touristik Nordic, indtil Tobias Jönsson tiltræder i juli.
Om Tobias Jönsson:
Tobias Jönsson begyndte sin karriere som konsulent hos McKinsey & Company, før han startede sit eventyr i rejsebranchen. Gennem de seneste 17 år har han arbejdet i ledende stillinger for virksomheder inden for SAS koncernen. Disse har omfattet roller som Head of Commercial hos SAS Sverige AB, Vice President Revenue Management for SAS Scandinavian Airlines AB og bestyrelsesformand SAS Cargo A/S. Nu er han administrerende direktør for SAS Ground Handling Sweden AB. Tobias bor med sin partner og fire børn nord for Stockholm.
Om Leif Vase Larsen:
Leif Vase Larsen har arbejdet i DER Touristik siden 2015 som CEO Northern Europe og som medlem af direktionen. Siden 1. januar i år har han ledet DER Touristik Group sammen med Ingo Burmester og Boris Schnabel i rollen som CEO International. Denne funktion samler de internationale aktiviteter, herunder aktiviteterne i Frankrig, Storbritannien, Norden, Benelux og de østeuropæiske markeder. Han er desuden ansvarlig for virksomhederne inden for Destination Management (DMC) samt digital transformation og IT.
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk
Billeder
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Flere vælger charter i urolige tider22.4.2025 08:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo oplever en stigning på 20 procent i antallet af nye charterrejsende sammenlignet med sidste år. Det er ikke en tilfældighed, lyder det fra rejsearrangøren.
Apollo udvider med flere rejser til charmerende Porto10.4.2025 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo styrker sit fokus på Portugal og tilbyder nu fleksible rejser til Porto – en by, hvor strandliv, kunst, gastronomi, arkitektur og fodbold smelter sammen.
Fem grunde til, at rekordmange vælger Grækenland som årets sommerdestination7.4.2025 08:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo melder om en stigning på hele 20 % i salget af rejser til Grækenland denne sommer. Og det er næppe tilfældigt. At Grækenland føles trygt at rejse til, er ifølge rejsearrangøren blot en af forklaringerne.
95 pct. udsolgt: Apollo melder om fyldte påskeflyvninger31.3.2025 08:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er smæk på påskesalget hos Apollo. Grækenland, De Kanariske Øer, Emiraterne og Egypten står øverst på listen over de mest populære påskedestinationer.
Apollo udvider med endnu flere rejser til Italien24.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra de italienske alper udvider rejsearrangøren nu sit program med lanceringen af Puglia og Amalfikysten og tilbyder dermed i alt ti unikke destinationer i Italien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum