Apollo Rejser

Apollo Sports lancerer X-Fit Week på Rhodos

Del

Træningsglade danskere kan følge de nordiske eliteatleter og trænere Matilde Øyen Garnes, Antonia Fält-Kottulinsky, Henrik Negård samt Sarah Krarup på træningstur til Grækenland til august. Apollo lover garanti for sved på panden og træning af højeste kvalitet med fokus på funktionel træning, løft og gymnastik.

Siden lanceringen af det første sportshotel, Playitas Resort, i 2009 har Apollo været Nordens førende arrangør af træningsferier. Nu udvider Apollo udvalget af træningsrejser yderligere og lancerer Nordic Weeks i eget regi. Den første i rækken bliver X-Fit Week på Rhodos – en hel uge med X-Fit ledet af nogle af sportens bedste udøvere og trænere fra både Danmark, Norge og Sverige.

”Vi har en WOD-box på stort set alle vores Playitas-hoteller, og de er blandt de mest populære træningsfaciliteter. Derfor er vi glade for nu at have hentet nogle af Nordens absolut bedste atleter i sporten til at lede den første X-Fit Week. Det bliver en hård uge med masser af træning af højeste kvalitet, spækket med styrketræning, kondition og gymnastik,” siger Daniel Giray, sportschef hos Apollo.

Rejsearrangørens forpligtelse til rene sportshoteller, specifikke sportsbegivenheder og træningsuger har gennem årene gjort Apollo Sports til et af de mest eftertragtede koncepter for rejsearrangører med en salgsstigning på 40 pct. sammenlignet med før pandemien.

Hård træning for alle niveauer
Den første Apollo Sport X-Fit Week finder sted i perioden 27. august til 3. september 2023 på sportshotellet Levante – Powered by Playitas på Rhodos.

Under vejledning af det nordiske trænerteam vil ugens deltagere have mulighed for at deltage i workshops, skill training, WOD, konditionstræning og olympiske løft. Alle har derudover adgang til hotellets øvrige træningsfaciliteter og træningshold, som omfatter alt fra yoga til padel og cykling. Der er altså alle muligheder for at fylde ugen med masser af træning.

Turen kræver ingen forudgående viden til eksempelvis olympiske løft, gymnastik eller CrossFit, da træningen er tilpasset den enkelte, og trænerne guider på individuelt niveau, hvis man har behov for at forenkle øvelser eller gøre dem mere udfordrende.



Trænerne til X-Fit Week

Antonia Fält-Kottulinsky: Antonia er en alsidig CrossFit Games-atlet, der har praktiseret funktionel fitness siden 2015 og har gode akkreditiver fra internationale konkurrencer. Hun elsker at coache og har gjort det siden 2017 - blandt andet hos CrossFit Nordic i Stockholm, men hun holder også workshops rundt omkring i Sverige. Antonia er certificeret CrossFit Level 1 coach.

Matilde Øyen Garnes: Matilde er uddannet fysioterapeut, personlig træner, ernæringskonsulent og CrossFit Coach. Hun er selv aktiv og konkurrerer i verdenseliten. Hun er desuden en del af det norske landshold i Functional Fitness og vandt verdensmesterskabet i 2022.

Sarah Lindasdatter Krarup: Sarah er en del af det danske landshold i styrkeløft, er nordisk mester i styrkeløft og kan prale af både sølvmedalje i Masters i vægtløftning samt flere nationale rekorder i både vægtløftning og råstyrkeløft. Udover at have trænet CrossFit i mere end 14 år har Sarah også opstillet, løbet og undervist på flere militære træningsfaciliteter i Danmark.

Henrik Negård: Henrik er en del af det norske landshold i Functional Fitness /CrossFit og kan bl.a. bryste sig af titlen som verdensmester i Functional Fitness 2023 for hold. Udover det har han en 21. plads i CrossFit Games 2022 for hold og kvalificerede sig i 2022-sæsonen til CrossFit Games med sit hold fra CrossFit Oslo. Henrik er desuden uddannet fysioterapeut med fokus på idrætsskader og genoptræning.


Praktisk information om Nordic X-Fit Week:

Pris fra: 10.298 kr

Dato: 27. august-3 september 2023

Afgang: København, Billund

Hotel: Levante - Powered by Playitas

Turen omfatter:

• Flyrejse t/r
• Indchecket bagage og håndbagage
• Mad om bord på flyet
• Transfer
• Ophold i delt dobbeltværelse
• Halvpension (morgen- og aftenbuffet)
• Al træning iht. programmet

*rejser du alene, er der et enkeltværelsestillæg på 2.800 kr.

Nøgleord

Kontakter

Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk

Billeder

Links

Om Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye