Apollo Rejser

DER Touristik Foundation lancerer indsamlingskampagne til støtte af genopbygningsarbejdet på Rhodos

Del

DER Touristik, som bl.a. ejer Apollo Rejser, lancerer nu en indsamlingskampagne til fordel for genopbygningsarbejdet efter skovbrandene på Rhodos. Selskabet matcher hver donation, der gives, og donerer selv yderligere 50.000 euro.

De ødelæggende skovbrande i den sydlige del af Rhodos har forårsaget store skader. Lokalbefolkningen er hårdt ramt, og mange har mistet deres hjem og levebrød. Tusindvis af feriegæster måtte herudover evakueres fra området i forbindelse med skovbrandene – herunder gæster fra DER Touristik Groups rejsearrangører, blandt andet Apollo-gæster.

For at støtte de lokalsamfund, der er ramt af skovbrandene, lancerer DER Touristik Fonden nu en indsamlingskampagne, hvor de indsamlede midler går direkte til genopbygningsarbejdet på øen. Hvert bidrag vil blive matchet af DER Touristik. Endvidere donerer Apollos ejervirksomhed yderligere 50.000 euro til sagen.

"I tider som disse må vi stå sammen og give vores støtte til dem, der er ramt af skovbrandene på Rhodos. Samtidig vil vi gerne rette en stor tak til vores samarbejdspartnere på øen, som har bidraget så meget til at hjælpe vores gæster, der var berørt af situationen," siger Leif Vase Larsen, CEO International DER Touristik Group og næstformand i DER Touristik Foundation .

Brandene på Rhodos understreger vigtigheden af effektiv krisestyring og beredskabsplanlægning. Både Apollo og DER Touristik arbejder tæt sammen med lokale myndigheder og har dedikerede specialister inden for ekstremt vejr i koncerngruppen. Melanie Gerhardt, direktør for sikkerhed og krisestyring i DER Touristik, er lige nu på Rhodos for at vurdere situationen.

Om DER Tourism Foundation
DER Tourstik Fonden blev etableret i 2014 af Apollos ejervirksomhed DER Touristik for at samle koncernens sociale engagement. I dag finansierer fonden mere end 80 projekter i 26 lande, hvoraf størstedelen har til formål at styrke lokalbefolkningen til at reducere fattigdom og ulighed, beskytte naturlige levesteder og fremme dyrevelfærd. For mere information: www.dertouristik-foundation.com

For yderligere information kontakt venligst DER Touristik på tlf.: +49 69 9588-8000, eller e-mail: presse@dertouristik.com

Nøgleord

Kontakter

Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk

Billeder

Om Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye