Apollo relancerer krydstogter i Rødehavet med MSC Cruises

Apollo udvider udvalget af rejser til Det Røde Hav og genoptager i den forbindelse krydstogter fra Hurghada til en række unikke attraktioner på UNESCO’s verdensarvsliste i Egypten, Jordan og Saudi-Arabien.
Apollos direkte fly fra København til Hurghada har længe været en stor succes. Nu udvider rejsearrangøren sit tilbud yderligere med relanceringen af krydstogter i Det Røde Hav i samarbejde med MSC Cruises. Genoptagelsen af samarbejdet gør det nemt for rejselystne danskere at opleve historiske destinationer og seværdigheder i både Egypten, Jordan og Saudi-Arabien denne vinter.
”Vi er virkelig glade for igen at kunne tilbyde vores rejsende krydstogter i Det Røde Hav. Det er uden tvivl den ultimative ferieoplevelse for alle, der gerne vil helt tæt på nogle af verdens historiske og ikoniske vidundere og byer – og som samtidigt gerne vil kunne nyde det gode liv ombord på et fantastisk krydstogtskib,” fortæller Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.
Krydstogtet i Det Røde Hav starter i Safaga, porten til det ikoniske Luxor, hvor der er mulighed for at lære faraoernes hovedstad og Kongernes Dal at kende. Rejsen går derefter videre til fascinerende Jeddah, til Yanbu og, ikke mindst, til den hellige by Medina i Saudi-Arabien, inden turen går til det eventyrlige Jordan. Her er naturligvis både Akaba samt den fascinerende klippeudskårne by Petra, som også er på UNESCO’s verdensarvsliste, på programmet. På vejen tilbage til Hurghada er der desuden mulighed for at opdage Sharm el Sheikh, og, ikke mindst, dykke dybt i historien i Kairo samt at besøge de ikoniske pyramider i Giza.
Kombiner et krydstogt med en badeferie
Krydstogtet i Det Røde Hav foregår med MSC Orchestra, som er kendt for det elegante interiør, førsteklasses madoplevelser, varieret underholdning og rekreative områder af høj kvalitet. Her er rig mulighed for at nyde solen på det rummelige dæk, forkæle sig selv med en velfortjent pause i den luksuriøse spa eller skrue op for pulsen på skibets egen løbebane. Om aftenen venter et hav af forskellige underholdnings- og aktivitetsmuligheder. Og madører kan nyde en spændende kulinarisk rejse, hvor smagsløgene kan opleve alt lige fra smagen af Shanghai til smagen af Italien.
”Vores samarbejde med Apollo strækker sig mere end 15 år tilbage. Og vi kan ikke tænke os en bedre partner til relanceringen af Rødehavet end dem. Krydstogter er den mest unikke rejseform, der findes i dag, fordi ingen anden rejseform byder på så mange oplevelser og nye indtryk på en og samme rejse. Det giver særligt mening, når man rejser rundt i Det Røde Hav, hvor der er så meget at se og opleve,” siger Adam Aletto, kommunikations- og marketingchef, MSC Cruises.
Krydstogtet i Det Røde Hav er på rejseprogrammet hver søndag i perioden fra 26. november til 31. marts. Fra København kan rejsende vælge, om de vil på en syv-dages krydstogtsferie med mad og drikke inkluderet, eller om de vil forkæle sig selv med en 14-dages ferie i kombination med solrige Hurghada.
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk
Billeder
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Flere vælger charter i urolige tider22.4.2025 08:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo oplever en stigning på 20 procent i antallet af nye charterrejsende sammenlignet med sidste år. Det er ikke en tilfældighed, lyder det fra rejsearrangøren.
Apollo udvider med flere rejser til charmerende Porto10.4.2025 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo styrker sit fokus på Portugal og tilbyder nu fleksible rejser til Porto – en by, hvor strandliv, kunst, gastronomi, arkitektur og fodbold smelter sammen.
Fem grunde til, at rekordmange vælger Grækenland som årets sommerdestination7.4.2025 08:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo melder om en stigning på hele 20 % i salget af rejser til Grækenland denne sommer. Og det er næppe tilfældigt. At Grækenland føles trygt at rejse til, er ifølge rejsearrangøren blot en af forklaringerne.
95 pct. udsolgt: Apollo melder om fyldte påskeflyvninger31.3.2025 08:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er smæk på påskesalget hos Apollo. Grækenland, De Kanariske Øer, Emiraterne og Egypten står øverst på listen over de mest populære påskedestinationer.
Apollo udvider med endnu flere rejser til Italien24.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra de italienske alper udvider rejsearrangøren nu sit program med lanceringen af Puglia og Amalfikysten og tilbyder dermed i alt ti unikke destinationer i Italien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum