Apollo lancerer rekordstort rejseudbud fra Billund denne vinter

De Kanariske Øer topper endnu engang listen over de mest populære destinationer med afgang fra Billund denne vinter, men i år får klassikerne konkurrence fra flere sider. Særligt Asien ser ud til at blive populær.
Efter en række vintre, der har været præget af rejserestriktioner, er verden langt om længe åben igen. Hos Apollo betyder det blandt andet et historisk bredt vinterprogram fra Billund – heriblandt et længe ventet gensyn med nogle af Østens foretrukne rejsemål.
”De regionale lufthavne har altid været vigtige for os, og vi arbejder løbende på at udvide udbuddet, så det dækker bredt. I år føler vi endelig, vi er tilbage, hvor vi burde være, med et fyldestgørende program og noget for enhver pengepung og rejsesmag,” siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.
Fra Billund tilbyder Apollo i alt 14 forskellige destinationer denne vinter: Gran Canaria, Fuerteventura, Tenerife, Lanzarote, Hurghada, Costa del Sol, Lissabon, Thailand, Bali, Dubai, Ras al Khaimah, Abu Dhabi, Maldiverne samt Mauritius.
Østen venter
Et hjørne af verden, som mange har savnet at rejse til de seneste år, er Sydøstasien. Men det skal nu være slut med afsavn. Apollo åbner nemlig for rejser til Thailand, som længe har markeret sig som en solrig vinterfavorit, samt til populære Bali med afrejse fra Billund.
Samtidig er og bliver Emiraterne en eftertragtet destination blandt især familier med børn og teenagere, som lokkes af det enorme udbud af førsteklasses hoteloplevelser, tempofyldte aktiviteter og imponerende seværdigheder.
”Oplevelser spiller en stadig vigtigere rolle for os i vores ferier, og det afspejler sig tydeligt i, hvilke destinationer der er hurtigst stigende i popularitet. Vi vil fylde kufferten med mere end bikinitrusser og nyvundne fregner samt dyrke kvalitetstid sammen over aktiviteter og oplevelser, der virkelig skaber minder for livet,” forklarer Glenn Bisgaard.
I den sammenhæng er det heller ikke helt tilfældigt, at rejsearrangøren udvider udbuddet i Egypten denne vinter og lancerer et spændende krydstogt i Det Røde Hav i samarbejde med MSC Cruises, hvor de rejsende, med afrejse fra Hurghada, får mulighed for at opleve flere af Egyptens største attraktioner samt Jordan og Saudi-Arabien.
Drømmerejser bliver til virkelighed
Ingen vinterdestination formår dog at slå de klassiske Kanariske Øer i popularitet. Gran Canaria, Tenerife og Fuerteventura udmærker sig nemlig år efter år som ægte dansker-favoritter. I år får de dog konkurrence fra det spanske fastland og Costa Del Sol.
Samtidig melder Apollo om en markant stigning i antallet af rejsende, der vælger at opfylde de mere eksklusive feriedrømme og rejser til destinationer som Mauritius og Maldiverne.
De eksotiske øer har længe markeret sig som førstevalg for nygifte og nygifte, men de seneste år har rejsearrangøren også mærket en stigning blandt familier og voksne generelt.
”For langt de fleste af os er destinationer som disse ikke steder, vi vender tilbage til år efter år, som vi gør til eksempelvis De Kanariske Øer. Tværtimod. På mange måder repræsenterer de nemlig den ultimative drømmerejse, som måske er noget, man gør en eller to gange i livet. Den øgede interesse viser dog med al tydelighed, at vi danskere har et stigende behov for unikke eventyr – og, ikke mindst, at vi gerne vil bruge vores ferier til at forkæle os selv med det lille ekstra og leve lidt mere,” slutter Glenn Bisgaard.
Her rejser Apollo til fra Billund denne vinter:
Rejsemål (charter og pakkerrejser med rutefly): |
Afrejselufthavne: |
Fuerteventura |
København, Billund, Aalborg |
Gran Canaria |
København, Billund, Aalborg |
Tenerife |
København, Billund |
Lanzarote |
København, Billund |
Costa del Sol |
København, Billund, Aalborg |
Lissabon |
København, Billund, Aalborg |
Hurghada |
København, Billund |
Bangkok |
København, Billund |
Bali |
København, Aalborg |
Emiratene |
København, Billund |
Maldiverne |
København, Billund |
Mauritius |
København, Billund |
Thailand |
København, Billund |
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk
Billeder
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Efterårsferien er snart udsolgt4.9.2025 08:58:49 CEST | Pressemeddelelse
Regnvejret har sat gang i rejsefeberen, og 9 ud af 10 pakkerejser er allerede væk! Se hvilke destinationer og sportshoteller der topper danskernes efterårsliste.
10 øer i Grækenland det burde være på din bucket list!22.8.2025 09:27:35 CEST | Blog
For dem, der ønsker at opdage helt nye sider af Grækenland, er der hundredvis af andre øer at vælge imellem, alle med deres egne unikke karakteristika. Her guider vi dig til 5 af de mest unikke!
Apollo Rejser lancerer krydstogt fra De Kanariske Øer22.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo lancerer nu pakkerejser med direkte fly til Tenerife og krydstogter med MSC Musica fra København og Billund.
Apollo Sports åbner nyt hotel på det græske fastland26.6.2025 08:54:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejsearrangøren udvider sit fokus med endnu et dedikeret sportshotel, som bliver det fjortende af sin slags. Denne gang i Paleros-bugten på Grækenlands vestkyst.
Apollo lancerer rejser til Zanzibar24.6.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Palmer, kultur og krydderiplantager. Denne vinter kan rejsen gå til eventyrlige Zanzibar med Apollo.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum