Apollo Rejser

Danskerne prioriterer at rejse – også i tider med lavkonjunktur

Del

At rejse er at leve. I hvert tilfælde hvis du spørger danskerne. For vi vil rejse og opleve verden uanset, om der er lavkonjunktur eller ej. Halvdelen (53 pct.) af danskerne rejser således lige så meget, som de plejer, selvom de har færre penge at rutte med. Og rejser prioriteres af mange fremfor fx takeaway og restaurantbesøg. Samtidig fortæller mere end 90 pct., at de aldrig har lånt penge til at finansiere en rejse. Det viser en ny undersøgelse foretaget af rejsearrangøren Apollo.

Der er ikke meget, vi danskere værdsætter lige så meget, som vi værdsætter en god ferie. Trods markante prisstigninger på bl.a. dagligvarer og generelt udfordrende økonomiske tider for mange, viser en helt nye undersøgelse foretaget af Apollo Rejser* blandt mere end 1.000 danskere, at mere end halvdelen af danskerne planlægger at rejse præcist, som de plejer, selvom mange har færre penge mellem hænderne.

At ferien fortsat prioriteres, selvom der er lavkonjunktur, afspejles også i Apollos egne tal, hvor salget lige nu er 10 pct. højere sammenlignet med samme periode sidste år. Rejsearrangøren ser den største stigning blandt børnefamilier, hvor salget i 2023 er steget med hele 30 pct.

”Hele 2023 har været præget af stor efterspørgsel på rejser. Men det tog især til i foråret og, ikke mindst, nu, hvor vi står på tærsklen til vinteren. Der er ingen tvivl om, at mange var skuffede over det danske sommervejr, og at de nu frygter et langt, koldt og mørkt halvår,” fortæller Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

En prioritering af vores velbefindende
Når vi prioriterer at rejse, selvom vores penge er mindre værd, når vi står med indkøbskurven, handler det dog ikke kun om, at vi vil have varmere temperaturer. Det handler mindst lige så meget om, at vi prioriterer vores velbefindende.

Således oplyser 43 pct. af deltagerne i undersøgelsen, at de ikke ville have noget at se frem til, hvis ikke de prioriterede at rejse. Næsten hver femte svarer desuden, at de ville føle sig umotiverede og rastløse, mens hele 15 pct. svarer, at de ville være direkte ulykkelige. Samtidigt mener mere end tre ud af ti, at rejser styrker forholdet til venner og familie. Og hver fjerde (26 pct.) fortæller, at rejser simpelthen gør dem glade.

”I en travl hverdag er der sjældent tid nok. Så når vi vælger at prioritere rejser så højt, også selvom vi oplever lavkonjunktur, så bunder det primært i et grundlæggende behov for tid og rum til at dyrke kvalitetstid med vores nærmeste. Trangen til at opleve spændende ting sammen og, ikke mindst, bare være,” forklarer Glenn Bisgaard.

Vi skærer hellere ned på takeaway og renovering
At låne penge til at rejse for er dog ikke noget, vi danskere dyrker. Hele 93 pct. fortæller således, at de aldrig har lånt penge til at finansiere en rejse. For at vedligeholde rejsevanerne skærer vi dog gerne ned på andre ting - heriblandt hverdagens pengeslugere såsom takeaway (30 pct.), restaurantbesøg (22 pct.) og indkøb af nyt tøj (22 pct.)

Skønhedsbehandlinger, koncerter, taxakørsel og renoveringer er også blandt de ting, vi skærer ned på til fordel for at have råd til at rejse.

”Mange af de øjeblikke, vi aldrig glemmer, er knyttet til en ferie eller rejse. Det er på rejsen, vi opdager nye kulturer, lugte og smage, og hvor vi virkelig har tid til at lave ting sammen. Det åbner naturligvis for unikke minder og oplevelser, som vi griner af og samles om i mange år fremadrettet,”
slutter Glenn Bisgaard.



*Undersøgelsen er foretaget af Norstat på vegne af Apollo i august 2023. Undersøgelsen er foretaget blandt mere end 1.000 respondenter i alderen 18-66 år i hhv. Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Nøgleord

Kontakter

Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk

Billeder

Om Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye